Kort om Borzoi
Borzoi, også kendt som russisk mynde, er en meget stor, elegant og langhåret jagtmynde fra Rusland. Den er avlet til at finde og forfølge vildt med synet i høj fart – ikke til at arbejde tæt sammen med føreren som eksempelvis en retriever eller hyrdehund. I hjemmet er mange borzoier rolige, blide og forholdsvis stilfærdige, mens synet af noget, der løber, kan aktivere et meget kraftigt forfølgelsesinstinkt.
Racen er FCI-anerkendt som Russkaya Psovaya Borzaya (FCI-standard nr. 193). Den hører til i FCI gruppe 10, mynder, sektion 1: langhårede eller frynsede mynder, uden brugsprøve.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Rusland.
- Højde ved manken: Hanner ønskes 75–85 cm, tæver 68–78 cm.
- Vægt: FCI-standarden angiver ikke en idealvægt. Dansk Kennel Klub angiver typisk cirka 35–48 kg, men køn, højde, bygning og kondition har stor betydning. En borzoi skal være slank og atletisk, ikke tung.
- Type: Stor jagtmynde med lang, silkeblød pels.
- Oprindelig anvendelse: Synsjagt på især hare og ræv, og historisk også i mindre omfang ulv; i dag ses racen også i lure coursing og væddeløb.
Temperament og hverdag
Racestandarden beskriver temperamentet som roligt med tydelig visuel reaktion og en holdning til mennesker fra neutral til venlig. Mange borzoier knytter sig nært til deres familie og kan være hengivne uden at være påtrængende. De er ofte mere afdæmpede indendørs, end deres imponerende størrelse får mange til at forvente.
Det er dog en selvstændig mynde. En borzoi kan godt forstå en øvelse uden altid at finde gentagelser meningsfulde. Den fungerer derfor bedst med en ejer, der respekterer dens myndenatur, arbejder roligt og ikke forventer fejlfri lydighed i alle situationer.
Oprindelse og jagtinstinkt
Borzoiens historie går flere hundrede år tilbage i Rusland. Racen blev udviklet af forskellige lokale og importerede myndetyper til hurtig jagt i både mere ujævnt terræn og de åbne stepper. Den blev berømt i den russiske adel, hvor store jagter kunne omfatte mange hunde, heste og hundefolk.
Jagtinstinktet er centralt i racen. Borzoien reagerer ofte på bevægelse frem for lugt: en hare, kat, egern, fugl eller lille hund, der løber, kan udløse en pludselig og meget hurtig forfølgelse. Det er ikke udtryk for ulydighed, men for racens oprindelige funktion. Indkald skal trænes tidligt og vedligeholdes, men bør ikke betragtes som en garanti, når hunden ser et muligt bytte.
En borzoi bør derfor normalt føres i line eller have frihed på et sikkert, solidt indhegnet areal. Hegn skal være tilstrækkeligt høje og sikre, og man skal ikke regne med, at et almindeligt usynligt hegn er en sikker løsning.
Motion og mental aktivering
Den voksne borzoi behøver daglige gåture, kontakt med familien og jævnlige muligheder for at bevæge sig frit i et forsvarligt indhegnet område. Racen er en sprinter og behøver ikke nødvendigvis timevis af ensformig konditionstræning, men den har brug for plads, bevægelse og mulighed for at bruge kroppen naturligt.
Aktiviteter som lure coursing, indhegnede løb, næsearbejde, lette sporopgaver og varieret hverdagstræning kan passe godt. Træningen skal tilpasses den enkelte hunds alder og fysiske udvikling. Hvalpe og unghunde må ikke presses til lange løbeture, hård konditionstræning eller gentagne spring, mens kroppen vokser.
Børn, andre hunde og mindre dyr
En velopdragen og godt socialiseret borzoi kan være en rolig familiehund, men dens store krop og følsomme, lidt værdige facon passer oftest bedst til børn, der kan omgås hunde hensynsfuldt. Hård leg, krammen, jagtlege og forstyrrelse under hvile skal undgås. Som med alle hunde skal samvær mellem hund og mindre børn altid overvåges af en voksen.
Mange borzoier fungerer fint med andre store, rolige hunde, men individuelle forskelle er store. Små hunde og katte kan være en større udfordring, navnlig når de løber. Nogle individer kan leve fredeligt med familiens kat, især hvis de er vant til den fra en tidlig alder, men det bør aldrig sidestilles med, at jagtinstinktet forsvinder. Små pelsdyr og fritgående katte bør holdes sikkert adskilt.
Træning og socialisering
Tidlig, positiv socialisering er vigtig. Hvalpen bør i passende tempo møde forskellige mennesker, miljøer, underlag, lyde og rolige hunde, så den udvikler tryghed uden at blive overvældet. En stor hund med stor rækkevidde skal lære gode hverdagsfærdigheder: lineføring, ro, håndtering, at vente og et praktisk indkald.
Korte, varierede og belønningsbaserede træningspas fungerer som regel bedre end hård korrektion eller mange gentagelser. Vær venlig og konsekvent. Borzoien er intelligent, men den er ikke skabt til konstant at aflæse førerens ønsker på samme måde som de mest samarbejdende brugshunderacer.
Gøen og vagtsomhed
Borzoi er normalt ikke en udpræget gøende race og er sjældent et oplagt valg som vagthund. Den kan gø ved usædvanlige lyde eller besøg, men racens grundlæggende indstilling til fremmede beskrives som neutral til venlig. Dens imponerende størrelse kan virke afskrækkende, men man bør ikke anskaffe en borzoi for vagtegenskaber.
Pels, farver og pelspleje
Pelsen er lang, blød, silkeagtig og let. Den kan være glat, bølget eller danne store krøller. Pelsen er kortere på hoved, ører og indersiden af benene, mens racen har tydelige faner på blandt andet hals, bryst, ben, hale og bagpart.
Regelmæssig gennembørstning er nødvendig for at fjerne løse hår, snavs og begyndende filtre, særligt bag ørerne, i fanerne, ved armhulerne og mellem bagbenene. For mange passer grundig børstning et par gange ugentligt, men i perioder kan hyppigere pleje være nødvendig. Kløer, ører og hår mellem trædepuderne skal også holdes under opsyn.
Farver: Hvid, forskellige nuancer af fawn, rød, grå, brindle og sort samt kombinationer af disse farver er tilladt. Farverne kan være ensfarvede, brogede eller med tan. Brun, blå, isabella/lilla og deres fortyndede nuancer er ikke tilladt efter FCI-standarden.
Fældning og allergi
Borzoi fælder. Den lange pels betyder, at løse hår er synlige i hjemmet, og racen kan have perioder med markant kraftigere fældning, ofte omkring den årlige pelsskifteperiode. Regelmæssig børstning begrænser mængden af løse hår og filtre, men fjerner ikke behovet for rengøring.
Ingen hund er garanteret allergivenlig. Allergi skyldes blandt andet allergener fra hudskæl, spyt og urin – ikke kun mængden af fældet pels. En person med hundeallergi bør derfor tilbringe gentagen tid sammen med voksne borzoier, før der træffes en beslutning.
Lejlighed og alene hjemme
En borzoi kan godt være rolig indendørs og kan i nogle tilfælde bo i lejlighed, men det stiller store krav til ejeren. Den fylder fysisk meget, har brug for god plads til at hvile uforstyrret og skal have flere daglige ture samt sikker adgang til at løbe frit. Mange vil opleve, at hus med adgang til en stor, forsvarligt indhegnet have eller et egnet indhegnet areal i nærheden gør hverdagen betydeligt lettere.
Alene hjemme skal læres gradvist, roligt og individuelt. Racen er selskabelig og knytter sig ofte til familien, så en borzoi passer dårligt til et liv med meget lange, faste dage alene. En voksen hund skal heller ikke efterlades i have som erstatning for samvær, motion og aktivering.
Sundhed
Borzoi regnes ofte for en forholdsvis sund race, men ansvarligt opdræt og kendskab til familiens sundhed er vigtigt. Racens amerikanske specialklub anbefaler blandt andet undersøgelser af øjne, hjerte og skjoldbruskkirtel samt DNA-test for degenerativ myelopati hos avlsdyr. Spørg opdrætteren konkret, hvilke relevante undersøgelser forældredyrene har gennemgået, og bed om dokumentation.
Som andre store, dybbrystede hunde har borzoien risiko for mavedrejning/mavedilatation-volvulus (GDV), en akut og potentielt livstruende tilstand. Ejeren bør kende faresignaler som urolig adfærd, opspilet bug, gentagne forgæves opkastningsforsøg, savlen og svækkelse – og kontakte dyrlæge akut ved mistanke. Hjerteproblemer og visse kræftformer, herunder knoglekræft og hemangiosarkom, nævnes også som sundhedsområder af betydning i racen. Fortæl altid dyrlægen, at hunden er en mynde, da mynder kan have særlige hensyn ved bedøvelse.
Førstegangsejer?
Borzoi er sjældent den letteste første hund. Udfordringen er ikke nødvendigvis et højt aktivitetsniveau hele dagen, men kombinationen af meget stor hund, selvstændig karakter, kraftigt jagtinstinkt, behov for sikker indhegning og krav om konsekvent hverdagsopdragelse. En engageret førstegangsejer med god vejledning, realistiske forventninger og de rigtige rammer kan lykkes, men racen er typisk lettere for mennesker med erfaring i store hunde eller mynder.
Hvem passer Borzoi godt til?
- En rolig og aktiv familie eller enkeltperson, som sætter pris på en stor, elegant og ofte afdæmpet hund i hjemmet.
- Ejere med adgang til sikker indhegning og lyst til at prioritere daglige ture samt kontrollerede løbemuligheder.
- Mennesker, der kan træne venligt og konsekvent uden at forvente blind lydighed.
- Hjem uden fritgående smådyr, eller hjem hvor adskillelse og sikkerhed kan håndteres konsekvent.
- Ejere, der accepterer pelspleje, fældning og den praktiske plads, en meget stor hund kræver.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, der ønsker en hund, som normalt kan gå frit i uindhegnede omgivelser.
- Familier, der søger en robust og meget legesyg hund til små børns vilde leg.
- Ejere, der vil have udprægede vagtegenskaber eller meget høj førbarhed.
- Hjem med smådyr, hvor sikker fysisk adskillelse ikke er mulig.
- Personer med meget lidt tid til ture, social kontakt, pelspleje og gradvis træning.
Opsummering
Borzoi er en særlig kombination af rolig selskabshund og eksplosiv jagtmynde. Den kan være blid, hengiven og behageligt stilfærdig hjemme, men dens jagtinstinkt, fart og selvstændighed skal tages alvorligt hver eneste dag. For den rette ejer med sikker indhegning, respekt for myndenatur og plads til en stor hund er borzoien en fascinerende og nærværende ledsager.