Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Kromfohrländer er en forholdsvis sjælden, mellemstor tysk selskabshund, der er skabt til at leve tæt sammen med sine mennesker. Racen kan være en meget hengiven, glad og aktiv hverdagsmakker, men den er ikke nødvendigvis ukompliceret: Mange er følsomme, knytter sig stærkt til familien og er lidt tilbageholdende over for fremmede. Derfor betyder rolig socialisering, nærvær og venlig, konsekvent træning meget.
FCI anerkender racen endeligt som nr. 192 i FCI gruppe 9, sektion 10. Den har ingen brugshundeprøve. Racens officielle anvendelse er selskabs- og hushund.
Racen blev udviklet i området ved Siegen i Nordrhein-Westfalen efter Anden Verdenskrig. Den første opdrætter, Ilse Schleifenbaum, boede nær området Krom Fohr, som har givet racen sit navn. Racen blev internationalt anerkendt i 1955.
Kromfohrländerens forfædre angives i racestandarden som ruhåret foxterrier og Grand Griffon Vendéen. Den er imidlertid ikke udviklet som en moderne jagt- eller arbejdshund, men som en selskabs- og hushund. Terrier- og griffonbaggrunden kan alligevel mærkes hos nogle individer som livlighed, interesse for bevægelser og en vis selvstændighed.
En racetypisk Kromfohrländer beskrives som tilpasningsdygtig, omgængelig og livlig. Den trives ofte bedst som en reel del af familien frem for som en hund, der blot skal underholde sig selv i haven. Mange er meget opmærksomme på deres ejer og kan være kærlige og morsomme i hjemmet.
Racestandarden nævner, at racen kan være noget reserveret over for fremmede. Det betyder ikke, at den skal være bange eller utilnærmelig, men at den ofte ikke er den type hund, der ukritisk hilser begejstret på alle. Der er individuel variation: Nogle er åbne og sociale, mens andre har brug for mere tid og afstand, før de bliver trygge.
Kromfohrländer har ifølge racestandarden et mindre jagtinstinkt. Det er ikke ensbetydende med, at den kan færdes frit overalt uden træning. Enkelte hunde kan gerne forfølge katte, fugle, egern eller vildt, særligt hvis de får lov til at øve adfærden. Indkald, lineføring og belønning for kontakt bør derfor prioriteres fra hvalp.
Racen er normalt ikke en decideret vagthund, men dens opmærksomhed på hjemmet og dens forbehold over for fremmede kan give alarmgøen ved døren, i opgangen eller ved haven. Vanen bør håndteres venligt og tidligt, så hunden lærer at melde kort og derefter falde til ro. Stress, understimulering og mange forstyrrelser kan gøre gøen mere udtalt.
Kromfohrländer er en aktiv selskabshund med behov for daglige ture, snusetid, samvær og opgaver for hovedet. Den behøver ikke et liv som elitebrugshund, men den passer sjældent til et hjem, hvor motion begrænser sig til korte lufteture rundt om blokken.
En god hverdag kan bestå af varierede gåture, fri bevægelse på sikre områder, spor eller godbidsøg, små træningspas og eventuelt hundesport. Mange kan trives med eksempelvis nose work, rallylydighed, lydighed eller agility, når aktiviteten tilpasses den enkelte hund fysisk og mentalt. Racen er ofte glad for at springe, men unghunde bør ikke overbelastes med mange gentagne spring eller for hård træning.
Racen er ofte lærenem og samarbejdsvillig, når træningen er belønningsbaseret, tydelig og varieret. Hård behandling, mange skældud eller urimelige krav kan være en dårlig vej med en følsom hund. Korte, positive træningspas giver som regel bedre resultat end gentagelser uden formål.
Tidlig og gennemtænkt socialisering er vigtig. Hvalpen bør opleve verden i et tempo, hvor den kan følge med: forskellige mennesker, underlag, transport, miljøer og rolige, velsocialiserede hunde. Målet er ikke, at hunden skal hilse på alt og alle, men at den lærer at forholde sig roligt og trygt til hverdagen.
En Kromfohrländer kan fungere godt i en familie med børn, når børnene lærer at respektere hundens signaler, hvileplads og behov for pauser. Racen er dog ikke automatisk robust over for støj, vilde lege eller gentagne forstyrrelser. Små børn og hund skal altid overvåges sammen, og ingen hund bør presses til kontakt.
Mange kan leve fint med andre hunde, men social kemi og tidligere erfaringer har betydning. Introduktioner skal ske roligt. På grund af det mindre, men reelle jagtinstinkt bør samliv med kat, smådyr eller fritgående dyr altid vurderes individuelt og styres ansvarligt.
Den tætte tilknytning til familien betyder, at alene-hjemme-træning skal bygges meget gradvist op. En voksen, veltrænet hund kan ofte være alene i en del af arbejdsdagen, men racen passer dårligt til et liv med meget lange dage alene eller hyppige, pludselige fravær. Vælg ikke racen, hvis ingen i hverdagen har tid til at prioritere nærvær, træning og aktivering.
Der findes to officielle pelsvarianter:
Grundfarven er hvid med aftegninger fra lysebrun og tan til meget mørkebrun. Aftegningerne ses som pletter eller sadel på kroppen. Hovedet har brune aftegninger på kinder, over øjnene og ørerne, ideelt adskilt af en hvid blis. Sorte hårspidser kan forekomme, når den brune pels har brun underuld.
Pelsen bør gennembørstes jævnligt, typisk en til flere gange om ugen afhængigt af variant, længde, årstid og hundens aktiviteter. Vær særligt opmærksom på filtre bag ørerne, i fanerne på benene og ved halen hos den glathårede type samt i skæg og længere behåring hos den ruhårede. Bad efter behov og almindelig klopleje, tandpleje samt kontrol af ører hører med til den løbende pasning.
Begge pelsvarianter fælder, fordi de har underuld, men mængden varierer mellem individer og gennem året. Regelmæssig børstning begrænser hår i hjemmet, men racen er ikke fældefri. Lavere eller moderat fældning er heller ikke det samme som at være allergivenlig. Ingen hund kan garanteres egnet for personer med hundeallergi; afprøv altid kontakt med den enkelte hund, før der træffes en beslutning.
Kromfohrländer er en lille racepopulation, og en ansvarlig hvalpekøber bør gå grundigt ind i opdrætterens sundhedsarbejde og hundenes familiehistorik. I dansk avl anbefales blandt andet undersøgelse for patellaluksation samt øjenundersøgelse med fokus på PRA og arvelig katarakt. Derudover indgår kendt genetisk status for digital hyperkeratose i avlsanbefalingerne.
Digital hyperkeratose, også kaldet arvelig trædepude-hyperkeratose, er særligt relevant for racen. Tilstanden giver fortykkede og mindre elastiske trædepuder, som kan revne og blive smertefulde. Der findes en DNA-test, og sygdommen kan forebygges gennem gennemtænkt avl.
Epileptiske anfald har også været et fokusområde i racens sundhedsarbejde. Patellaproblemer, øjensygdomme og andre arvelige eller immunrelaterede helbredsproblemer kan forekomme. Bed om dokumentation for de relevante undersøgelser, spørg konkret til anfald, hud- og poteproblemer, øjensygdomme og bevægeapparat i linjerne, og vælg en opdrætter, der er åben om både styrker og udfordringer.
Racen kan godt bo i lejlighed, hvis den får passende motion, mental aktivering og rolig alene-hjemme-træning. En have er et plus, men erstatter ikke gåture og fælles aktiviteter. I en lydt ejendom skal man være særligt opmærksom på eventuel alarmgøen ved lyde i opgangen eller mennesker uden for vinduet.
Kromfohrländer kan være et godt valg for en engageret førstegangsejer, som ønsker en aktiv og nært knyttet familiehund og vil bruge tid på træning. Den er mindre velegnet til den, der ønsker en meget selvkørende, socialt ubekymret hund eller ikke har overskud til gradvis socialisering og alene-hjemme-træning. En god opdrætter og et positivt hvalpehold er ekstra vigtigt med denne race.
Kromfohrländer er en charmerende tysk selskabshund i mellemstørrelse, som ofte er livlig, hengiven og meget knyttet til sin familie. Den kræver daglig aktivitet, positiv træning, regelmæssig pelspleje og ejere, der tager dens følsomhed og eventuelle reservation over for fremmede alvorligt. For det rette hjem kan den blive en nærværende og sjov følgesvend; for det for travle eller uforberedte hjem kan dens behov for tryghed, samvær og struktur blive svære at imødekomme.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.