Kort om mastiff
Mastiff er en meget stor, tung og værdig molosser fra Storbritannien. Det er racens officielle navn – den skal ikke forveksles med bullmastiff, mastino napoletano eller tibetansk mastiff. En velavlet og velsocialiseret mastiff er ofte rolig, hengiven over for sin familie og afmålt over for fremmede, men dens enorme fysiske styrke betyder, at hverdagsopdragelse, styring og ansvarlig socialisering er afgørende.
Racen er FCI-anerkendt som Mastiff, standard nr. 264. Den hører til FCI gruppe 2, sektion 2.1: molossoider af mastiff-type. Der er ikke krav om brugsprøve.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Storbritannien.
- Størrelse: Meget stor og massiv. FCI angiver minimum 76 cm i skulderhøjde for hanner og minimum 70 cm for tæver. Der er ingen øvre højdegrænse i standarden, men sund og funktionel bygning skal altid vægte højere end ekstrem størrelse.
- Vægt: DKK angiver typisk omkring 79–86 kg, men mange individer kan ligge uden for dette interval afhængigt af køn, højde, bygning og kondition. En mastiff skal holdes slank nok til at kunne bevæge sig frit og skåne sine led.
- Pels: Kort, tætliggende og forholdsvis grov, særligt over hals og skuldre.
- Farver: Abrikos, fawn og brindle/tigret. Næse, mule og ører skal være sorte, og racen skal have mørk aftegning omkring øjnene.
Temperament og hverdag
Mastiffen beskrives i racestandarden som rolig, hengiven over for sine ejere, modig og i stand til at vogte. Mange er reserverede eller ligeglade over for fremmede frem for ukritisk sociale. Det er ikke det samme som, at hunden skal være usikker, sky eller aggressiv; et stabilt og velhåndterbart temperament er helt centralt.
Hjemme er en voksen mastiff ofte rolig og vil gerne være tæt på familien. Den er imidlertid ikke en lille sofahund: Den fylder meget i rum, kan vælte ting med hale og krop og kan uforvarende skubbe et menneske omkuld. Savl forekommer ofte, og nogle individer snorker eller savler mere end andre på grund af hovedets og læbernes udformning.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Mastiffen har været kendt i Storbritannien i mange hundrede år. FCI beskriver, at mastiff-lignende hunde fandtes i Storbritannien ved romernes invasion, og at romerne tog nogle med tilbage til arenaerne i Rom. Racen har historisk været brugt som vagt- og beskyttelseshund, hvilket stadig ses i dens naturlige opmærksomhed på hjem og familie.
Den moderne mastiff skal først og fremmest være en stabil selskabs- og familiehund med vagtsomhed, ikke en hund der opdrages til at mistro eller konfrontere andre.
Motion og mental aktivering
Mastiff har som regel et lavere aktivitetsniveau end mange andre store racer, men den har stadig brug for daglige, rolige gåture, mulighed for at snuse og bevæge sig samt kontakt med sin familie. Korte træningspas, spor, enkle søgeøvelser og hverdagslydighed passer ofte bedre end vedvarende, hård fysisk aktivitet.
Hvalpe og unghunde vokser sig meget store på kort tid. Motionen skal derfor tilpasses alder, kondition og underlag. Undgå gentagne spring, lange løbeture, overdreven trappegang og anden ensidig belastning, mens hunden vokser. En dyrlæge kan rådgive om forsvarlig motion, fodring og kropskondition for det enkelte individ.
Jagtinstinkt og vagtsomhed
Mastiff er ikke avlet som jagthund og har normalt ikke et udpræget racetypisk jagtinstinkt. Enkelte hunde kan naturligvis jagte katte, vildt eller andre bevægelige ting, så indkald og sikker lineføring er stadig vigtige.
Vagtegenskaberne er derimod relevante. En mastiff kan reagere på uvedkommende ved hjemmet og kan have en dyb, imponerende gøen, når den mener, der er grund til det. Racen er ofte ikke særligt gøende i hverdagen, men dens blotte størrelse gør, at ejeren skal kunne forebygge uønskede situationer og tage ansvar for besøgende, håndværkere og møder med andre hunde.
Børn, andre hunde og socialisering
En rolig og godt socialiseret mastiff kan fungere fint i en familie med børn og kan være meget hengiven over for sine egne. Men racens vægt og kraft betyder, at samvær altid skal overvåges, især med små børn. Hunden kan komme til at vælte et barn uden at ville det, og børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og personlige plads.
Tidlig, positiv og velstyret socialisering er vigtig. Hvalpen bør lære at møde forskellige mennesker, rolige hunde, miljøer og hverdagssituationer uden pres. Målet er en tryg hund, der kan forholde sig neutralt og kontrolleret til omverdenen – ikke en hund, som skal hilse på alle.
Træning og håndtering
Mastiff kan være samarbejdsvillig, men er sjældent en race, der arbejder med samme tempo eller gentagelsesglæde som mange hyrde- og brugshunde. Træningen bør være rolig, konsekvent, belønningsbaseret og begynde fra første dag. Hårde metoder, fysisk magtkamp og forvirrende krav er en dårlig idé med enhver hund, men særligt uhensigtsmæssige med en sensitiv og meget stor mastiff.
Prioritér tidligt lineføring, indkald, ro ved døren, håndtering af poter og krop, at kunne vente samt at slappe af alene på sin plads. En voksen mastiff, der trækker, hopper op eller bliver utryg i møder, er vanskelig at holde fysisk tilbage.
Pels, fældning og pleje
Den korte pels er enkel at passe. Børstning cirka en gang om ugen og oftere i fældeperioder fjerner løse hår og holder pelsen pæn. Mastiff fælder, og korte, grove hår kan stadig ses tydeligt på tøj og møbler.
Hudfolder på hovedet og de tunge læber skal kontrolleres og holdes rene og tørre. Øjnene bør også ses efter regelmæssigt, fordi løse øjenrande kan give behov for pleje. Kontakt dyrlæge ved rødme, lugt, irritation, udflåd eller vedvarende kløe.
Allergi
Mastiff er ikke en allergivenlig race. Den fælder og producerer, som alle hunde, allergener fra blandt andet hudskæl og spyt. Personer med hundeallergi bør tilbringe gentagen og længere tid sammen med voksne mastiffer, før de beslutter sig.
Sundhed
Som meget stor race skal mastiff købes med stort fokus på sund avl, korrekt opvækst og passende huld. Hofte- og albueledsdysplasi er særligt relevant. I Danmark har racen avlskrav om officiel hofte- og albuebedømmelse for forældredyrene. Internationale anbefalinger for racen omfatter desuden blandt andet øjen- og hjerteundersøgelser.
Spørg opdrætteren konkret til forældredyrenes dokumenterede sundhedsresultater, deres bevægelse, temperament og familiens sygdomshistorik. Maveudvidelse med eventuel mavedrejning er en akut og alvorlig risiko hos store, dybbrystede hunde. Ejeren skal kende symptomer som urolig adfærd, forgæves opkastningsforsøg, opsvulmet bug eller pludselig svækkelse og straks søge akut dyrlægehjælp ved mistanke.
Undgå at lade vægten stige for meget, og vær opmærksom på varme. Den tunge krop og korte mule gør, at nogle individer kan have sværere ved at komme af med varmen. Motion bør derfor tilpasses varmt vejr og den enkelte hunds vejrtrækning.
Bolig og alene hjemme
Mastiff kan i princippet bo i lejlighed, hvis der er god plads, let adgang til udendørsarealer og ejeren kan håndtere en meget stor hund uden daglige trapper. I praksis passer racen ofte bedst i et rummeligt hjem med sikker adgang til et roligt udeareal. En have erstatter ikke gåture, træning eller familiekontakt.
Racen bør gradvist lære at være alene hjemme, men den trives normalt ikke med at blive isoleret eller efterladt alene mange timer hver dag. Særligt hvalpe og unghunde kræver tæt kontakt, struktur og gradvis tilvænning.
Førstegangsejer?
En mastiff kan bo hos en førstegangsejer, men den er sjældent det letteste valg. Ejeren skal være moden, konsekvent og klar til at investere i hvalpetræning, socialisering, forsikring, kvalitetsfoder, stort udstyr og potentielt betydelige dyrlægeudgifter. Det afgørende er ikke fysisk styrke, men evnen til at forebygge problemer, læse hunden og søge kvalificeret hjælp i god tid.
Hvem passer mastiff godt til?
- En familie eller enkeltperson med god plads, stabil hverdag og lyst til at have hunden som en integreret del af hjemmet.
- En ejer, der ønsker en rolig, stor og hengiven selskabshund med naturlig vagtsomhed.
- En person, der vil prioritere tidlig træning, socialisering og ansvarlig håndtering.
- En husstand, der kan rumme racens foderforbrug, savl, pladsbehov og udgifter.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, der ønsker en meget aktiv løbe-, cykel- eller hundesportsmakker.
- Husstande med lidt plads, mange trapper eller begrænset mulighed for at styre en meget stor hund sikkert.
- Ejere, der er væk hjemme i lange arbejdsdage uden mulighed for passende selskab og pasning.
- Personer, der ønsker en hund, som typisk er ukritisk begejstret for alle fremmede.
- Personer, der ikke kan eller vil håndtere de økonomiske og praktiske krav ved en gigantisk race.
Opsummering
Mastiff er en imponerende, rolig og familieorienteret gigant med en historik som vagt- og beskyttelseshund. Den kræver ikke ekstrem motion, men den kræver plads, gennemtænkt opdragelse, god socialisering og ejere, der tager dens størrelse og sundhed alvorligt. For den rette familie kan den være en hengiven og værdig følgesvend; for den forkerte hverdag bliver dens kraft, pladsbehov og ansvar hurtigt for meget.