Kort om irsk setter
Irsk setter, som FCI benævner Irish Red Setter, er en stor, elegant og meget aktiv stående jagthund fra Irland. Den er avlet til at søge efter fuglevildt med stor fart, udholdenhed og selvstændighed, og det præger stadig hverdagen med racen. En irsk setter er ofte hengiven, livlig og social, men den er ikke en hund, der trives med et liv begrænset til korte lufteture og en have.
Racen er FCI-anerkendt og hører til FCI gruppe 7, stående jagthunde, sektion 2: britiske og irske pointers og settere. Den er underlagt krav om brugsprøve. Irsk setter må ikke forveksles med irsk rød og hvid setter, som er en selvstændig FCI-race.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Irland.
- Oprindelig anvendelse: Stående jagthund til jagt på fuglevildt; i dag både jagt- og familiehund.
- Skulderhøjde: Hanner 58–67 cm; tæver 55–62 cm.
- Vægt: FCI-standarden angiver ikke en vægt. Mange voksne hunde ligger omtrent i intervallet 20–30 kg, men køn, højde, bygning og kondition betyder meget.
- Bygning: Højbenet, harmonisk, atletisk og skabt til at bevæge sig hurtigt over stort terræn.
- Levealder: Varierer mellem individer og linjer; sundhedsundersøgte forældredyr og god vægtstyring gennem livet er vigtige.
Temperament og hverdagsliv
En velavlet og velsocialiseret irsk setter er typisk ivrig, intelligent, energisk, kærlig og loyal. Mange er meget glade for deres familie og ofte imødekommende over for både gæster og andre hunde. Det betyder dog ikke, at alle individer er ens: alder, arv, opvækst, erfaringer og træning har stor betydning.
Racen modnes ofte relativt sent. En unghund kan derfor være stor, stærk, begejstret og let at rive med, før den samtidig har fuld selvkontrol. Den behøver rolig, konsekvent vejledning og skal lære at falde til ro indendørs – ikke kun at blive motioneret træt.
Oprindelse og jagtinstinkt
Den irske setter blev udviklet i Irland som arbejdende jagthund til jagt på vildt. Racen kan føres tilbage til 1700-tallet og er udviklet fra irsk rød og hvid setter samt en ukendt ensfarvet rød hund. Den irske røde setterklub blev etableret i 1882.
Jagtinstinktet er en central del af racen. Mange irske settere har stor lyst til at søge, bruge næsen, løbe langt og følge fært. Ser eller lugter hunden vildt, kan den have svært ved at vælge ejeren til, hvis indkaldet ikke er opbygget meget grundigt. Sikker indkaldstræning, line eller lang line og adgang til lovlige, indhegnede områder er derfor realistiske dele af hverdagen for mange ejere.
Motion og mental aktivering
Dette er en race med meget stort behov for daglig aktivitet. Den voksne hund har brug for langt mere end almindelige kvartersluftere: lange ture i varieret terræn, fri bevægelse under forsvarlige rammer og opgaver, hvor den må bruge næsen og samarbejde med sin ejer.
Jagttræning, spor, nose work, apportering, rally, lydighed, canicross og lange vandreture kan være gode aktiviteter, hvis de tilpasses den enkelte hund. For en ung hund skal motionen bygges gradvist op med hensyn til dens voksende krop; hård, ensformig eller meget belastende træning bør ikke presses igennem i væksten.
Manglende fysisk og mental aktivering kan vise sig som rastløshed, stress, uønsket adfærd eller svært ved at falde til ro. En stor have er et godt supplement, men den erstatter hverken ture, træning eller fælles aktiviteter.
Træning og socialisering
Irsk setter er ofte lærenem og glad for venlig, belønningsbaseret træning. Den kan samtidig arbejde selvstændigt, særligt når næsen eller vildtet tager over. Træningen fungerer bedst, når den er tidligt påbegyndt, varieret, tydelig og konsekvent uden hårdhed.
Prioritér kontaktøvelser, indkald, ro, lineføring, håndtering, alene-hjemme-træning og kontrollerede møder med mennesker, hunde, miljøer og trafik. Apportering og søgearbejde kan være særligt motiverende belønninger for mange individer.
Børn, fremmede og andre dyr
Racen kan være en dejlig familiehund i en aktiv familie og er ofte glad for børn. Dens størrelse, fart og ungdommelige begejstring betyder dog, at den let kan vælte mindre børn uden at ville det. Voksne skal altid styre samværet, lære børn at respektere hundens pauser og sikre, at hunden har et roligt sted, hvor den ikke forstyrres.
Mange er sociale over for fremmede og andre hunde, men socialisering er stadig nødvendig. Smådyr og fritgående katte kan udløse jagtadfærd, og samliv med mindre dyr kræver individuel vurdering, management og træning.
Gøen og vagtsomhed
Irsk setter er normalt ikke valgt som vagthund. Den kan naturligvis gø ved døren, i ophidselse eller ved uvante lyde, men mange hunde er mere tilbøjelige til at hilse venligt end til at afvise gæster. Vedvarende gøen er ikke racens mest typiske udfordring, men understimulation, frustration eller mangelfuld alene-hjemme-træning kan øge vokalisering hos den enkelte hund.
Pels, farver og fældning
Pelsen er kort og fin på hoved, forben og ørespidser. På resten af kroppen er den middellang, glat og så fri for bølger eller krøller som muligt. Ører, ben, bug, bryst og hale har silkeagtige behæng.
Den korrekte FCI-farve er rig kastanjerød uden sort. Små hvide aftegninger på bryst, strube eller tæer samt en lille stjerne i panden eller en smal blis på næse/ansigt er tilladt. En hvid hund med røde aftegninger er ikke en irsk setter, men hører til racen irsk rød og hvid setter.
Irsk setter fælder moderat, ofte med mere fældning i perioder. Børst pelsen grundigt et par gange om ugen og oftere i fældeperioder. Vær særligt opmærksom på filtre og snavs i behængene, bag ørerne, mellem tæerne og på benene. Ørerne bør kontrolleres jævnligt, fordi hængeører kan holde på fugt og snavs.
Allergi
Irsk setter er ikke en allergivenlig race. Den fælder, og allergi udløses ikke kun af hår, men blandt andet af hudskæl og spyt. En person med hundeallergi bør møde den konkrete voksne hund og tale med allergilæge, før der træffes beslutning om hundekøb.
Sundhed og valg af opdrætter
En irsk setter kan være en sund og aktiv hund, men ansvarligt opdræt og dokumenteret sundhed er vigtigt. Hofteledsdysplasi er særligt relevant; i dansk avl stilles der krav om registreret officiel hoftestatus før parring. Bed om at se begge forældres sundhedsresultater og stamtavleoplysninger.
Andre relevante forhold omfatter arvelige øjensygdomme, herunder progressiv retinal atrofi (PRA, blandt andet rcd1 og rcd4), samt CLAD, en arvelig immundefekt. Internationale raceorganisationer fremhæver også screening for blandt andet stofskifteforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen. Derudover bør ejere kende tegnene på mavedrejning/maveudvidelse (GDV), som er en akut og livstruende tilstand hos dybbrystede hunde.
Spørg opdrætteren konkret, hvilke undersøgelser og DNA-tests der er foretaget, hvilke resultater de har givet, og hvordan opdrætteren arbejder med sundhed, temperament og racens arbejdsegenskaber. Sundhedstests reducerer risiko, men kan ikke garantere en sygdomsfri hund.
Lejlighed og alene hjemme
En irsk setter kan i princippet bo i lejlighed, men det er sjældent den letteste ramme. Det kræver en ejer, som hver dag kan prioritere lange ture, træning, næsearbejde og mulighed for sikker, aktiv udfoldelse uden for boligen. Racen passer dårligt til et stillesiddende liv, uanset om den bor i lejlighed eller hus.
Den knytter sig ofte tæt til sine mennesker og skal læres at være alene gradvist og positivt. En voksen, velforberedt hund kan ofte være alene i begrænset tid, men den bør ikke rutinemæssigt efterlades alene en hel arbejdsdag. Hvalpe og unghunde skal naturligvis ikke forventes at kunne være alene i mange timer.
Førstegangsejer
Racen kan fungere hos en engageret førstegangsejer, men den er ikke et nemt valg. Den store energi, jagtlysten, den sene modning og behovet for systematisk træning kan være overvældende for en uforberedt ejer. En førstegangsejer bør have realistisk tid, interesse for aktiv træning og gerne støtte fra en god opdrætter og en træningsplads med erfaring i jagthunde.
Hvem passer irsk setter godt til?
- Aktive mennesker eller familier, der vil prioritere daglige ture, træning og fælles oplevelser.
- Jægere eller hundefolk, der vil arbejde med racens næse, apportering og naturlige jagtanlæg.
- Ejere, som ønsker en social, hengiven og atletisk hund og kan rumme en livlig unghund.
- Hjem, hvor hunden får tæt kontakt med familien og ikke skal leve isoleret i have eller kennel.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, der ønsker en hund med lavt motionsbehov eller en rolig voksen hund fra første dag.
- Ejere, som ikke kan arbejde konsekvent med indkald, jagtinstinkt og sikker håndtering uden line.
- Hjem, hvor hunden regelmæssigt skal være alene i mange timer.
- Personer, der primært søger en naturligt vagtsom hund eller en race med minimal pelspleje og fældning.
Opsummering
Irsk setter er en smuk, varm og livsglad jagthund med stor udholdenhed og et udpræget behov for at bruge både krop og næse. I det rigtige aktive hjem kan den blive en nær, munter og hengiven familiehund. Den kræver imidlertid mere end almindelig hverdagsmotion: jagtinstinkt, træning, social kontakt, pelspleje og sundhedsbevidst valg af opdrætter skal være en gennemtænkt del af beslutningen.