Kort om Yorkshire Terrier
Yorkshire terrier er en meget lille, langhåret terrier fra Storbritannien. Den er FCI-anerkendt som race nr. 86 i FCI gruppe 3, terriere, sektion 4, toy terriere, uden brugskrav. Racen er i dag en selskabshund, men dens terrierbaggrund mærkes ofte i form af livlighed, nysgerrighed, mod og interesse for små dyr.
En yorkshire terrier fylder meget lidt i hjemmet, men er ikke nødvendigvis en hund med et lille behov for kontakt, oplevelser eller opdragelse. Den trives bedst som en reel del af familien og med ejere, der både tager dens lille, fysisk sårbare krop alvorligt og respekterer dens store personlighed.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Storbritannien.
- FCI-status: Anerkendt endeligt af FCI.
- FCI-gruppe: Gruppe 3 – terriere, sektion 4 – toy terriere.
- Højde: Dansk Kennel Klub angiver typisk 22–24 cm for begge køn. FCI-standarden fastsætter ikke en skulderhøjde.
- Vægt: FCI angiver højst 3,2 kg; DKK angiver højst 3,1 kg. En sund, harmonisk kropsbygning er vigtigere end at jagte en ekstremt lille størrelse.
- Pels: Lang, helt lige, fin, silkeagtig og glansfuld pels uden uldagtig struktur.
Temperament og hverdagsliv
Racestandarden beskriver yorkshire terrieren som opmærksom, intelligent, livlig og med et stabilt temperament. I praksis er der naturligvis individuelle forskelle, men mange er glade, kontaktsøgende og underholdende små hunde med tydelig terrierkarakter. De kan være kvikke til at læse deres mennesker, finde på egne projekter og sige til, når der sker noget.
Den meget lille størrelse må ikke forveksles med skrøbeligt eller passivt temperament. Nogle yorkshire terriere kan være frembrusende over for større hunde eller hurtige til at reagere på lyde og besøgende, hvis de ikke tidligt lærer rolig adfærd. Venlig, konsekvent opdragelse er derfor lige så vigtig som for en stor hund.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Racen blev udviklet i Yorkshire i midten af 1800-tallet. De tidlige hunde var knyttet til arbejdsmiljøer, hvor de blandt andet skulle holde rotter og mus væk fra værksteder og hjem. Racen har senere udviklet sig til den lille, elegante selskabshund, vi kender i dag, men den oprindelige funktion forklarer, hvorfor mange stadig har stor interesse for bevægelse, legetøj og smådyr.
Motion, leg og mental aktivering
Yorkshire terrieren har normalt ikke behov for lange, hårde vandreture, men den har brug for mere end korte lufteture. Et par daglige gåture, fri leg tilpasset hundens alder og fysik samt hyggelige aktiviteter med familien er et godt udgangspunkt. Mange vil sætte pris på søgelege, små trickøvelser, snuseopgaver og legetøj, der giver dem noget at arbejde med.
Det er en lille hund, så motionen skal tilpasses vejr, underlag og fysisk form. Undgå gentagne spring ned fra høje møbler og voldsom leg med meget store hunde, fordi størrelsesforskellen kan give skader. En sele, der sidder godt, er ofte et praktisk valg på gåturen.
Jagtinstinkt
Yorkshire terrieren er ikke en jagthund i moderne forstand, men den er en terrier. Der kan derfor være interesse for mus, fugle, egern og andre små dyr, ligesom bevægeligt legetøj kan vække jagtadfærd. Indkald bør trænes, og hunden bør holdes sikkert, hvor der er trafik eller mulighed for at forfølge dyr. Instinktet varierer betydeligt fra individ til individ.
Børn og andre dyr
En veltilvænnet yorkshire terrier kan være en glad familiehund, men dens meget lille krop gør den bedst egnet til børn, der kan omgås den roligt og respektfuldt. Små børn skal altid overvåges sammen med hunden. Hunden må have et fredeligt sted, hvor den kan hvile uden at blive løftet, klemt eller forstyrret.
Med gradvis og positiv introduktion kan racen ofte fungere fint med andre hunde. Samliv med kat eller mindre kæledyr skal vurderes individuelt og styres ansvarligt, da terrierinteressen for smådyr kan være tydelig.
Træning og socialisering
Yorkshire terrieren er ofte lærenem og samarbejdsvillig, når træningen er kort, venlig og belønningsbaseret. Den kan dog også vise den selvstændighed, som hører terriertypen til. Gør hverdagsreglerne klare fra starten: ro ved døren, pæn lineføring, håndtering, indkald og evnen til at slappe af.
Tidlig socialisering bør omfatte rolige, gode erfaringer med mennesker, lyde, trafik, transport, andre hunde og praktisk pelspleje. Særligt håndtering af poter, ører, mund og pels bør indøves i små, positive trin hele livet.
Gøen og vagtsomhed
Racen er ofte opmærksom på hjemmets lyde og kan give besked, når nogen kommer. Den er normalt ikke en egentlig vagthund, men den kan udvikle unødigt meget alarmgøen, hvis den får lov til at øve sig. Lær den derfor et roligt signal for at stoppe, og beløn den for at falde til ro frem for kun at reagere på gøen.
Pels, farver og fældning
Den korrekte pels er lang, fin, silkeagtig, glansfuld og helt lige. Den ligger med skilning langs ryggen og kan, hvis den holdes lang, nå helt til jorden. Standarden beskriver mørk stålblå over kroppen fra nakkeknuden til haleroden samt varm, klar gylden tan på blandt andet hoved, bryst og ben. Stålblå er ikke det samme som sølvblå.
Yorkshire terrieren fælder typisk ganske lidt sammenlignet med mange dobbeltpelsede racer. Den lave fældning betyder dog ikke, at racen er allergivenlig. Allergi kan udløses af blandt andet hudskæl, spyt og urin, og reaktionen er individuel. En allergiker bør derfor tilbringe tid med voksne hunde af racen før et eventuelt køb.
Pelspleje
Den lange pels er en stor og fast opgave. Den skal typisk børstes og redes dagligt for at forebygge filtre, og den kræver jævnlig vask, tørring og omhyggelig gennemredning. Mange familiehunde klippes kortere for at gøre hverdagen mere overskuelig, men også en kort klipning kræver regelmæssig vedligeholdelse og professionel eller kompetent klipning.
Vælg kun racen, hvis pelsplejen er en opgave, du reelt vil prioritere. Forsømt pels kan filtre helt ind til huden og give betydeligt ubehag.
Sundhed
Som hos alle racer kan der forekomme arvelige og individuelle helbredsproblemer. For yorkshire terrier er det særligt relevant at spørge opdrætteren ind til dokumenteret undersøgelse for patellaluksation samt DNA-status for prcd-PRA og primær linseluksation, PLL. DKK har avlsanbefalinger om disse tre forhold for Basis+ stambøger.
Patellaluksation betyder, at knæskallen kan glide ud af sit normale leje. prcd-PRA er en arvelig nethindelidelse, og PLL er en arvelig disposition for, at linsen kan forskubbe sig. Testresultater reducerer risikoen i avlen, men er ikke en garanti for, at en hund aldrig bliver syg. Bed om at se forældredyrenes sundhedsoplysninger, og hav fokus på løbende sundhedstjek, vægtkontrol og god tandpleje hos egen dyrlæge.
Lejlighed og alene hjemme
Racen kan bo godt i lejlighed, hvis den får daglige ture, kontakt og træning i ro. Den lille størrelse gør den praktisk i begrænset plads, men lydfølsomhed eller alarmgøen kan være en udfordring i en ejendom med mange lyde på opgangen.
Yorkshire terrieren bør ikke være alene i mange timer som en fast del af hverdagen. Alene-hjemme-træning skal begynde gradvist, mens hvalpen føler sig tryg, og hunden skal have ro, aktivering og mulighed for luftning før og efter. En hund, der gør, stresser eller ødelægger ting alene, har brug for hjælp og en bedre tilrettelagt plan – ikke skældud efter hjemkomst.
Passer racen til dig?
Yorkshire terrieren passer ofte godt til den person eller familie, som ønsker en lille, social og kvik hund, vil inddrage den i hverdagen og har lyst til regelmæssig pelspleje. Den kan være et godt valg for en førstegangsejer, hvis ejeren tager træning, socialisering og pleje seriøst.
Du bør overveje en anden race, hvis du ønsker en hund, der kan passes med meget lidt pelsarbejde, hvis den ofte skal være alene længe, eller hvis hjemmet er meget vildt og uforudsigeligt for en ganske lille hund. Racen er heller ikke det oplagte valg, hvis du forventer, at dens lille størrelse betyder, at den kan undvære opdragelse og daglige oplevelser.
Opsummering
Yorkshire terrieren er en lille, elegant og ofte charmerende terrier med stor personlighed. Den kræver moderat daglig motion, mental stimulering, venlig konsekvent træning og meget regelmæssig pelspleje. For den rette ejer kan den være en livlig, hengiven og underholdende følgesvend; for den forkerte ejer kan pelsarbejde, gøen og manglende opdragelse hurtigt blive en udfordring.