Kort om Shiba
Shiba er en lille, robust og kvik japansk spidshund med et rævelignende udtryk, opretstående ører og en højt ansat, krøllet eller seglformet hale. Den er ikke en miniature-akita og heller ikke en selskabshund uden brugsegenskaber: Racen er oprindeligt avlet til jagt og har ofte en selvstændig, opmærksom og handlekraftig personlighed.
FCI anerkender racen under navnet Shiba, standard nummer 257. Den hører til FCI gruppe 5, spidshunde og racer af urhundetype, sektion 5, asiatiske spidshunde og beslægtede racer. Der kræves ikke brugsprøve.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Japan.
- Oprindelig anvendelse: Jagt på fugle og mindre vildt; i dag både familiehund og aktiv ledsager.
- Størrelse: Lille. FCI-højden er 39,5 cm for hanner og 36,5 cm for tæver, med en tolerance på 1,5 cm i begge retninger.
- Vægt: FCI-standarden fastsætter ikke en idealvægt. Voksne Shibaer er typisk kompakte og muskuløse og ligger ofte omkring 7–11 kg, afhængigt af køn, højde og kropsbygning.
- Forhold: Kroppen er en anelse længere end højden; standardens forhold er cirka 10:11.
- Levealder: Mange lever til en høj alder, men levetid afhænger af blandt andet sundhed, vægt, livsstil og arvelige forhold.
Oprindelse og historisk anvendelse
Shiba er en gammel japansk race, som stammer fra de bjergrige egne ud mod Japanhavet. Navnet forbindes traditionelt med noget lille. Racen blev brugt til at finde og drive mindre vildt og fugle i tæt terræn, og dens smidighed, hurtighed og skarpe sanser er fortsat tydelige hos mange individer.
I perioden fra 1868 til 1912 blev udenlandske jagthunde importeret til Japan, og krydsninger gjorde den oprindelige Shiba sjælden. Bevaringsarbejde tog fart omkring 1928, racestandarden blev samlet i 1934, og racen blev udpeget som japansk naturmonument i 1937. Den moderne Shiba er derfor både en kulturhistorisk japansk race og en nutidig selskabs- og aktivitetshund.
Temperament og hverdagsliv
En velavlet og veltilvænnet Shiba beskrives i racestandarden som trofast, sanseskarp og meget opmærksom. I hjemmet kan den være hengiven over for sine nærmeste, men mange er mindre ukritisk sociale end en klassisk, meget kontaktsøgende familiehund. Den kan være reserveret over for fremmede og foretrækker ofte, at kontakt sker på dens præmisser.
Racen er ofte intelligent, renlig og charmerende, men også selvstændig. Det betyder, at den ikke nødvendigvis adlyder blot for at behage ejeren. En Shiba kan godt lære meget, men ejeren skal opbygge samarbejde med belønning, tydelige rammer og tålmodighed. Hård behandling, unødige konflikter eller gentagne tvangssituationer er sjældent en god vej med denne race.
Forholdet til andre hunde varierer betydeligt. Nogle er sociale og legesyge, mens andre kan være selektive, konkurrerende eller mindre tolerante, særligt over for hunde af samme køn. Tidlig, rolig og fortsat socialisering er derfor vigtig, uden at man forventer, at enhver voksen Shiba skal nyde kontakt med alle hunde.
Motion, jagtinstinkt og mental aktivering
Shiba har et moderat, men reelt aktivitetsbehov. Den er ikke nødvendigvis en hund, der kræver timevis af løb hver dag, men den trives ikke med kun korte lufteture. Daglige gåture med tid til at snuse, udforske og bevæge sig i varierede miljøer bør kombineres med mental aktivering.
- Lav gerne spor, godbidssøg, nosework, problemløsning eller enkle trick.
- Korte, motiverende træningspas virker normalt bedre end mange gentagelser.
- Aktiviteter som rally, agility på passende niveau og sporarbejde kan passe godt til nogle individer.
- Unge hunde skal have gradvist tilpasset motion, så kroppen ikke overbelastes.
Jagtinstinktet er relevant. Racen blev udviklet til jagt på smådyr og fugle, og mange Shibaer kan reagere hurtigt på katte, egern, fugle eller andet bevægeligt vildt. En sikker indhegning og line eller lang line er ofte det ansvarlige valg. Indkald skal trænes omhyggeligt, men selv en godt trænet Shiba bør ikke automatisk forventes at kunne gå frit alle steder.
Børn, gæster og andre dyr
Shiba kan fungere godt i en familie med børn, når hund og børn behandles respektfuldt. Den passer ofte bedst til børn, der kan lære at lade hunden hvile i fred, undgå fastholdelse og respektere dens signaler. Små børn må aldrig være alene med hunden, og voksne skal styre samværet.
Racen er ikke altid et oplagt valg, hvis man ønsker en meget tålmodig hund, der gladeligt finder sig i kram, vild leg og konstant håndtering. Med mindre kæledyr skal man vurdere den enkelte hunds jagtinteresse meget nøje. Samliv med kat kan lykkes, især hvis hunden vokser op med en hundevant kat, men det er ikke en garanti.
Træning og socialisering
Start tidligt med venlig hverdagsopdragelse: navn, kontakt, ro, lineføring, indkald, håndtering og alene-hjemme-træning. Gør det til en vane at belønne den adfærd, du ønsker mere af. Shibaer er ofte gode til at opdage, hvis reglerne er uklare eller skifter fra dag til dag.
Socialisering betyder ikke, at hvalpen skal hilse på alle. Den bør i stedet have mange positive, kontrollerede erfaringer med mennesker, hunde, trafik, underlag, lyde, transport og håndtering. Især negleklip, børstning, dyrlægebesøg og sele skal trænes roligt fra starten. Nogle Shibaer reagerer højlydt ved ubehag eller fastholdelse; forebyggelse og samarbejdsbaseret håndtering er derfor væsentligt.
Gøen og vagtsomhed
Shiba er ofte mere stille end mange andre små hunderacer, men den er opmærksom og kan markere usædvanlige lyde eller besøg. Den er ikke en klassisk vagthund, men kan være en udmærket alarmhund. Enkelte kan have et meget gennemtrængende hyl eller skrig, ofte omtalt som et “Shiba-skrig”, ved stor ophidselse, frustration eller ubehag.
Pels, farver og fældning
Shiba har dobbelt pels: en lige, hård dækpels og en blød, tæt underuld. Halen har lidt længere, udstående pels. Pelsen er praktisk i hverdagen og skal normalt ikke klippes eller trimmes.
FCI anerkender følgende farver:
- Rød.
- Sort med tan-aftegninger.
- Sesam.
- Sort sesam.
- Rød sesam.
Alle godkendte farver skal have urajiro: lys eller hvidlig pels på blandt andet kinder, snudens sider, undersiden af kæbe og hals, bryst, bug, halens underside og benenes indersider. Creme og pinto indgår ikke blandt FCI-standardens godkendte farver.
Den daglige pelspleje er som regel overskuelig med ugentlig gennembørstning. Til gengæld fælder racen ofte meget i de perioder, hvor underulden skiftes. Her kan hyppig børstning være nødvendig, og der vil typisk være store mængder hår i hjemmet. Bad bør begrænses til behov, da for hyppig vask kan påvirke hud og pels.
Allergi: Shiba er ikke garanteret allergivenlig. Den fælder, har underuld og producerer allergener via blandt andet hudskæl og spyt. Personer med hundeallergi bør derfor møde den konkrete voksne hund flere gange før anskaffelse.
Sundhed og valg af opdrætter
Shiba er generelt en funktionelt bygget race, men ingen race er fri for arvelige eller andre helbredsproblemer. Særligt relevante forhold omfatter patellaluksation, hoftedysplasi og arvelige øjensygdomme. Der ses blandt andet tilfælde af glaukom, og progressiv retinal atrofi er rapporteret. Hud- og allergiproblemer kan også forekomme. Epilepsi, stofskiftesygdom og visse andre lidelser er rapporteret i racen, men risikoen for den enkelte hund afhænger af dens linjer og sundhedsstatus.
Bed om dokumentation for forældredyrenes relevante sundhedsundersøgelser. Den amerikanske raceklubs anbefalinger omfatter undersøgelse af hofter, knæskaller og øjne. Tal også med opdrætteren om allergi, øjensundhed, knæproblemer, neurologiske lidelser og temperament i familien. Sundhedstest reducerer risiko, men kan aldrig garantere en sygdomsfri hund.
Lejlighed og alene hjemme
En Shiba kan godt bo i lejlighed, hvis den får tilstrækkelig motion, mentale opgaver og ro i hjemmet. En have er praktisk, men erstatter ikke gåture og samvær. Haven skal være virkelig sikkert indhegnet; racen kan være hurtig, smidig og motiveret for at forfølge noget interessant.
Alene hjemme skal indlæres gradvist og positivt. En voksen, tryg hund kan ofte være alene i en begrænset del af arbejdsdagen, men racen passer dårligt til et liv med meget lange, faste dage alene. Hvalpe og unghunde har behov for langt kortere fravær og tættere opfølgning.
Førstegangsejer?
Shiba kan bo hos en engageret førstegangsejer, men den er sjældent den letteste begynderrace. Den selvstændige natur, jagtinteressen, mulige selektivitet over for andre hunde og behovet for omhyggelig socialisering stiller krav til ejerens konsekvens og evne til at læse hundens signaler. En førstegangsejer bør være klar til hundetræning, sikker linehåndtering og en opvækst med tydelige, venlige rammer.
Hvem passer Shiba godt til?
- En person eller familie, der ønsker en lille, aktiv og karakterfuld hund frem for en ukompliceret “alle-menneskers-ven”.
- Ejere, der kan tilbyde daglige oplevelser, snusearbejde og kort, belønningsbaseret træning.
- Hjem, hvor man respekterer hundens behov for frivillig kontakt og hvile.
- Ejere, der kan leve med fældeperioder og har en sikker strategi for jagtinstinkt og friløb.
Hvem bør overveje en anden race?
- Den, der ønsker en hund med meget høj følgagtighed og stabil lyst til at behage.
- Den, der forventer sikker fri gang uden indhegning eller line.
- Familier, der ønsker en meget tolerant hund til små børns vilde leg og hyppige kram.
- Personer med betydelig hundeallergi eller lav tolerance for hår i hjemmet.
- Ejere, der ofte er væk hjemmefra i lange perioder og ikke kan organisere pasning eller luftning.
Opsummering
Shiba er en lille japansk jagthund med stor personlighed. Den kan være loyal, renlig, smuk og underholdende, men den kræver respektfuld træning, sikker styring af jagtinstinkt og realistiske forventninger til selvstændighed. For den rette ejer er den en fascinerende og aktiv ledsager; for den, der ønsker nem lydighed, ubegrænset social begejstring og minimal fældning, er en anden race ofte et bedre valg.