Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Tibetansk spaniel er en lille, aktiv og opmærksom selskabshund med en selvstændig side. Racen knytter sig ofte tæt til sin familie og vil gerne være med i hverdagen, men den er ikke nødvendigvis begejstret for alle fremmede fra første møde. Den er hverken en jagtspaniel eller en dværghund, der kun trives som skødehund: den er en lille, robust hund med lyst til både leg, ture, udsyn og samvær.
Den rette ejer får ofte en charmerende, hengiven og kvik hund med personlighed. Til gengæld kræver racen, at man respekterer dens selvstændighed, træner venligt og konsekvent og ikke forventer samme følgagtighed som hos de mest førerorienterede racer.
Racestandarden beskriver tibetansk spaniel som glad, selvsikker, intelligent, opmærksom, loyal og selvstændig samt reserveret over for fremmede. I praksis betyder det ofte en hund, som er varm og selskabelig med sine egne mennesker, men som kan bruge tid på at vurdere nye personer og situationer.
Den lille størrelse må ikke forveksles med et skrøbeligt eller passivt temperament. Mange tibetanske spaniels er glade for at sidde højt og holde øje med omgivelserne, og de kan gøre opmærksom på besøg eller usædvanlige lyde. Der er individuel forskel: nogle er sociale med det samme, mens andre er mere afdæmpede over for ukendte mennesker.
Racen har rødder i Tibet, hvor den levede tæt sammen med mennesker, blandt andet ved buddhistiske klostre. Den fungerede først og fremmest som selskabshund, men havde også en alarmfunktion: den kunne give besked, når fremmede nærmede sig. Historien hjælper med at forklare racens kombination af stærk tilknytning til familien, opmærksomhed og en vis selvstændighed.
Navnet kan være misvisende. Tibetansk spaniel er ikke en spaniel i betydningen stødende eller apporterende jagthund. Den er avlet som selskabshund og lille vagtsom alarmhund.
Tibetansk spaniel har et moderat, men reelt behov for daglig aktivitet. Den behøver ikke timevis af hård motion, men trives sjældent med kun korte lufteture. Daglige gåture, mulighed for at snuse og opleve omgivelserne, leg og korte træningspas vil for de fleste være en god ramme.
Intelligent aktivering er vigtig, fordi racen gerne bruger hovedet. Godbidssøg, enkle spor, små problemløsningsopgaver, tricks, rallylignende øvelser og rotræning kan passe godt. Træningen bør være varieret og belønningsbaseret; for mange gentagelser kan mindske motivationen hos en selvstændig hund.
Racen er ikke udviklet til jagt, og et udpræget jagtinstinkt er normalt ikke en hovedudfordring. Det er dog stadig en hund, og enkelte individer kan gerne forfølge smådyr eller bevægelser. Indkald og sikker færdsel uden line skal derfor altid trænes ud fra den enkelte hund.
En velsocialiseret tibetansk spaniel kan være en dejlig familiehund og leger ofte gerne. Den lille størrelse gør dog, at den passer bedst i familier, hvor børn lærer at omgås hunden roligt og respektfuldt. Hunden skal have et fredeligt hvilested, hvor den aldrig forstyrres, og samvær mellem små børn og hund skal altid overvåges af voksne.
Racen omgås ofte fint med andre hunde, når introduktioner og socialisering er gode. Reservation over for fremmede kan gøre det særligt vigtigt at lade hvalpen opleve mennesker, gæster, underlag, trafik og hverdagssituationer i et tempo, den kan følge med i.
Tibetansk spaniel er normalt lærenem, men den er ikke blindt lydig. Den kan hurtigt forstå en øvelse, men samtidig vurdere, om det kan betale sig at udføre den. En venlig, tydelig og konsekvent hverdag med belønning for det ønskede virker bedre end hårdhed eller lange, ensformige træningssessioner.
Tidlig socialisering er vigtig, men betyder ikke, at hunden skal hilse på alle. Målet er en hund, der kan forholde sig roligt og trygt til fremmede og nye miljøer. Træn også fra starten en rolig reaktion på lyde ved døren, mennesker i opgangen og besøgende. Racens historiske alarmfunktion kan ellers udvikle sig til unødig gøen, hvis den gang på gang får lov at øve sig.
Pelsen er silkeagtig og ligger forholdsvis glat. Den er glat på ansigtet og forsiden af benene, mens kroppen har moderat lang pels. Underulden er fin og tæt. Ører, bagbenenes bukser, halen og bagsiden af forbenene har længere behæng. Hanner har ofte mere manke end tæver.
Alle farver og farvekombinationer er tilladt efter racestandarden. Valg af hvalp bør derfor handle langt mere om opdrætterens sundhedsarbejde, temperament og opvækstmiljø end om en bestemt farve.
Pelsen bør børstes grundigt mindst ugentligt, med ekstra opmærksomhed på behænget, områder bag ørerne, bukserne og halen. I fældeperioder kan der være behov for hyppigere gennembørstning. Racen fælder, ofte mest mærkbart i perioder, og den er derfor ikke en race for dem, der ønsker et helt hårfrit hjem.
Tibetansk spaniel kan ikke betegnes som allergivenlig. Allergi udløses typisk af proteiner fra blandt andet hudskæl, spyt og urin – ikke kun af løse hår. Racens fældning og pelspleje kan have betydning for, hvor meget hår der er i hjemmet, men er ingen garanti for, at en allergiker kan tåle racen. En allergiker bør møde flere voksne hunde fra racen grundigt før et køb.
Som kommende hvalpekøber bør man spørge konkret ind til sundhedsundersøgelser, resultater og sygdomshistorik i begge forældres linjer. Særligt relevante forhold i racens danske avlsanbefalinger er undersøgelse for patellaluksation og officiel DNA-status for prcd-PRA, en arvelig form for progressiv retinal atrofi, som kan påvirke synet. Derudover er øjenundersøgelser relevante i racens internationale sundhedsanbefalinger.
En sundhedstest er ikke en garanti for et sygdomsfrit liv, men dokumenterede resultater og åbenhed fra opdrætteren er vigtige tegn på ansvarligt avlsarbejde. Bed om at se registrerede resultater frem for alene at nøjes med mundtlige oplysninger. Tænder bør også passes gennem hele livet, da små hunde kan have tendens til tandsten.
Racen kan godt bo i lejlighed, hvis den får sine daglige ture, mental aktivering og et roligt hjemmemiljø. I lejlighed er det særligt vigtigt at forebygge alarmgøen ved opgangslyde, naboer og ringeklokken. Et hus med have erstatter ikke gåture og samvær.
Tibetansk spaniel trives typisk bedst som en integreret del af familien og kan have svært ved at være meget alene. Alene-hjemme-træning skal bygges langsomt og positivt op fra hvalp. En familie med meget lange, faste arbejdsdage uden mulighed for pasning, pause eller selskab bør overveje, om racen passer til deres hverdag.
Racen kan passe til en førstegangsejer, der er indstillet på at lære om træning, socialisering og pelspleje. Den er overskuelig i størrelse og har ikke et ekstremt motionsbehov, men dens selvstændighed og vagtsomhed betyder, at den ikke er den mest ukomplicerede lille hund. Hvalpetræning og kvalificeret hjælp tidligt i forløbet er en god investering.
Tibetansk spaniel er en lille, robust og karakterfuld selskabshund med tibetansk baggrund. Den er ofte hengiven over for sin familie, opmærksom på omgivelserne og lidt selvstændig i træningen. Med god socialisering, daglig aktivering, regelmæssig pelspleje og et hjem med tæt menneskelig kontakt kan den blive en meget dejlig og underholdende ledsager.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.