Kort om Hovawart
Hovawart er en stor, tysk brugshund med lang pels, tydelig tilknytning til sin familie og naturlig vagtsomhed. Den er ikke blot en stor familiehund, men en selvstændigt tænkende arbejdshund, der trives bedst, når den får både fysisk aktivitet, næsearbejde, træning og en meningsfuld plads i familiens hverdag. Hos den rette, erfarne ejer kan den være en loyal og alsidig fælle; hos en ejer, der undervurderer behovet for socialisering og konsekvent træning, kan dens vagtsomhed og selvstændighed blive svær at håndtere.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Tyskland.
- FCI-status: FCI-anerkendt race, standard nr. 190.
- FCI-gruppe: Gruppe 2, sektion 2.2 – molossoide racer af bjergtype, med brugsprøve.
- Anvendelse: Brugshund; blandt andet selskabs-, vagt-, beskyttelses-, spor- og redningshund.
- Højde: Hanner 63–70 cm ved skulderen; tæver 58–65 cm.
- Vægt: Typisk ca. 25–40 kg, afhængigt af køn, højde, bygning og kondition.
- Forventet levetid: Ofte omkring 10–14 år, men det enkelte individs sundhed og levevilkår har stor betydning.
Oprindelse og historisk anvendelse
Navnet Hovawart kommer fra middelhøjtysk: Hova betyder gård, ejendom eller gods, og wart betyder vogter. Racetypen forbindes med gamle tyske gård- og ejendomsvagter, som skulle passe familie, hjem og dyr og kunne arbejde selvstændigt.
Den moderne race blev opbygget fra 1922 med hunde af passende type fra gårde samt krydsninger med blandt andet schæferhund, newfoundlænder og leonberger. Hovawart blev raceanerkendt i 1937. Racens historie forklarer meget af dens nutidige karakter: den er avlet til at være opmærksom, robust, handlekraftig og nært knyttet til sine egne mennesker.
Temperament og hverdag
En velfungerende Hovawart beskrives typisk som godmodig og stabil med selvtillid, modstandsdygtighed over for stress og en stor hengivenhed over for familien. Samtidig er den ofte vagtsom, observant og mere reserveret over for fremmede end mange udprægede selskabsracer. Reservation er ikke det samme som skyhed eller aggression; en korrekt socialiseret Hovawart skal kunne forholde sig roligt og kontrolleret til nye mennesker og miljøer.
Racen er intelligent og samarbejdsvillig, men også selvstændig. Den vurderer ofte situationer selv og reagerer ikke nødvendigvis som en hund, der er avlet til at udføre den samme øvelse igen og igen for belønningens skyld. Den har derfor brug for en ejer, der er rolig, tydelig, retfærdig og konsekvent uden at bruge hård håndtering.
Motion og mental aktivering
Hovawart har et højt aktivitetsniveau og skal have langt mere end korte lufteture i snor. Voksne, sunde hunde har brug for daglige, varierede ture samt regelmæssige opgaver, hvor de bruger hoved og næse. Mængden skal naturligvis tilpasses alder, helbred og individ; hvalpe og unghunde må ikke motioneres som færdigudviklede voksne hunde.
Sporarbejde er et særligt oplagt valg, fordi racen har en meget god næse. Andre velegnede aktiviteter kan være schweiss- eller sportræning, redningsarbejde, lydighed, rally, brugshundearbejde, nose work, apportering og vandreture. Den trives ofte bedst, når den har en opgave at løse sammen med sin ejer frem for kun at blive fysisk trættet.
Jagtinstinkt og vagtsomhed
Hovawart er oprindeligt en vogter, ikke en jagthund. Den er derfor ikke avlet til egentlig jagtarbejde, men enkelte hunde kan have interesse for vildt, bevægelser eller forfølgelse. Indkald og sikker lineføring bør trænes grundigt, og fri løb bør altid vurderes ud fra den enkelte hund, omgivelserne og gældende regler.
Vagtegenskaberne er reelle. Hunden kan registrere lyde og besøgende hurtigt og kan gø for at gøre opmærksom på noget usædvanligt. Den skal aldrig opmuntres til ukontrolleret vagtadfærd. Målet er en hund, der kan advare og derefter falde til ro, når ejeren tager ansvar for situationen.
Børn, gæster og andre hunde
En Hovawart kan fungere godt i en familie med børn, især når den er vokset op med dem og får positiv, rolig erfaring med børn fra en tidlig alder. Dens størrelse, styrke og vagtsomhed betyder dog, at samvær med mindre børn altid skal være under ansvarligt voksent opsyn. Børn skal lære at lade hunden hvile, spise og trække sig tilbage i fred.
Over for gæster kan racen være afventende. Planlagt socialisering, gode rutiner ved besøg og et roligt hjem er vigtigt. Forholdet til andre hunde varierer individuelt og afhænger meget af tidlige erfaringer, træning og ejerens håndtering.
Træning og socialisering
Tidlig og vedvarende socialisering er afgørende. Hvalpen skal i et passende tempo lære at møde forskellige mennesker, hunde, miljøer, underlag, lyde og hverdagssituationer uden at blive overvældet. Det er ikke nok at lade hunden hilse på alle; den skal også lære at observere roligt og vælge ejeren til.
Træningen bør bygge på belønning, tydelige rammer og konsekvens. Hård eller konfliktpræget træning kan skade samarbejdet og kan blive opfattet som en provokation af en selvsikker hund. Prioritér hverdagslydighed, ro-træning, indkald, lineføring, håndtering hos dyrlæge og en sikker adfærd omkring gæster.
Pels, farver og pelspleje
Hovawart har en kraftig, lang, let bølget og tilliggende pels med forholdsvis lidt underuld. Pelsen er kortere på hovedet og forsiden af benene, mens der er behæng på blandt andet hals, ben, baglår og hale.
De godkendte farver er sort, blond og sort med blonde aftegninger. Den blonde farve er mellemblond og bliver typisk lysere på ben og bug. Hos sort med blonde aftegninger skal aftegningerne være tydelige og velafgrænsede.
Til hverdag er en grundig gennembørstning og gennemredning omkring en gang om ugen ofte tilstrækkelig. I fældeperioder og efter ture i skov, krat eller vådt vejr kan der være behov for hyppigere pleje. Vær særligt opmærksom på filtre bag ørerne, i behænget, ved bukserne og på halen. Pelsen skal ikke klippes kort som fast rutine.
Fældning og allergi
Racen fælder som regel moderat og ofte mere i perioder med pelsskifte. Den lange pels kan gøre de løse hår tydelige i hjemmet, selv om underulden er begrænset sammenlignet med mange andre dobbeltpelsede racer.
Hovawart er ikke allergivenlig. Allergi skyldes typisk reaktion på blandt andet hudskæl, spyt og urin – ikke kun mængden af fældede hår. En person med hundeallergi bør derfor møde flere voksne hunde af racen gentagne gange, før der træffes beslutning om køb.
Sundhed og valg af opdrætter
Hovawart betragtes ofte som en forholdsvis sund stor race, men ingen race er fri for helbredsrisici. Hofteledsdysplasi er særligt relevant i avlsarbejdet. I Danmark kan afkom kun stambogsføres, når begge forældre før parring har officiel HD-status A eller B, eller når en hund med HD-status C parres med en hund med HD-status A.
Dansk Hovawart Klub har desuden fokus på mentalbeskrivelse og avlskåring. I internationale avlsprogrammer er øjenundersøgelser, degenerativ myelopati, skjoldbruskkirtelfunktion og andre helbredsoplysninger også relevante at kende. Der findes rapporter om blandt andet øjensygdomme, degenerativ myelopati, sebaceøs adenitis, hypothyreose, kræft og levershunt, men det betyder ikke, at disse sygdomme er almindelige hos hver enkelt hund eller i alle linjer.
Vælg en opdrætter, der kan dokumentere forældredyrenes officielle HD-resultater, mentalitet og relevante helbredsundersøgelser, og som taler åbent om sundhed i linjerne. Som hos andre store hunde er det desuden fornuftigt at holde hunden slank, give alderssvarende motion og kende symptomerne på akut mavedrejning.
Lejlighed og alene hjemme
En Hovawart kan i princippet bo i lejlighed, men det er sjældent det nemmeste valg. Den fylder meget, har behov for plads og aktivitet og kan reagere på lyde i opgangen eller udenfor. Et hus med sikker have kan være en fordel, men en have erstatter ikke ture, træning og samvær.
Racen er ofte meget knyttet til sin familie og bør trænes gradvist til at være alene hjemme. Lange, faste arbejdsdage uden mulighed for pasning, luftning og aktivering passer dårligt til mange Hovawarts. Alene-hjemme-træning skal begynde roligt og uden at lade hunden øve stress eller gøen i timevis.
Er Hovawart en god førstegangshund?
For de fleste er Hovawart ikke det oplagte valg som første hund. Den kombinerer stor størrelse, fysisk styrke, vagtinstinkt, intelligens og selvstændighed. En meget engageret førstegangsejer med god vejledning fra opdrætter og træningshold kan lykkes, men racen er normalt bedst egnet til mennesker med reel erfaring med store, aktive og mentalt stærke hunde.
Hvem passer racen godt til?
- Erfarne ejere, der ønsker en aktiv brugshund og en nær familiehund.
- Familier eller enkeltpersoner, som vil prioritere træning, socialisering og mental aktivering gennem hele hundens liv.
- Mennesker med interesse for eksempelvis spor, redning, lydighed eller anden målrettet hundetræning.
- Ejere, der kan sætte rolige, tydelige rammer og tage ansvar for hundens vagtsomhed.
Hvem bør overveje en anden race?
- Folk, der ønsker en ukompliceret, meget social hund, som typisk hilser begejstret på alle.
- Ejere med begrænset tid eller lyst til daglig træning og varieret aktivering.
- Husstande, hvor hunden regelmæssigt skal være alene i mange timer.
- Mennesker, der ikke kan eller vil håndtere en stor, stærk hund med selvstændige holdninger.
- Førstegangsejere, der hellere vil have en mere lettrænet og mindre vagtsom race.
Opsummering
Hovawart er en smuk, loyal og alsidig tysk brugshund med høje krav til ejerens engagement. Den kan blive en fremragende familie- og træningsmakker, når den får kompetent socialisering, venlig og konsekvent træning samt rigeligt at bruge hoved og krop på. Den er derimod ikke en race, man bør vælge alene for udseendets skyld eller som en passiv hund til hverdagen.