Kort om rottweileren
Rottweileren er en stor, kraftfuld og arbejdsorienteret brugshund fra Tyskland. Den er FCI-anerkendt som race nr. 147 i FCI gruppe 2, sektion 2.1: molosser af doggetype, med krav om brugsprøve. Racen er avlet til at kunne samarbejde tæt med mennesker, men dens fysiske styrke, selvsikkerhed og historik som driv-, vagt- og tjenestehund betyder, at den kræver ansvarlige ejere, gennemtænkt opdragelse og vedvarende træning.
En velfungerende rottweiler er typisk rolig, stabil, hengiven over for sin familie og klar til arbejde. Den skal ikke være nervøs eller unødigt aggressiv, men den er heller ikke nødvendigvis en hund, som ukritisk hilser begejstret på alle fremmede. Individuelle forskelle, avlslinjer, socialisering og ejerens håndtering har stor betydning for, hvordan den enkelte hund udvikler sig.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Tyskland.
- FCI-status: Endeligt FCI-anerkendt.
- FCI-gruppe: Gruppe 2 – schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde; sektion 2.1, molosser af doggetype. Racen er underlagt brugsprøve.
- Anvendelse ifølge racestandarden: Selskabs-, tjeneste- og brugshund.
- Skulderhøjde, han: 61–68 cm; idealhøjden i standarden er 65–66 cm.
- Skulderhøjde, tæve: 56–63 cm; idealhøjden i standarden er 60–61 cm.
- Vægt: Omtrent 50 kg for hanner og omtrent 42 kg for tæver. Den faktiske, sunde vægt afhænger af hundens køn, højde, bygning og kondition.
- Pels: Middellang, grov, tæt og tilliggende dækhår med underuld.
- Godkendt farve: Sort med klart afgrænsede rødbrune aftegninger på blandt andet kinder, snude, bryst, ben, over øjnene og under haleroden.
Oprindelse og historisk anvendelse
Rottweilerens forhistorie føres tilbage til romertiden. Forløberne fulgte efter sigende romerske legioner over Alperne, hvor de drev kvæg og beskyttede mennesker og dyr. I området omkring den tyske by Rottweil blev hundene siden anvendt til at drive og bevogte kvæg samt beskytte ejerens ejendom. Racen blev kendt som Rottweiler Metzgerhund, slagterens hund, fordi slagtere brugte den i forbindelse med kvæghandel og transport.
Da behovet for kvægdrivende hunde faldt, fik rottweileren senere en rolle som blandt andet vagt-, træk- og politihund. Den baggrund ses stadig i racens kombination af fysisk styrke, udholdenhed, arbejdslyst og naturlige opmærksomhed på omgivelserne.
Temperament og hverdagsliv
Racestandarden beskriver rottweileren som venlig og grundlæggende fredelig, med hengivenhed over for familien, lydighed, selvtillid og god arbejdslyst. I hjemmet kan mange være rolige, når deres behov er dækket, mens de ude eller i træning kan arbejde med betydelig intensitet.
Det er vigtigt at se bag om forestillingen om, at en stor hund automatisk er en vagthund, der selv kan passe på huset. Rottweileren må ikke overlades til selv at afgøre, hvem der er en trussel. Den har brug for en ejer, som forebygger problemadfærd, styrer møder med gæster og fremmede roligt og lærer hunden, hvilken adfærd der forventes.
Motion og mental aktivering
Rottweileren har et højt behov for daglig aktivitet, men aktivitet handler ikke kun om lange gåture. Den trives bedst med en kombination af motion, næsearbejde, lydighed, spor, rundering, apportering, træk, brugshundearbejde eller anden struktureret opgavetræning. En voksen og sund hund vil ofte have gavn af mindst 1–2 timers samlet, men varieret, daglig aktivitet ud over almindelige lufteture. Behovet varierer med alder, sundhed, temperament og træningsniveau.
Hvalpe og unghunde må ikke motioneres som færdigudviklede voksne hunde. Racen vokser hurtigt og bliver tung, så belastende, ensformig eller meget langvarig motion skal tilpasses forsigtigt. Fokusér i stedet på rotræning, korte oplevelser, kropskontrol, kontakt og let problemløsning.
Jagtinstinkt, vagt og gøen
Rottweileren er ikke en jagthund, og racens oprindelige arbejde var først og fremmest at drive og vogte kvæg samt beskytte mennesker og ejendom. Nogle individer kan dog have lyst til at forfølge bevægelige dyr, cykler eller løbende mennesker. Indkald, lineføring og kontrolleret adfærd omkring vildt og andre dyr bør derfor prioriteres fra starten.
Racen er ofte naturligt opmærksom og kan være vagtsom, men den er normalt ikke blandt de mest konstant gøende racer. Gøen ved dør, vindue eller uventede situationer kan udvikle sig, hvis hunden får ansvar for at overvåge hjemmet. Lær den at varsle kort og derefter falde til ro på signal.
Børn og andre dyr
En rottweiler kan blive en hengiven familiehund og kan fungere godt med børn, når den er godt socialiseret, trænet og lever i en familie med tydelige rammer. Dens størrelse og styrke betyder dog, at den let kan vælte et mindre barn uden onde hensigter, særligt som ung og begejstret. Samvær mellem hund og små børn skal altid overvåges, og børn skal lære at give hunden plads ved mad, hvile og legetøj.
Forholdet til andre hunde og husdyr varierer. Tidlig, velstyret socialisering kan forbedre mulighederne for et harmonisk samliv, men den er ikke en garanti for, at alle voksne rottweilere vil trives med enhver anden hund. Vær særligt opmærksom på hundens adfærd i kønsmodning og i møder med ukendte hunde.
Træning og socialisering
Rottweileren er ofte samarbejdsvillig og lærenem, når træningen er fair, konsekvent og meningsfuld. Den reagerer typisk bedst på belønningsbaseret træning med klare regler og rolig styring. Hård, truende eller fysisk konfronterende håndtering er en dårlig idé og kan skade tilliden eller skabe konflikter.
Socialisering skal være kontrolleret og positiv – ikke et krav om, at hunden skal hilse på alle. Den bør lære at forholde sig roligt til mennesker, børn, trafik, miljøer, dyrlægebesøg og andre hunde. Arbejd også systematisk med håndtering, mundkurvstræning, ro på tæppe, indkald og sikker lineføring. Det er vigtige færdigheder for enhver stor og stærk hund.
Pels, fældning og allergi
Den korte, tætte pels er forholdsvis let at holde. En ugentlig børstning vil for de fleste være nok, mens børstning et par gange om ugen kan være praktisk i fældeperioder. Tjek samtidig ører, kløer, hud og tænder regelmæssigt.
Rottweileren fælder moderat hele året og ofte mere i perioder, hvor underulden skiftes. Den er derfor ikke et oplagt valg, hvis man ønsker et hjem helt uden hundehår.
Racen er ikke garanteret allergivenlig. Allergi skyldes blandt andet proteiner fra hudskæl, spyt og urin – ikke kun løse hår. Lav eller moderat fældning kan derfor ikke bruges som garanti for, at en allergiker kan tåle racen.
Sundhed
Som stor og tung race har rottweileren sundhedsforhold, som en køber bør tage alvorligt. Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) er særligt relevante. I Danmark har racen avlskrav om officielle HD- og AD-resultater for forældredyrene samt krav om mentalbeskrivelse eller godkendt avlsbedømmelse. Det er et vigtigt udgangspunkt, men sundhedstests kan aldrig garantere en problemfri hund.
Spørg opdrætteren konkret om forældredyrenes og nære slægtninges HD- og AD-resultater, alder, levetid, bevægelsesapparat og eventuelle sygdomshistorik. Spørg også til DNA-test for juvenil laryngeal paralyse og polyneuropati (JLPP), en alvorlig arvelig nervesygdom, samt om andre relevante testresultater i linjerne. Hold hvalpen slank, brug et foder passende til storvoksende hvalpe, og tilpas motionen under opvæksten for at mindske unødig belastning af led og knogler.
Lejlighed og alene hjemme
Rottweileren kan i princippet bo i lejlighed, hvis ejeren kan tilbyde tilstrækkelig motion, træning, ro og praktisk håndtering i hverdagen. En have er ikke en erstatning for ture og aktivering. I lejlighed er det ekstra vigtigt, at hunden kan passere mennesker og hunde roligt, falde til ro indendørs og ikke stå og overvåge vinduer eller opgang.
Alene-hjemme-træning skal bygges gradvist op fra hvalp. En voksen hund kan ofte lære at være alene nogle timer, men en rottweiler passer sjældent godt til et liv med mange lange, ensomme arbejdsdage. Manglende aktivering, frustration eller utryghed kan hos nogle hunde vise sig som uro, gøen eller destruktiv adfærd.
Førstegangsejer
Rottweileren er normalt ikke det letteste valg for en førstegangsejer. Det skyldes ikke, at den nødvendigvis er umulig at træne, men at fejl i socialisering, grænsesætning og håndtering får større konsekvenser hos en stor, stærk og vagtsom hund. En meget engageret ny ejer med god vejledning, adgang til kvalificeret træning og realistisk tid i hverdagen kan lykkes godt, men bør vælge opdrætter og træningsmiljø med omhu.
Hvem passer racen godt til?
- Aktive ejere, som ønsker en stor brugshund og vil prioritere træning gennem hele hundens liv.
- Familier, der kan skabe rolige, forudsigelige rammer og altid overvåge samvær mellem hund og mindre børn.
- Ejere med interesse for eksempelvis spor, lydighed, IGP, nose work, rally, træk eller anden hundesport.
- Personer, som kan håndtere en fysisk stærk hund ansvarligt og som vil arbejde aktivt med social adfærd og ro.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, som ønsker en nem, altid ukompliceret førstegangshund med lavt træningsbehov.
- Husstande, hvor hunden regelmæssigt skal være alene i mange timer.
- Ejere, som ikke har lyst eller mulighed for at bruge tid på træning, socialisering og mental aktivering.
- Familier, som ikke kan håndtere den praktiske sikkerhed, styrke og plads en stor hund kræver.
- Personer, som har brug for en hund med meget lav fældning eller som håber på en allergivenlig race.
Opsummering
Rottweileren er en imponerende, loyal og alsidig brugshund, når den avles, opdrages og holdes ansvarligt. Den kan være en nær og rolig familiehund, men den er ikke en hund, man blot får motioneret lidt og ellers lader passe sig selv. Vælg kun racen, hvis du har tid, fysisk overskud og lyst til at investere i vedvarende træning, gennemtænkt socialisering og et aktivt fællesskab med din hund.