Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Old English Sheepdog, ofte kaldet Bobtail, er en stor, kraftigt bygget og meget pelsrig britisk hyrdehund. Den er FCI-anerkendt som race nummer 16 i FCI gruppe 1, sektion 1: hyrdehunde, uden krav om brugshundeprøve. Racen er i dag primært familie- og selskabshund, men dens fortid som arbejds- og drivhund ses stadig i dens behov for kontakt, aktivitet og meningsfulde opgaver.
En velopdrættet og godt socialiseret Old English Sheepdog er ofte venlig, hengiven, humoristisk og meget deltagende i familiens liv. Den store, pjuskede pels og det charmerende udtryk må dog ikke skjule, at racen kræver konsekvent opdragelse, nær social kontakt og særdeles omfattende pelspleje.
Racestandarden beskriver Old English Sheepdog som samarbejdsvillig, jævn i temperamentet, modig, trofast og uden tegn på nervøsitet eller uprovokeret aggression. I hverdagen er mange hunde sociale, kontaktsøgende og glade for at være tæt på deres mennesker. De kan følge familien fra rum til rum og trives sjældent med at være en hund, der blot passer sig selv i haven.
Unghunde kan være livlige, klodsede og meget begejstrede. Den voksne hund bliver ofte mere rolig, hvis dens behov for motion, samvær og træning bliver mødt. Temperament afhænger dog altid af avl, tidlig socialisering, træning og den enkelte hund.
Racen er hjemmehørende i Storbritannien. Dens tidlige ophav er ikke fuldstændigt klarlagt, men FCI beskriver den som en britisk race med formodede rødder i europæiske hyrdehundetyper krydset med britiske hyrdehunde. Den blev brugt som robust hund på landet til at vogte og drive husdyr over afstande.
Old English Sheepdog er ikke en jagthund, og et udpræget jagtinstinkt er normalt ikke racens centrale egenskab. Til gengæld kan nogle individer stadig vise hyrdeadfærd, for eksempel ved at holde øje med familiens medlemmer, bevæge sig rundt om løbende børn eller forsøge at samle en gruppe. Det skal håndteres roligt med træning og alternativ adfærd, så leg ikke bliver til jagt eller kontrol af mennesker.
Racen har brug for daglig motion og for at bruge hovedet. Den behøver ikke nødvendigvis ekstrem udholdenhedstræning, men den er ikke en sofahund. Gode, regelmæssige gåture kombineret med træning, spor, nosework, rally, lydighed, praktiske opgaver eller hyrderelaterede aktiviteter passer ofte godt.
Unge hunde skal have aktivitet tilpasset deres alder og fysiske udvikling. Lange, ensformige eller meget belastende ture og springtræning bør ikke presse en voksende hund unødigt. En voksen Old English Sheepdog kan ofte falde fint til ro hjemme, når den er blevet aktiveret og får lov til at være en del af familien.
Mange Old English Sheepdogs er glade for børn og kan være varme familiehunde. Racen er imidlertid stor, fysisk kraftig og ofte begejstret, så den kan komme til at vælte mindre børn uden at mene noget ondt med det. Samvær mellem hund og børn skal derfor altid overvåges, og børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og signaler.
Tidlig, positiv og velstyret socialisering med forskellige mennesker, hunde, miljøer og hverdagssituationer er vigtig. Et blandet hvalpehold og fortsat træning kan være en god start, særligt fordi den voksne hund bliver stor og stærk.
Old English Sheepdog lærer ofte godt med venlig, tydelig og belønningsbaseret træning. Korte, varierede pas og klare rammer fungerer som regel bedre end gentagelser eller hård behandling. Hårdhed kan skabe modstand eller stædighed hos nogle hunde. Træningen bør omfatte almindelig håndtering, rotræning, indkald, pæn linegang og samarbejde om pelspleje fra hvalpealderen.
Racen kan gø tydeligt og har en karakteristisk, kraftig stemme. Den kan sige til ved døren, ved uvante lyde eller i begejstring. Den kan derfor fungere som alarmhund, men den er normalt ikke avlet til egentlig personbeskyttelse. Træn tidligt ro ved vinduer, dør og besøg, hvis man vil begrænse gøen.
Den dobbelte pels er racens mest krævende kendetegn: rigelig, pjusket og grov i strukturen med en vandafvisende underuld. FCI foretrækker pelsens kvalitet og struktur frem for maksimal længde. Pelsen filtre let, især bag ørerne, i armhulerne, ved lysken, på benene og hvor sele eller halsbånd gnider.
Grundig gennembørstning helt ind til huden er nødvendig mindst ugentligt og ofte oftere i perioder. Regn med, at en fuld pelsgennemgang kan tage flere timer. Mange ejere vælger desuden regelmæssig professionel soignering eller en kortere, praktisk klipning. Pelspleje skal indøves positivt fra starten, da det bliver en fast del af hundens liv.
Godkendte farver er nuancer af grå, gråsprængt eller blå. Kroppen og bagparten er ensfarvede, med eller uden hvide sokker, mens hoved, hals, forpart og bug er hvide med eller uden aftegninger. Brune nuancer er uønskede i FCI-standarden.
Racen beskrives ofte som en hund, der ikke fælder voldsomt synligt, fordi meget af den løse pels bliver siddende i pelsen og fjernes ved børstning. Den fælder dog stadig, og forsømt pels kan blive filtret. Lav eller mindre synlig fældning betyder ikke, at racen er allergivenlig. Allergi kan udløses af blandt andet hudskæl, spyt og urin, og ingen hund kan garanteres egnet til personer med hundeallergi.
En ansvarlig opdrætter bør prioritere dokumenteret sundhed hos forældredyrene. I Danmark omfatter DKK’s avlsanbefalinger blandt andet hoftebedømmelse med status A eller B samt øjenundersøgelse uden tegn på arvelig katarakt og PRA før avl.
Hofteledsdysplasi og arvelige øjensygdomme er derfor særligt relevante at spørge ind til ved valg af opdrætter. Internationale raceorganisationer fremhæver desuden blandt andet autoimmun stofskiftesygdom, motionsudløst kollaps, MDR1-relateret følsomhed over for visse lægemidler samt enkelte neurologiske og medfødte lidelser som forhold, der kan indgå i sundhedsundersøgelser. Det betyder ikke, at alle hunde rammes, men at seriøse opdrættere bør kunne forklare deres sundhedsarbejde og resultater.
Som hos andre store hunde bør ejeren kende tegn på akut mavedrejning, herunder rastløshed, gentagne forsøg på at kaste op uden resultat og udspilet bug, da det kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Tal med dyrlægen om forebyggelse, foder og motion omkring måltider.
En Old English Sheepdog kan i princippet bo i lejlighed, hvis ejeren kan levere tilstrækkelige ture, træning, ro og pelspleje. Størrelsen, den kraftige gøen og den våde eller snavsede pels efter ture kan dog gøre boligen mere praktisk udfordrende end med en mindre race. Adgang til have er en fordel, men erstatter ikke gåture og samvær.
Racen er meget menneskeorienteret og bør gradvist lære at være alene hjemme i korte, trygge intervaller. Den passer dårligt til et liv med mange lange, ensomme dage. Uro, gøen eller destruktiv adfærd kan udvikle sig, hvis behovet for kontakt og aktivering ikke bliver mødt.
Old English Sheepdog er en karakterfuld, venlig og ofte meget familieorienteret hyrdehund med stor personlighed og endnu større pels. Den rette ejer får en hengiven ledsager, som gerne deltager i alt. Til gengæld skal man være indstillet på fast træning, daglig kontakt, passende aktivitet og et usædvanligt stort ansvar for pelsplejen.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.