Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Norwich terrier er en lille, robust og livlig terrier fra Storbritannien. Den har stående, oprette ører og skal ikke forveksles med norfolk terrier, som har hængeører. Bag den kompakte størrelse gemmer der sig en rigtig terrier: modig, nysgerrig, fysisk sej og ofte klar på aktivitet, leg og undersøgelse af omgivelserne.
Racen kan være en meget charmerende og hengiven selskabshund i den rette hverdag, men den er ikke blot en lille sofahund. En Norwich terrier har typisk brug for tæt kontakt med familien, konsekvent venlig træning og daglige muligheder for at bruge både krop, næse og hoved.
Norwich terrier udviklede sig i England som en lille arbejdende terrier til blandt andet rotte- og anden skadedyrsbekæmpelse. Terriertypen skulle være modig nok til at følge og konfrontere små dyr, og den korte, stærke krop samt den vejrbestandige pels afspejler denne baggrund.
Norwich og norfolk blev tidligere betragtet som to ørevarianter af samme race. I Storbritannien blev de delt i 1964: Den opretørede variant beholdt navnet Norwich terrier, mens den hængeørede variant blev Norfolk terrier. Deres historie og mange egenskaber ligner derfor hinanden, men de er i dag to selvstændige racer.
En velopdrættet Norwich terrier beskrives ofte som glad, frygtløs, loyal og kærlig. Den vil typisk gerne være med, hvor familien er, og mange har et stort format i en lille krop. Samtidig er der individuel variation: Nogle er udadvendte over for de fleste, mens andre er mere afventende eller terrier-reserverede i nye situationer.
Racen har ofte en legesyg og humoristisk side, men den kan også være vedholdende. Den bør ikke forventes at have samme føjelighed som en typisk retriever eller hyrdehund. En ejer skal kunne holde regler rolige og konsekvente uden hårdhed.
Norwich terrier har et moderat til forholdsvis højt aktivitetsniveau set i forhold til sin størrelse. Den har normalt godt af flere daglige ture og cirka op til en times samlet motion om dagen, tilpasset alder, helbred og individ. Den trives sjældent med kun meget korte lufteture.
Mental aktivering er mindst lige så vigtig som kilometer. Snusearbejde, spor, godbidsøg, små trick, lydighed, nose work og sikre terrier-egnede aktiviteter kan være gode måder at give den et afløb. Variéret træning i korte, motiverende pas passer ofte bedre end mange gentagelser.
Jagtinstinkt: Racens historie som skadedyrsterrier betyder, at interessen for små dyr kan være tydelig. Katte, kaniner, gnavere, fugle og hurtige bevægelser kan udløse jagtadfærd. Indkald skal trænes grundigt, men selv en veltrænet hund er ikke nødvendigvis sikker løs omkring vildt. En indhegnet have skal være solid, da nogle terriere gerne graver eller finder svage punkter.
Norwich terrier kan passe godt i en familie med børn, når samværet er roligt, respektfuldt og overvåget. Den robuste lille krop kan ofte klare mere end mange andre små racer, men den skal stadig have mulighed for at trække sig og må ikke klemmes, løftes forkert eller forstyrres under hvile og spisning. Børn skal lære at læse hundens signaler.
Mange Norwich terriere kan fungere fint med andre hunde, især med god tidlig socialisering. Terrierbaggrunden kan dog betyde, at enkelte individer bliver kontante i mødet med andre hunde. Samliv med kat kan lykkes, især hvis hunden vokser op med katten, men små pelsdyr og fritgående smådyr er ofte et mindre sikkert match på grund af jagtinstinktet.
Start tidligt med belønningsbaseret træning, hverdagsro, håndtering, indkald, lineføring og alene-hjemme-træning. Norwich terrieren er ofte intelligent og lærer gerne, når træningen er fair, konkret og belønnende. Den kan samtidig være selvstændig og have egne ideer, så ejeren skal gøre det rigtige valg attraktivt og undgå at gentage kommandoer uden konsekvens.
Socialisering handler ikke om, at hunden skal hilse på alle. Den bør derimod lære at kunne passere mennesker, hunde, trafik, lyde og nye miljøer roligt. Særligt forebyggelse af ressourceforsvar, overdreven vagtsomhed og jagt på bevægelser er relevante fokusområder.
Norwich terrier er typisk opmærksom og kan gø ved lyde, besøgende eller aktivitet uden for hjemmet. Den er ikke en vagthund i betydningen fysisk beskyttelseshund, men den kan være en effektiv lille alarmklokke. I lejlighed er det vigtigt tidligt at træne ro ved lyde fra opgang, naboer og dørtelefon, så gøen ikke bliver en fast vane.
Pelsen er dobbelt: Dækhårene skal være hårde, stride og lige, tæt ind til kroppen, med underuld. Om halsen og skuldrene er pelsen længere og grovere, mens hårene på hoved og ører er kortere og glattere. Den korrekte pels er funktionel og relativt vejrbeskyttende.
Godkendte farver er alle nuancer af rød, hvede, sort med tan samt grizzle. Små hvide aftegninger er uønskede i racestandarden.
Pelspleje: Børst eller red pelsen igennem mindst ugentligt, og fjern løse hår. For at bevare den stride struktur og det naturlige terrierudtryk skal pelsen normalt trimmes ved håndplukning med passende mellemrum. Klipning kan gøre hverdagsplejen nemmere på kort sigt, men kan forandre pelsens struktur, farve og evne til at afvise snavs og vejr. Tal med en trimmer, der har erfaring med ruhårede terriere, hvis du er i tvivl.
Fældning: Racen fælder som regel forholdsvis lidt, når pelsen vedligeholdes korrekt med regelmæssig håndplukning. Den er dog ikke fældefri.
Allergi: En Norwich terrier er ikke garanteret allergivenlig. Allergi kan udløses af blandt andet hudskæl, spyt og urin – ikke kun af løse hår. Den, der har allergi, bør tilbringe gentagen og længere tid sammen med voksne hunde af racen, før der træffes en beslutning.
Norwich terrier anses ofte for at være en robust lille race, men ansvarlig avl og sundhedsbevidsthed er stadig afgørende. En særligt vigtig racerelevant problemstilling er Norwich Terrier Upper Airway Syndrome, en kompleks lidelse i de øvre luftveje. Den kan vise sig som støjende eller besværet vejrtrækning og kan i alvorlige tilfælde være akut. Spørg opdrætteren konkret til luftveje, symptomer og sundhedsarbejdet i linjerne.
Andre forhold, der bør drøftes med opdrætteren, er blandt andet patellaluksation, hofteledsdysplasi, tandproblemer med tendens til plak og tandsten samt neurologiske problemer såsom epilepsi eller paroksystisk dyskinesi. Primær linseluksation er en arvelig øjensygdom, som kan forekomme hos terriere; der findes DNA-test, og det er relevant at kende forældredyrenes status og opdrætterens avlsstrategi.
Bed om dokumentation for de undersøgelser og tests, som opdrætteren anvender, og spørg åbent til sygdomshistorik, kejsersnit og vejrtrækningsproblemer i nære slægt. Sundhedsresultater skal altid vurderes sammen med raceklubbens og dyrlægens aktuelle anbefalinger.
Racen kan godt bo i lejlighed, hvis den får daglig motion, næsearbejde og træning i ro. En have er praktisk, men ikke en erstatning for ture og kontakt med ejeren. I lejlighed skal man være ekstra omhyggelig med gøen og med at sikre, at hunden ikke keder sig.
Norwich terrier er ofte meget knyttet til sine mennesker. Alene hjemme skal indlæres gradvist og positivt fra hvalpestadiet. Den passer sjældent godt til et hjem, hvor den regelmæssigt skal være alene en hel arbejdsdag uden afbrydelser, luftning og meningsfuldt samvær før og efter.
En engageret førstegangsejer kan godt trives med en Norwich terrier, hvis vedkommende er indstillet på terrierens jagtinstinkt, selvstændighed og behov for pelspleje. Racen er mindre oplagt for den, som ønsker en hund, der altid kan gå løs, sjældent siger fra, eller som bliver tilfreds med minimal aktivering. Hvalpehold, individuel træningsvejledning og læring om håndplukning er gode investeringer.
Norwich terrier er en lille, solid og hengiven terrier med stor personlighed. Den kan være en dejlig familiehund og aktiv ledsager, når den får nærvær, passende motion, mental aktivering og en ejer, der respekterer dens terrierinstinkter. Den rette Norwich er ikke bare lille og sød; den er en modig, livlig arbejdshund i kompakt format.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.