Kort om hollandsk smoushond
Hollandsk smoushond er en lille, robust og ruhaaret selskabshund fra Nederlandene. Racen er kendt for sit glade, venlige og tilknyttede vaesen samt sit karakteristiske, lidt pjuskede udtryk med skæg, overskæg og øjenbryn. Den er typisk en aktiv ledsager, som gerne vil vaere med i familiens hverdag, paa ture og i traening.
Det er en sjælden race, og den maa ikke forveksles med hverken schnauzer, griffon eller hollandsk hyrdehund. Den er FCI-anerkendt som race nummer 308 og hører til FCI gruppe 2, sektion 1.3: pinscher- og schnauzertype, undersektion smoushond. Der er ikke krav om brugsprøve.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Nederlandene.
- Oprindelig anvendelse: Fulgte heste og vogne samt fangede rotter og mus i stalde; i dag er den officielt klassificeret som selskabshund.
- Størrelse: Hanner cirka 37–42 cm og tæver cirka 35–40 cm ved skulderen.
- Vægt: Cirka 7–11 kg. Enkelte kilder angiver et snævrere typisk interval, men FCI-standarden angiver 7–11 kg.
- Bygning: Kompakt, kraftig og omtrent kvadratisk; tæver maa gerne vaere en anelse længere i kroppen.
- Pels: Grov, haard, lige og strittende ruhårspels med underuld; kropspelsen er cirka 4–7 cm lang.
Temperament og hverdagsliv
Racestandarden beskriver hollandsk smoushond som hengiven, glad, venlig og frisindet, med et livligt temperament uden at vaere nervøst overaktiv eller let skræmt. I hverdagen vil mange opleve en kontaktsøgende, legesyg og følsom hund, der trives bedst som en reel del af familien frem for som en hund, der mest passer sig selv.
Individuelle forskelle findes naturligvis. En god opvækst, gennemtænkt socialisering og venlig, konsekvent traening har stor betydning for, om hunden bliver den afslappede og sociale ledsager, racen sigter imod.
Oprindelse og historisk anvendelse
I midten af 1800-tallet var smoushonden populær blandt den øvre middelklasse i Nederlandene. Den fulgte heste og vogne og arbejdede som rotte- og musefanger i stalde. Racens nøjagtige ophav er ikke sikkert fastlagt, men den gule schnauzer regnes almindeligvis for at have indgaaet i racens tidlige udvikling.
Den oprindelige race forsvandt stort set; det sidste kuld blev registreret i den nederlandske stambog i 1949. I 1973 begyndte et tilbageavlsarbejde med hunde, der lignede den historiske type. Derfor er racen stadig sjælden, og avlen er i høj grad organiseret omkring racens bevarelse, sundhed og temperament.
Motion og mental aktivering
Hollandsk smoushond har et middel til forholdsvis pænt aktivitetsbehov. Den skal ikke nøjes med korte lufteture, men den er heller ikke en udpræget arbejdshund med behov for timevis af hård fysisk træning hver dag. Daglige gåture, fri bevægelse hvor det er forsvarligt, leg og fælles aktiviteter vil passe mange voksne hunde godt.
Den er kvik og lærer gerne, saa den bør ogsaa bruge hovedet. Lydighed, tricks, nosework, spor, rally, agility, canicross eller enkle søgeøvelser kan være gode måder at skabe variation på. Tilpas motionen til alder, sundhed, kondition og den enkelte hunds temperament.
Jagtinstinkt og omgang med andre dyr
Racens fortid som rotte- og musefanger betyder, at nogle individer kan reagere på små dyr, vildt eller noget, der bevæger sig hurtigt. Jagtlyst er ikke ens hos alle hollandske smoushonde, men man bør ikke tage et sikkert indkald eller problemfri omgang med mindre familiedyr for givet.
Træn indkald og ro omkring bevægelige fristelser tidligt og belønningsbaseret. Små selskabsdyr skal beskyttes og introduceres forsigtigt; ogsaa en ellers venlig hund kan faae lyst til at forfølge et lille dyr.
Børn, gæster og vagtsomhed
Racen beskrives ofte som glad for sin familie og kan typisk fungere fint med børn, når omgangsformen er rolig og respektfuld. Den lille størrelse betyder dog, at den kan blive sårbar i meget vild leg. Børn skal lære at lade hunden hvile, spise og trække sig tilbage i fred, og samvær mellem små børn og hund skal altid være under opsyn.
En hollandsk smoushond er normalt ikke en egentlig vagthund. Den kan godt annoncere besøg eller usædvanlige lyde, men racen er typisk mere en opmærksom lille familiehund end en hund med udtalte beskyttelsesinstinkter. Tidlig tilvænning til gæster, lyde og hverdagens trafik kan begrænse unødig alarmgøen.
Træning og socialisering
Racen er ofte lærenem og samarbejdsvillig, men den følsomme side betyder, at hård eller skældende træning let kan virke modsat hensigten. Brug korte, varierede træningspas, klare rammer og belønning for det, hunden gør rigtigt. Konsekvens er vigtig, uden at tonen behøver blive skarp.
Socialisering bør omfatte venlige møder med mennesker, børn, hunde, trafik, miljøer, håndtering og hvile alene. En veltilrettelagt hvalpetræning er en god start, men socialisering er en proces, der fortsætter gennem unghundeperioden.
Pels, farver og fældning
Den korrekte pels er grov, haard, lige og ru med tilstrækkelig underuld. Den skal se naturligt lidt uredt ud og maa ikke være krøllet eller uldagtig. Den karakteristiske hovedbehængning bestaar af længere hår på kinder samt overskæg, skæg og øjenbryn.
Farven skal være ensfarvet gul i alle nuancer, helst mørk straagul. Ører, overskæg, skæg og øjenbryn maa gerne have en mørkere gul nuance. Andre farver end gul er ikke ønskelige efter racestandarden.
Den ideelle ruhårspels bliver normalt plukkemoden og skal håndplukkes cirka to gange om året. Nogle vælger løbende stripping flere gange årligt for at bevare en kortere, haard pels. Den haarde standardpels skal som udgangspunkt ikke børstes eller redes meget, men længere hår ved eksempelvis armhuler og under halen bør kontrolleres for filtre. En blødere eller mere uldagtig pels kan filtre mere og kræve regelmæssig kamning.
Fældningen er ofte begrænset i det daglige sammenlignet med mange glathårede racer, men den er ikke nul. Ved plukning fjernes løstsiddende dækhår, og mængden af løse hår afhænger desuden af pelstype og pelspleje.
Allergi
Hollandsk smoushond er ikke garanteret allergivenlig. Selv en hund med begrænset synlig fældning afgiver hudskæl, spytproteiner og andre allergener. En allergiker bør derfor tilbringe gentagen og længere tid sammen med den konkrete hund, før der træffes beslutning om køb.
Sundhed
Racen beskrives af den nederlandske raceklub som overordnet sund, og der er ikke udpeget en bestemt arvelig sygdom, som generelt kræver særlig opmærksomhed i racen. Det er dog ikke det samme som, at den enkelte hund ikke kan blive syg, eller at ingen arvelige problemer kan forekomme.
Da racen er sjælden og er blevet genopbygget gennem et tilbageavlsprogram, er ansvarlig avl, registrering af helbredsoplysninger og bevarelse af genetisk variation særligt vigtigt. I racens avlsregler indgaar kontrol for patellaluksation før avl. Spørg opdrætter eller raceorganisation om forældredyrenes patellaresultater, sundhedsoplysninger i nærmeste familie og hvordan avlsvalget er foretaget. Almindelig forebyggelse som tandpleje, vægtkontrol, klopleje og regelmæssige sundhedstjek er stadig relevant.
Lejlighed og alene hjemme
Racen kan godt bo i lejlighed, hvis den faar tilstrækkelige ture, mental aktivering og mulighed for at falde til ro hjemme. En have er praktisk, men ikke en erstatning for fælles oplevelser og daglige gåture. Fordi den kan give lyd ved besøg eller lyde på opgangen, er forebyggende træning af ro og hensyn til naboer en god idé.
Hollandsk smoushond er ofte meget knyttet til sine mennesker og kan foretrække selskab. Alenetid skal derfor indlæres gradvist fra hvalpestadiet med trygge, korte og vellykkede intervaller. Den passer dårligt i et hjem, hvor den rutinemæssigt skal være alene en hel arbejdsdag uden afbrydelse eller passende pasning.
Førstegangsejer
For en førstegangsejer kan racen være et godt valg, hvis man ønsker en aktiv, nærværende lille hund og er klar til at prioritere træning, socialisering og den særlige plukkepels. Den er ofte lettere at motivere end mange mere selvstændige terrierprægede rottefangere, men den er stadig ikke en hund, der opdrager sig selv.
Det er en fordel at have adgang til en dygtig, belønningsbaseret træner og at sætte sig ind i korrekt plukning eller budgettere med professionel trimning.
Hvem passer racen godt til?
- Familier eller enlige, som ønsker en lille, robust og social ledsager.
- Ejere, der gerne vil gå ture, lege og lave træning eller hundesport i moderat omfang.
- Hjem, hvor hunden kan indgaa tæt i hverdagen og ikke overlades meget til sig selv.
- Folk, der vil arbejde venligt og konsekvent med opdragelse.
- Ejere, der accepterer håndplukning eller stripping som en fast del af pelsplejen.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, der ønsker en hund med helt minimal pelspleje eller ikke vil have professionel trimning.
- Hjem, hvor hunden ofte skal være alene i mange sammenhængende timer.
- Ejere, der kun ønsker meget korte lufteture og ingen mental aktivering.
- Hjem med smådyr, hvor man ikke kan adskille dyrene sikkert eller arbejde med eventuel forfølgelsesadfærd.
- Personer, der ønsker en udpræget vagthund eller en helt tavs hund.
Opsummering
Hollandsk smoushond er en sjælden, FCI-anerkendt nederlandsk selskabshund med fortid som staldhund og rottefanger. Den er typisk glad, hengiven, legesyg og træningsglad, men har brug for daglige oplevelser, nærvær, venlig opdragelse og tidlig træning af alene hjemme. Den ru gule pels fælder ofte forholdsvis lidt i hverdagen, men kræver regelmæssig håndplukning eller stripping. For den rette ejer er den en charmerende, aktiv og meget nærværende lille familiehund.