Kort om japansk spids
Japansk spids er en lille, hvid og elegant selskabshund med opretstående ører, busket hale over ryggen og en iøjnefaldende dobbeltpels. Den er FCI-anerkendt som Nihon Supittsu og hører til FCI gruppe 5, sektion 5: asiatiske spidshunde og beslægtede racer. Racens oprindelsesland er Japan, og dens officielle anvendelse er selskabshund.
Det er typisk en hengiven, kvik og opmærksom hund, som gerne vil være tæt på sin familie. Den er ikke en arbejdshund med krav om mange timers fysisk motion, men den er mere aktiv og robust, end størrelsen umiddelbart kan få den til at se ud. Den trives bedst med daglige ture, kontakt med sine mennesker og små mentale opgaver.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Japan.
- FCI-status: Endeligt anerkendt af FCI; FCI-standard nr. 262.
- FCI-gruppe: Gruppe 5 – spidshunde og racer af urhundetype, sektion 5 – asiatiske spidshunde og beslægtede racer.
- Størrelse: Lille.
- Højde: FCI angiver hanner til 30–38 cm ved skulderen, mens tæver skal være lidt mindre. Dansk Kennel Klub angiver typisk ca. 34–38 cm for hanner og ca. 30–35 cm for tæver.
- Vægt: Ikke fastsat i FCI-standarden. Dansk Kennel Klub angiver typisk ca. 8–12 kg for hanner og 5–9 kg for tæver.
- Farve: Ren hvid. Andre pelsfarver er ikke racetypiske efter FCI-standarden.
- Pels: Rigelig, dobbelt pels med lige, udstående dækhår og kort, blød og tæt underuld.
Temperament og hverdagsliv
Racestandarden beskriver japansk spids som intelligent, munter og opmærksom. I hverdagen er mange individer meget knyttede til deres familie og vil gerne følge med i hjemmets aktiviteter. Racen kan være venlig over for nye mennesker, men nogle er mere afventende i første møde. En velpræget, tidligt socialiseret hund skal ikke være sky eller aggressiv.
Japansk spids er ofte følsom over for stemningen i hjemmet. Hårde irettesættelser, mange konflikter eller meget uforudsigelige rammer kan derfor fungere dårligt. Den passer bedst i en familie, der træner roligt, tydeligt og belønningsbaseret og samtidig giver hunden trygge, faste rutiner.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Racen blev udviklet i Japan i første halvdel af 1900-tallet. Ifølge FCI-historikken menes grundlaget blandt andet at have været store, hvide tyske spidshunde, som kom til Japan omkring 1920 via Sibirien og det nordøstlige Kina. Racen blev vist på udstilling i Tokyo omkring 1921, og der blev senere importeret hvide spidshunde fra blandt andet Canada, USA, Australien og Kina. Efter Anden Verdenskrig blev en samlet japansk racestandard fastlagt i 1948.
Japansk spids er udviklet som selskabshund, ikke som hyrdehund, slædehund eller specialiseret jagthund. Den kan dog stadig have den opmærksomhed, bevægelsesglæde og selvstændighed, man ofte ser hos spidshunde.
Motion og mental aktivering
Racen har et moderat dagligt aktivitetsbehov. De fleste voksne japanske spidser trives med gode daglige gåture, mulighed for at snuse og bevæge sig frit på sikre arealer samt korte trænings- eller legepas. Den er kvik og kan sagtens deltage i eksempelvis rally, lydighed på hygge- eller konkurrenceniveau, nose work, spor, tricks og agility tilpasset hundens alder og fysik.
Den mentale del er vigtig. En hund, der kun får korte lufteture uden kontakt eller opgaver, kan lettere begynde at holde øje med lyde, gø ad omgivelserne eller selv finde på underholdning. Træning behøver ikke være lang; flere korte, rare og varierede aktiviteter fungerer ofte bedst.
Jagtinstinkt og vagtsomhed
Japansk spids er ikke avlet til jagt, men den er heller ikke nødvendigvis ligeglad med smådyr. Nogle individer vil gerne jage mus, fugle eller en hare, der sætter i løb. Indkald skal derfor trænes grundigt, og man bør vurdere den enkelte hunds adfærd, før den går løs i områder med vildt eller trafik.
Som mange spidshunde er racen opmærksom på omgivelserne og kan gø, når der kommer gæster, eller når den hører noget ved døren. Racestandarden ønsker ikke støjende hunde, men gøen kan stadig blive en vane uden tidlig vejledning. Lær hvalpen, hvad den gerne må reagere på, beløn ro, og undgå at lade den øve sig i at alarmere fra vinduer og altan.
Børn og andre dyr
En japansk spids kan være en god familiehund og kan ofte fungere fint med børn, når omgangstonen er rolig og respektfuld. Racens mindre størrelse betyder dog, at den ikke bør behandles som en robust bamse. Små børn skal altid have voksen vejledning, så hunden ikke bliver mast, forstyrret i hvile eller presset i kontakt.
God introduktion og tidlig socialisering har stor betydning for samlivet med andre hunde og eventuelle katte. Mindre familiedyr skal altid holdes sikkert adskilt eller være under meget nøje opsyn, fordi en hurtig bevægelse kan udløse jagtadfærd hos nogle hunde.
Træning og socialisering
Japansk spids er som regel lærenem, men den bør ikke trænes med fysisk pres eller hårde metoder. Den responderer typisk bedst på belønning, leg, venlig konsekvens og tydelige rammer. Gør træningen konkret: øv indkald, lineføring, ro på tæppe, håndtering, alene-hjemme og et roligt forhold til lyde og gæster fra begyndelsen.
Socialisering er ikke det samme som, at hvalpen skal hilse på alle. Den skal i stedet lære, at mennesker, hunde, bymiljø, kørsel og hverdagens lyde kan opleves roligt og trygt. Giv den også lov til at holde afstand, når det er passende.
Pels, pelspleje og fældning
Den hvide pels er en dobbeltpels med stive, udstående dækhår og tæt, blød underuld. Pelsen er kortere på hovedet, ørerne og forsiden af benene, mens den er rigeligere på kroppen, omkring halsen og på halen. Den karakteristiske krave omkring hals og forbryst er særlig tydelig hos voksne hunde.
Regelmæssig gennembørstning er nødvendig, typisk et par gange om ugen, for at fjerne løse hår og opdage begyndende filtre. I perioder med pelsskifte skal der ofte børstes langt oftere, da underulden kan slippe i store mængder. Pelsen bør børstes helt igennem ned til huden, men normalt ikke klippes kort eller barberes; dobbeltpelsen har en funktion i forhold til både kulde og varme.
Racen fælder tydeligt, og den kraftige underuld betyder ofte meget fældning ved sæsonskifte. Hvid pels vil desuden kunne ses på møbler og tøj, selv om hunden børstes jævnligt.
Allergi
Japansk spids er ikke en allergivenlig race. Den fælder, og allergi skyldes ikke kun hår, men også allergener fra blandt andet hudskæl og spyt. En person med hundeallergi bør derfor tilbringe god tid sammen med voksne hunde af racen, før der træffes en beslutning.
Sundhed
Racen beskrives generelt som sund og funktionelt bygget, men ingen race er uden risiko for arvelige eller individuelle helbredsproblemer. Patellaluksation – hvor knæskallen kan glide ud af sit normale leje – er et særligt relevant opmærksomhedspunkt i racen. Det kan vise sig som periodisk halten, at hunden kortvarigt løfter et bagben, eller som mere vedvarende bevægelsesproblemer ved sværere grader.
Der er desuden registreret forskellige øjenforandringer i nordiske sundhedsdata, herunder blandt andet distichiasis, katarakt og få tilfælde af PRA. Datagrundlaget for nogle øjendiagnoser er begrænset, fordi ikke alle hunde undersøges, så fundene siger ikke i sig selv noget sikkert om risikoen hos den enkelte hvalp. Tandsæt og bid bør også indgå i en ansvarlig opdrætters vurdering.
Bed om dokumentation for relevante sundhedsundersøgelser af begge forældre, og spørg konkret ind til patellaresultater, øjenstatus, kendte sygdomme i linjerne, alder på nære slægtninge og opdrætterens plan for at bevare genetisk variation. Sundhedstest reducerer risiko, men kan aldrig garantere en sygdomsfri hund.
Lejlighed og alene hjemme
Japansk spids kan godt bo i lejlighed, hvis den får passende motion, kontakt og mulighed for at falde til ro. Her er lydtræning dog ekstra vigtig: en vagtsom hund, der står ved vinduet eller reagerer på opgangens lyde, kan hurtigt blive en udfordring for både ejer og naboer.
Racen knytter sig ofte tæt til familien og bør gradvist lære at være alene hjemme fra hvalp. Træn i meget små skridt, og undgå at gøre en ellers social selskabshund til en hund, der rutinemæssigt er alene en hel arbejdsdag. Den passer dårligt til et hjem, hvor den ofte efterlades uden selskab, aktivitet eller tryg alene-hjemme-træning.
Førstegangsejer
Racen kan være et godt valg for en engageret førstegangsejer. Størrelsen er overskuelig, aktivitetsniveauet er moderat, og mange hunde er glade for samarbejde. Men ejeren skal tage ansvar for socialisering, pelspleje, forebyggelse af gøen og venlig, konsekvent træning. Den er derfor ikke et godt valg, hvis ønsket er en helt selvkørende eller vedligeholdelsesfri hund.
Hvem passer racen godt til?
- Familier eller enlige, som ønsker en nær og deltagende selskabshund.
- Ejere, der vil kombinere almindelige gåture med tricks, spor, nose work eller anden let hundesport.
- Hjem med rolige, tydelige rammer og tid til kontakt.
- Ejere, der vil bruge tid på pelspleje og acceptere perioder med meget fældning.
- Folk, der kan træne håndtering, ro og begrænset alarmgøen fra begyndelsen.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer med udtalt hundeallergi eller et ønske om meget lidt fældning.
- Hjem, hvor hunden jævnligt skal være alene i mange timer.
- Ejere, der ikke vil børste hund eller håndtere intensiv fældning ved pelsskifte.
- Husstande med meget støj, uro og begrænset mulighed for at give hunden en rolig base.
- Personer, der ønsker en hund, som sjældent bemærker besøgende, lyde eller bevægelse omkring hjemmet.
Opsummering
Japansk spids er en hvid, lille og livlig selskabshund med moderat motionsbehov, stor kontaktglæde og behov for regelmæssig pelspleje. Den kan være en dejlig familie- og førstegangshund hos ejere, der træner venligt og forebygger gøen og alene-hjemme-problemer. Den rette ejer får en opmærksom, hengiven og aktiv lille spidshund; den forkerte ejer risikerer en understimuleret, urolig eller meget vokal hund med pels i hele hjemmet.