Kort om Strelluf støver
Strelluf støver er ikke i dag en selvstændigt anerkendt race. Det er den historiske danske betegnelse for den type lavbenede drivende jagthund, som i dag registreres og anerkendes som drever. Derfor bygger oplysningerne nedenfor på den nuværende, FCI-anerkendte dreverstandard.
Det er en robust, langstrakt og lavbenet støver med en meget tydelig jagtarv. Den er avlet til at følge fært, rejse vildt og drive det med halsgivning, så jægeren kan følge jagten. En drever kan være hengiven og rolig i hjemmet, men den er først og fremmest en arbejdende jagthund – ikke en lille selskabshund med lidt ekstra energi.
Fakta om racen
- Nuværende internationale racenavn: Drever
- Historisk dansk navn: Strelluf støver
- FCI-status: Drever er endeligt FCI-anerkendt. Strelluf støver har ikke en separat FCI-standard eller selvstændig FCI-status.
- FCI-gruppe: Gruppe 6, drivende jagthunde, schweisshunde og beslægtede racer; sektion 1.3, små drivende jagthunde. Racen er underlagt arbejdsprøve.
- Oprindelsesland i den gældende FCI-standard: Sverige.
- Historisk dansk tilknytning: Racen blev også udviklet i det sydvestlige Jylland under navnet Strelluf støver.
- Højde: Hanner 32–38 cm, ideelt 35 cm. Tæver 30–36 cm, ideelt 33 cm.
- Vægt: Typisk omkring 14–16 kg, men kropsbygning, køn og kondition betyder mere end et enkelt tal.
- Bygning: Lavbenet, forholdsvis lang i kroppen, muskuløs og robust.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Strelluf støveren og dreveren har rødder i den tyske westfälische dachsbracke. I Sverige blev denne type importeret i begyndelsen af 1900-tallet og videreudviklet til drever. I Danmark blev en beslægtet type udviklet under navnet Strelluf støver, blandt andet til jagt på de store revirer og plantager i Vestjylland. De danske og svenske varianter betragtes i dag som samme race og følger samme standard.
Racen er en langsomtdrivende støver. Det betyder ikke, at den mangler udholdenhed; tværtimod er den bygget til at arbejde vedholdende med næsen på færten og drive vildtet i et tempo, der giver jægeren mulighed for at følge jagten. Den bruges særligt til rådyr og hjort, men også til hare og ræv.
Temperament og hverdagsliv
En velfungerende drever skal være opmærksom og have et roligt temperament; den skal ikke være aggressiv, nervøs eller sky. Mange er sociale, loyale og glade for familien hjemme, men personlighed, opdræt, socialisering og jagtlinjer har stor betydning.
Man skal samtidig tage racens selvstændighed alvorligt. På jagt er den avlet til at træffe beslutninger med næsen på sporet og arbejde i afstand af føreren. Det kan i hverdagen vise sig som en hund, der ikke altid synes, at ejerens plan er den mest interessante, hvis den har fundet en spændende fært.
Motion, aktivering og jagtinstinkt
Dette er en fysisk udholdende hund med behov for meget regelmæssig motion og meningsfuld aktivering. Almindelige korte lufteture er ikke nok. Den har brug for lange ture, varieret terræn, tid til at bruge næsen og opgaver, der engagerer dens naturlige anlæg.
Jagtinstinktet er meget stærkt og centralt for racen. Den kan hurtigt vælge at forfølge fært eller vildt, og et pålideligt indkald er svært at opbygge i alle situationer. Mange vil derfor skulle gå i line eller på langline uden for et sikkert indhegnet område. En solid, rømningssikker indhegning er vigtig.
For en hund, der ikke anvendes til jagt, er sporarbejde, nose work, færtsøg, vildtspor og andre næsebaserede aktiviteter de mest relevante alternativer. De kan dog ikke automatisk erstatte den funktion og arbejdsmængde, racen er avlet til. DKK fremhæver, at racen ikke forventes at trives som udelukkende selskabshund.
Træning og socialisering
Start tidligt med rolig socialisering, håndtering, lineføring, alene-hjemme-træning og indkald. Træningen bør være venlig, konsekvent og belønningsbaseret. Dreveren samarbejder ofte bedst, når opgaven giver mening for den, og når belønningen er værd at arbejde for.
Forvent ikke retriever-lignende følgagtighed. En drever kan lære meget, men dens selvstændige jagtstil betyder, at lydighed skal vedligeholdes og sikres praktisk frem for at blive taget for givet. Træning af indkald må aldrig bruges som eneste sikkerhed omkring vildt.
Børn, andre hunde og gæster
Racen kan ofte fungere godt i en familie og beskrives typisk som venlig og omgængelig. Den robuste bygning og det forholdsvis rolige hjemmetemperament kan være en fordel i en aktiv familie. Som med alle hunde skal samvær med mindre børn altid foregå under voksenopsyn, og børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og grænser.
Tidlig og positiv tilvænning er vigtig i forhold til andre hunde, mennesker og hverdagens miljøer. Smådyr bør aldrig betragtes som automatisk sikre sammen med en støver med udpræget jagtinstinkt. Individuel vurdering, adskillelse og forsvarlig styring kan være nødvendigt.
Gøen og vagtsomhed
Dreveren er ikke avlet som vagthund. Den kan gø ved besøg eller usædvanlige lyde, men dens mest karakteristiske vokalisering er halsgivningen under jagtarbejde. Racen har et tæt og hørbart jagtgøen, og nogle individer kan derfor være vokale i hverdagen. Det kan være en udfordring i tætbebyggelse.
Pels, farver og fældning
Pelsen er kort, grov, lige og tæt tilliggende. Den er en dobbeltpels med kortere, hårde dækhår og blød, tæt underuld. Pelsen er kortere på hoved, ører og den nederste del af benene og lidt længere på hals, ryg og bagsiden af lårene.
Standarden tillader alle farver i kombination med hvide aftegninger, men hunden må ikke være overvejende hvid. Merle og leverbrun er ikke tilladt. De hvide aftegninger skal kunne ses forfra, fra siden og bagfra; de ses ofte som blis, krave, aftegninger på ben og poter samt hvid halespids.
Pelsplejen er enkel: børstning efter behov, typisk ugentligt og oftere i fældeperioder, samt bad kun når det er nødvendigt. Racen fælder moderat, og den korte pels vil stadig kunne findes i hjemmet.
Allergi: Den korte pels og den forholdsvis enkle pelspleje gør ikke racen allergivenlig. Allergi skyldes blandt andet allergener fra hud, spyt og skæl, og reaktionen varierer fra person til person. En allergiker bør møde voksne hunde af racen flere gange før et eventuelt køb.
Sundhed
Dreveren betragtes generelt som en funktionel og overordnet sund race, men ingen race er uden sundhedsrisici. Et særligt relevant problem er jagtrelateret lungeødem, også omtalt som jagtødem. Tilstanden kan vise sig med unormal træthed og vejrtrækningsproblemer efter eller i forbindelse med hårdt jagtarbejde. Det er en alvorlig tilstand, som kræver hurtig dyrlægevurdering.
Den svenske raceklubs avlsstrategi har særskilte retningslinjer for at begrænse forekomsten af lungeødem i avlen. Spørg derfor opdrætteren konkret om helbred i linjerne, eventuelle tilfælde af jagtødem og hvilke sundhedsoplysninger, der findes om begge forældre. En aktiv jagthund bør desuden holdes slank og være i forsvarlig kondition. Kontrollér regelmæssigt de hængende ører, poter og hud efter ture i terrænet.
Lejlighed og alene hjemme
En drever kan fysisk bo i lejlighed, hvis den får rigeligt med aktivitet, ro og adgang til relevante udendørsoplevelser. I praksis er racen dog sjældent et oplagt lejlighedsvalg: den har stort behov for arbejde, kan være vokal, og den skal håndteres sikkert omkring vildt. Hus med sikker have og let adgang til natur er normalt mere realistisk.
Racen er social og bør ikke rutinemæssigt være alene i mange timer. Alene-hjemme-træning skal bygges gradvist og uden at overse hundens samlede behov for kontakt, motion og mental stimulering. En understimuleret jagthund kan udvikle uro, lydgivning eller uønsket adfærd.
Førstegangsejer
Strelluf støver/drever er normalt ikke et let valg for en førstegangsejer. Den er ikke nødvendigvis vanskelig i hjemmet, men kombinationen af stor jagtlyst, selvstændighed, udholdenhed og behov for specialiseret aktivering stiller høje krav til ejerens hverdag og erfaring med sikker hundehåndtering. En meget engageret ny ejer med adgang til kvalificeret hjælp, natur og masser af tid kan lykkes, men en erfaren aktiv jæger er som regel det bedste match.
Hvem passer racen godt til?
- Aktive jægere, som vil arbejde praktisk med en drivende jagthund.
- Familier, der forstår og kan rumme en selvstændig hund med stor jagtlyst.
- Ejere med sikker adgang til natur, indhegning og regelmæssige færtbaserede aktiviteter.
- Mennesker, der ønsker en robust, social hund, men accepterer at dens jagtanlæg kommer før perfekt fri følgagtighed.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, der ønsker en hund, som uden videre kan gå løs i naturen.
- Ejere, der primært søger en rolig selskabshund med beskedent aktivitetsbehov.
- Husstande, hvor smådyr skal kunne færdes frit sammen med hunden uden konsekvent styring.
- Personer, som bor meget lydt eller tæt og ikke kan håndtere mulig vokalisering.
- Familier, der ofte er væk hjemmefra i mange timer og ikke kan tilbyde tilstrækkelig aktivitet.
Opsummering
Strelluf støver er den historiske danske betegnelse for den race, der i dag hedder drever. Det er en lille til mellemstor, lavbenet og robust drivende jagthund med roligt temperament i et godt hjem, men med meget stærk jagtlyst og stor arbejdsudholdenhed. Den rigtige ejer får en hengiven og arbejdsivrig makker; den forkerte ejer får let en understimuleret hund, der følger næsen frem for hverdagsplanen.