Kort om malteseren
Malteseren er en lille, hvid selskabshund med en meget lang, silkeagtig pels og et stort behov for at være en del af hverdagen. Den kan være livlig og legesyg på tur, men trives ofte roligt tæt på sine mennesker hjemme. Racen er ikke blot en pyntehund: den er typisk kvik, opmærksom og glad for kontakt og små opgaver.
Den er FCI-anerkendt på definitiv basis og hører til FCI gruppe 9, selskabs- og dværghunde, sektion 1: bichoner og beslægtede racer. Racen er ikke underlagt brugshundeprøve.
Fakta om racen
- FCI-navn: Maltese.
- Oprindelse: Det centrale middelhavsområde.
- FCI-patronat: Italien. Det betyder ikke, at racen udelukkende stammer fra øen Malta.
- Anvendelse: Selskabs- og dværghund; racens forfædre havde også en praktisk rolle med at tage mus og rotter i havnebyer og på skibe.
- Skulderhøjde: Hanner 21–25 cm, tæver 20–23 cm.
- Vægt: Typisk 3–4 kg.
- Pels: Meget lang, lige, tæt, blank og silkeagtig uden underuld.
- Farve: Rent hvid. Et svagt elfenbensfarvet skær er tilladt; svage lyse orange nuancer tolereres i racestandarden, men er ikke ønskværdige.
Temperament og hverdag
Racestandarden beskriver malteseren som livlig, hengiven, meget rolig og intelligent. I praksis er den ofte en nærhedsorienteret hund, der gerne følger familien fra rum til rum og forventer at deltage i hverdagen. Mange er sociale og imødekommende, men reaktionen på fremmede, nye hunde og uvante miljøer varierer med individ, opvækst og socialisering.
Den lille størrelse betyder ikke, at den skal behandles som en baby. En malteser har brug for tydelige, venlige rammer, almindelige hverdagsregler og mulighed for at bruge sin hjerne. Overbeskyttelse kan gøre nogle hunde usikre eller mere tilbøjelige til at bruge gøen, når noget virker uvant.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Malteserens historie er knyttet til havne og maritime byer i det centrale Middelhavsområde. Navnet henviser efter racestandardens historiske gennemgang til et ord for tilflugtssted eller havn og er derfor ikke et bevis på, at racen kun stammer fra Malta. Racens små forfædre levede ved havne, i pakhuse og på skibe, hvor de tog mus og rotter. Senere blev racen en værdsat selskabshund, blandt andet i velstillede hjem.
I dag er malteseren først og fremmest en selskabshund. Den historiske evne og interesse for smådyr kan dog stadig ses hos nogle individer.
Motion, leg og mental aktivering
Malteseren har ikke behov for lange, hårde motionspas som en arbejdende jagt- eller hyrdehund, men den skal heller ikke nøjes med korte lufteture. Daglige gåture, fri og sikker bevægelse i eget tempo, snusearbejde, leg og korte træningspas passer som regel godt. Den kan ofte være overraskende frisk udendørs og nyde at komme med på oplevelser.
Små opgaver som godbidsøg, targets, simple tricks og rotræning er gode måder at aktivere racen på. Tilpas mængden til hundens alder, helbred og temperament. Hvalpe og unghunde skal skånes for ensformig, belastende motion og mange hop fra møbler eller trapper.
Jagtinstinkt
Malteseren er ikke en specialiseret jagthund, men dens historik som rotte- og musefanger betyder, at enkelte hunde kan vise tydelig interesse for smådyr. Indkald og lineføring bør derfor trænes, og fri løb skal altid ske et sikkert sted. Racen har ikke hyrdeinstinkt som en central raceegenskab.
Børn, andre dyr og besøg
En veltilvænnet malteser kan fungere rigtig godt i en familie med børn, især når de voksne lærer børnene at omgås hunden roligt og respektfuldt. Racen er meget lille og kan let komme til skade ved vild leg, fald eller forkert løft. Derfor passer den ofte bedst til familier, hvor børnene kan forstå og overholde hundens grænser.
Introduktioner til andre hunde og familiedyr skal ske gradvist og under opsyn. En lille hund har lige så meget behov for et trygt fristed, hvor den kan hvile uforstyrret, som en stor hund har.
Træning og socialisering
Malteseren beskrives som samarbejdende og kan være lærenem, når træningen er belønningsbaseret, kort og varieret. Den responderer sjældent godt på hård tone eller fysisk pres. Prioritér tidligt hverdagsfærdigheder som indkald, håndtering, klopleje, tandbørstning, ro på tæppe og tryg transport.
Socialisering handler ikke om at hilse på alle. Hvalpen bør i et passende tempo opleve mennesker, trafik, underlag, lyde, andre hunde og korte perioder med afslapning alene. Det er særligt vigtigt at gøre pelspleje og undersøgelse af øjne, ører, poter og mund til positive rutiner fra starten.
Gøen og vagtsomhed
Malteseren er ikke en egentlig vagthund, og mange er venlige over for besøgende. Den kan dog være opmærksom på lyde ved døren, på gangen eller udenfor og give lyd fra sig. Uden træning kan denne alarmgøen blive en udfordring i en lejlighed. Lær hunden et ro-signal, beløn stilhed og undgå at forstærke gøen ved at gøre stor opmærksomhed omkring hver lyd.
Pels, fældning og pleje
Den voksne pels er racens mest tidskrævende egenskab. Den har ingen underuld, men den meget lange, fine pels kan filtre helt ind til huden, hvis den ikke plejes grundigt. En lang udstillingspels kræver normalt daglig gennembørstning, regelmæssig badning, føntørring og omhyggelig pleje mellem poter, ved ører og i ansigtet.
Mange familiehunde klippes kortere for at gøre hverdagen mere overskuelig. Det mindsker tidsforbruget, men erstatter ikke børstning, bad, klipning og løbende kontrol for filtre. Skæg og hår omkring munden bliver let snavsede og bør rengøres efter måltider. Hårene omkring øjnene skal holdes rene og væk fra øjnene.
Fældning og allergi
Malteseren fælder typisk lidt sammenlignet med mange racer med underuld, men løse hår kan stadig forekomme og sætte sig i børsten eller i pelsen. Lav fældning gør ikke racen allergivenlig. Allergi udløses blandt andet af proteiner fra hudskæl, spyt og urin, og en person med hundeallergi kan derfor reagere på en malteser. Allergikere bør tilbringe gentagen og længere tid sammen med voksne hunde af racen, før de beslutter sig.
Sundhed og ansvarligt hvalpekøb
Ingen race er fri for helbredsproblemer, og en sund hvalp kan ikke garanteres. Hos malteser er patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sit normale leje, et særligt relevant opmærksomhedspunkt. I Danmark er undersøgelse for patellaluksation en avlsanbefaling for DKK Basis+ stambøger: begge forældredyr skal være undersøgt før parring og have registreret status 0 eller 1; hunde med status 1 må kun parres med status 0.
Tandsundhed fortjener også fokus hos den lille race. Tænderne bør børstes regelmæssigt med tandpasta til hunde, og mundhulen bør kontrolleres ved de almindelige sundhedseftersyn. Nogle maltesere får rindende øjne og misfarvning af den hvide pels under øjnene. Det kan være kosmetisk, men ved vedvarende eller tiltagende tåreflåd, rødme, smerte eller gnidning af øjnene skal hunden undersøges af dyrlæge, da øjen- eller tårevejsproblemer kan være en årsag.
Medfødte leverkarforandringer, herunder portosystemisk shunt, er desuden beskrevet i racen. Tegn hos en ung hund kan blandt andet være manglende trivsel, mave-tarm-problemer eller neurologiske symptomer, ofte i forbindelse med måltider. Det er ikke noget, man selv kan diagnosticere; kontakt dyrlæge ved mistanke.
Bed om dokumentation for forældredyrenes patellaresultater, spørg ind til sundhed, levetid og eventuelle problemer i nære slægtninge, og mød om muligt mindst morhunden. Vælg en opdrætter, der prioriterer fysisk sunde, mentalt velfungerende hunde og som også kan fortælle ærligt om racens plejebehov.
Lejlighed og alene hjemme
Racen kan bo godt i lejlighed, hvis den får daglige ture, mental aktivering og mulighed for at være sammen med familien. Størrelsen er en fordel i små boliger, men pelspleje, eventuel alarmgøen og behovet for nær kontakt skal tælle med i vurderingen.
Malteseren er ofte meget menneskeorienteret og bør ikke vælge som hund, hvis den rutinemæssigt skal være alene i mange timer. Alene-hjemme-træning skal bygges meget gradvist op, så hunden lærer at hvile trygt uden familien. En voksen hunds evne til at være alene varierer fra individ til individ.
Passer malteseren til førstegangsejeren?
For en førstegangsejer kan malteseren være et godt valg, hvis man ønsker en lille, social selskabshund og er klar til at bruge tid på pæn opdragelse, alene-hjemme-træning og omfattende pelspleje. Racens beskedne størrelse gør den ikke automatisk nem. Ejeren skal kunne forebygge, at hunden bliver usikker, overvågende eller forkælet, og skal kunne håndtere pels og tandsundhed konsekvent.
Hvem passer racen godt til?
- Personer eller familier, der ønsker en lille, tæt knyttet selskabshund.
- Ejere, der kan prioritere daglig kontakt, ture, leg og korte træningspas.
- Hjem, hvor der er tid og lyst til daglig pelspleje eller budget til regelmæssig professionel klipning.
- Familier med børn, der kan omgås en meget lille hund hensynsfuldt og under voksent opsyn.
- Ejere, der gerne vil have en hund med på rolige hverdagsoplevelser frem for en hund til meget krævende sport eller friluftsliv.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, der ønsker en hund med minimal pelspleje.
- Hjem, hvor hunden ofte skal være alene i lange arbejdsdage.
- Familier med meget vild leg eller helt små børn, hvis de voksne ikke kan sikre skånsom håndtering.
- Ejere, der helst vil have en robust, stor hund til lange og fysisk krævende ture i al slags vejr.
- Allergikere, som ikke først har afklaret deres egen reaktion på hunde.
Opsummering
Malteseren er en lille, elegant og meget menneskeorienteret selskabshund med lavt til moderat motionsbehov, men med stort behov for nær kontakt og pelspleje. Den kan være en glad, trænbar og familievenlig ledsager, når den opdrages konsekvent og venligt, får passende aktivering og får sin lange hvide pels samt tænder passet omhyggeligt. Den bedste malteserejer ser ikke kun en lille hund, men et fuldgyldigt familiemedlem med behov for tid, træning og daglig omsorg.