Kort om Schipperke
Schipperke er en lille, kompakt og markant sort belgisk hund med stor personlighed. Den er FCI-anerkendt i gruppe 1, sektion 1: hyrdehunde, men uden krav om brugshundeprøve. Racen er oprindeligt en lille vagthund og skadedyrsbekæmper, og det ses ofte stadig i hverdagen: En schipperke er typisk nysgerrig, handlekraftig, opmærksom og hurtig til at meddele, når noget afviger fra det sædvanlige.
Det er ikke blot en lille selskabshund med dekorativ pels. Schipperken trives bedst som en aktiv og inddraget familiehund, der får lov til at bruge hovedet, udforske verden og samarbejde med sine mennesker.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Belgien.
- FCI-status: Endeligt anerkendt af FCI.
- FCI-gruppe: Gruppe 1 – hyrde- og kvæghunde, sektion 1 – hyrdehunde.
- Anvendelse i FCI-standarden: Lille vagthund og selskabshund.
- Størrelse: Lille, kvadratisk og robust bygget.
- Højde: Dansk Kennel Klub angiver 22–33 cm for begge køn. FCI-standarden angiver ikke en konkret skulderhøjde, men lægger vægt på racens lille, kvadratiske helhedsindtryk.
- Vægt: FCI angiver 3–9 kg, med 4–7 kg som den efterstræbte gennemsnitsvægt. DKK omtaler vægtklasserne 3–5 kg og 5–8 kg.
- Farve: Efter FCI-standarden ensfarvet sort. Den tætte underuld kan være mørkegrå, når den er helt skjult af den sorte dækhårspels.
Temperament og hverdag
En velopdrættet schipperke er ofte livlig, nysgerrig og meget orienteret mod sine omgivelser. Den knytter sig typisk tæt til familien, mens den kan være mere afventende over for fremmede. Dens opmærksomhed og mod kan få den til at virke langt større, end den er.
Racen har en udpræget tilbøjelighed til at holde øje med hjem, have og hverdagens aktiviteter. Det er en fordel for dem, der ønsker en vågen lille hund, men mindre ideelt for dem, der ønsker en hund, som hilser ligegyldigt på alle eller sjældent reagerer på lyde ved døren.
Der er naturligvis individuelle forskelle. God socialisering, gennemtænkt træning og forældredyrenes mentalitet har stor betydning for, om hundens vagtsomhed bliver velafbalanceret frem for anspændt eller overdreven.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Schipperken har rødder i Belgien og kan følges tilbage til mindst 1600-tallet. FCI beskriver den som sandsynligvis beslægtet med den nu uddøde, mindre og sorte hyrdehund Leuvenaar, der også regnes som en mulig fælles forfader til de belgiske hyrdehunde.
Racen var kendt som en effektiv fanger af rotter, mus, muldvarpe og andre skadedyr. I Flandern blev den desuden brugt som vagthund på gårde, i butikker og på flodpramme. Den historiske anvendelse forklarer både racens nysgerrighed, dens lyst til at undersøge bevægelser og dens tilbøjelighed til at gø alarm.
Navnet forbindes ofte med flamsk og betyder ifølge FCI “lille hyrde”. Det er derfor misvisende kun at betragte schipperken som en lille spidshund eller som en ren pramhund; den er en selvstændig belgisk hyrdehundrace i lille format.
Motion, aktivering og instinkter
Schipperken behøver ikke nødvendigvis ekstremt lange løbeture, men den er energisk og bliver sjældent tilfreds med helt korte lufteture alene. Daglige gåture, fri bevægelse på sikre områder, leg og mental aktivering er vigtigt. Den kan passe godt til aktiviteter som lydighed, rally, agility, spor, nosework og tricktræning.
Korte, varierede træningspas fungerer ofte bedre end lange gentagelser. Racen er kvik og kan hurtigt gennemskue rutiner, så belønningsbaseret træning, klare rammer og variation er gode redskaber.
Jagt- og hyrdeinstinkt
Schipperken er ikke en jagthund i traditionel forstand, men dens fortid som skadedyrsbekæmper betyder, at mange individer interesserer sig meget for smådyr, hurtige bevægelser og gravearbejde. Indkald og sikker indhegning bør prioriteres, og man bør ikke forvente, at enhver schipperke kan færdes frit omkring katte, gnavere eller vildt uden grundig træning og individuel vurdering.
Racen har historisk også været brugt som hyrdehund, blandt andet til gæs. I moderne familieliv ses hyrdeadfærd ofte mindre tydeligt end vagtsomhed og interesse for smådyr, men nogle hunde kan forsøge at kontrollere bevægelse i familien.
Børn, andre hunde og gæster
Schipperke kan være en glad og hengiven familiehund og beskrives i racestandarden som blid ved børn. Det forudsætter dog som altid, at både hund og børn lærer hensynsfuld omgang. Racens lille størrelse gør den mere sårbar over for hårdhændet leg, og dens vagtinstinkt betyder, at den ikke bør overlades til selv at håndtere livlige besøg eller børns konflikter.
Nogle schipperker kan være bastante eller selektive over for andre hunde, særligt hvis de ikke er vant til at omgås mange forskellige hundetyper. Tidlig, rolig og positiv socialisering er derfor vigtig. Små familiedyr skal introduceres med stor omtanke på grund af racens historik som rotte- og musefanger.
Træning, socialisering og gøen
Schipperken er intelligent og ofte lærenem, men den er ikke nødvendigvis ukritisk lydig. Den kan have egne ideer, være hurtigt reagerende og blive selvbelønnende, hvis den ofte får mulighed for eksempelvis at jage, grave eller gø ved vinduet.
Start tidligt med indkald, ro-træning, håndtering, alene-hjemme-træning og venlige møder med mennesker, hunde, trafik og hverdagens lyde. Lær den også, hvornår den skal stoppe med at gø. Det er lettere at forebygge en fast alarmvane end at fjerne den senere.
Gøen er en naturlig del af mange schipperkers repertoire. Den høje, skarpe alarmgøen kan være effektiv, men kan skabe problemer i et lydt boligmiljø, hvis den ikke styres gennem træning og gode rutiner.
Pels, farve og pelspleje
Schipperken har en dobbelt pels med blød, tæt underuld og rigelige, lige, forholdsvis hårde dækhår. Pelsen er kort på hoved, ører og forsiden af benene, men længere på kroppen. Den danner racens karakteristiske krave, manke, brystbehæng og bukser på baglårene.
Den korrekte FCI-farve er helt sort. Gråskær i snuden med alderen kan forekomme, og den skjulte underuld kan som nævnt være mørkegrå.
Pelsen skal normalt ikke klippes. En grundig gennembørstning med jævne mellemrum, kontrol bag ørerne, ved kraven og i bukserne samt almindelig klo- og tandpleje vil for de fleste være passende. I fældeperioder kan der være behov for hyppigere børstning.
Fældning og allergi
Schipperken fælder som dobbeltpelset hund, og mængden kan variere mellem individer og gennem året. Mange oplever mere begrænset fældning i hverdagen, men underuldsskifte kan give tydeligere fældning i perioder. Den er derfor ikke en hårfri race.
Ingen hund er garanteret allergivenlig. Allergi kan udløses af blandt andet skæl, spyt og urin – ikke kun af hår. Personer med hundeallergi bør derfor tilbringe tid sammen med voksne schipperker før et eventuelt køb.
Sundhed
Schipperke beskrives ofte som en robust race, men ansvarligt opdræt er stadig afgørende. En kommende hvalpekøber bør bede opdrætteren om konkret og dokumenterbar information om sundhed hos forældredyr og nære slægtninge.
Særligt relevante forhold omfatter den arvelige, recessive neurologiske sygdom MPS IIIB, som kan DNA-testes. Sygdommen kan give fremadskridende neurologiske symptomer og er alvorlig hos afficerede hunde. Internationale raceorganisationer fremhæver desuden epilepsi og Legg-Calvé-Perthes sygdom som tilstande, der kan forekomme i racen. Avlsanbefalinger fra den amerikanske raceklub omfatter også øjenundersøgelse, vurdering af knæskaller, stofskifteundersøgelse samt røntgenvurdering af hofter med hensyn til blandt andet Legg-Calvé-Perthes.
Det betyder ikke, at alle schipperker får disse problemer, men det understreger værdien af at vælge en opdrætter, der sundhedstester relevant, bruger resultaterne ansvarligt i avlen og kan tale åbent om racens sundhed.
Bolig, alene hjemme og førstegangsejer
Schipperken kan godt bo i lejlighed, hvis dens behov for motion, mental aktivering og kontakt bliver opfyldt. Den er dog ikke automatisk en let lejlighedshund: dens alarmberedskab og tendens til at gø kan blive en udfordring med naboer tæt på. Rolig træning omkring opgangslyde, dørklokker og forbipasserende er vigtig.
En have er et plus, men ikke en erstatning for fælles aktiviteter. Haven skal være forsvarligt indhegnet, fordi en nysgerrig lille hund med interesse for smådyr og omgivelser kan finde på at udforske på egen pote.
Alene-hjemme-træning skal bygges langsomt og positivt op. Schipperken er ofte tæt knyttet til sin familie og passer sjældent godt til en hverdag med meget lange, faste timer alene uden selskab, luftning og aktivering.
Racen kan fungere for en førstegangsejer, der er indstillet på konsekvent, venlig træning og som sætter sig ind i vagtsomhed, gøen og socialisering. Den er mindre oplagt for den, der ønsker en meget stille, ukompliceret eller altid ukritisk social lille hund.
Hvem passer Schipperke til?
Schipperke kan passe rigtig godt til den, der:
- ønsker en lille, robust og aktiv hund med tydelig personlighed,
- kan lide træning, leg, ture og mental aktivering,
- sætter pris på en opmærksom hund, der knytter sig til familien,
- vil arbejde forebyggende med gøen, ro og socialisering,
- kan tilbyde sikker indhegning og tage højde for interesse i smådyr.
Hvem bør overveje en anden race?
En anden race kan være mere passende for den, der:
- ønsker en meget stille hund med begrænset vagtsomhed,
- ikke har lyst til at træne alarmgøen og impulskontrol,
- ønsker en hund, der typisk er umiddelbart åben over for alle fremmede,
- har smådyr i hjemmet og ikke kan styre adskillelse og introduktioner sikkert,
- foretrækker en hund med lavt behov for daglig beskæftigelse og samvær.
Opsummering
Schipperke er en lille belgisk hyrdehund med vagthundens skarpe opmærksomhed og skadedyrsbekæmperens nysgerrighed. Den er ofte hengiven, intelligent og sjov at arbejde med, men kræver ejere, der tager dens energi, selvstændighed, gøen og interesse for smådyr alvorligt. Med god socialisering, tydelig og venlig træning samt en aktiv hverdag kan den være en særdeles charmerende og engageret familiehund.