Kort om Grosser Schweizer Sennenhund
Grosser Schweizer Sennenhund er en meget stor, kraftigt bygget og trefarvet schweizisk gård- og brugshund. Den er den største af de fire sennenhunderacer og er skabt til at arbejde tæt på mennesker: vogte gården, drive kvæg og trække læs. I dag holdes den oftest som familiehund, men den har stadig en tydelig, selvstændig og vagtsom arbejdshundearv.
Racen kan være en hengiven, rolig og stabil familiehund i de rette hænder, men dens imponerende størrelse, styrke og behov for tidlig, vedvarende socialisering betyder, at den ikke er et let valg. En voksen hund kan uden besvær vælte et lille barn eller en ældre person, hvis den hilser for ivrigt eller reagerer på noget ved døren.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Schweiz.
- FCI-status: Racen er FCI-anerkendt som standard nr. 58.
- FCI-gruppe: Gruppe 2, sektion 3: schweiziske sennenhunde. Der er ikke krav om brugsprøve.
- Højde ved skulderen: Hanner 65–72 cm; tæver 60–68 cm.
- Vægt: FCI-standarden angiver ikke en fast vægt. Voksne hunde er dog meget tunge og ligger ofte omtrent i intervallet 45–65 kg, afhængigt af køn, kropsbygning og kondition.
- Bygning: Stor, robust, stærkbenet og velmusklet, men racetypen skal fortsat have udholdenhed og bevægelighed.
Temperament og hverdag
Racestandarden beskriver Grosser Schweizer Sennenhund som sikker, opmærksom, vagtsom og frygtløs i hverdagssituationer. Over for sin familie er den typisk godmodig og hengiven. Over for fremmede kan den være selvsikker, reserveret eller afventende frem for ukritisk begejstret. Der er dog individuel variation, og en velavlet hund skal hverken være aggressiv eller overdrevent sky.
Det er ofte en hund med et middelhøjt grundtempo, som gerne slapper af hjemme, når den får passende aktivitet og fællesskab. Den er ikke nødvendigvis en hund, der konstant skal løbe, men den er stor, stærk og intelligent nok til at kræve ordentlige rammer. Mange modnes også langsomt; en stor, ungdommelig hund kan være klodset, fysisk voldsom og have sine egne meninger i lang tid.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Racen har rødder i Schweiz, hvor dens forfædre blev brugt som alsidige gårdhunde og ofte omtalt som slagter- eller kødhandlerhunde. De skulle kunne bevogte, trække vogne og hjælpe med at drive kvæg. I 1908 blev korthårede hunde, som hidtil var blevet betragtet som berner sennenhunde, præsenteret for den schweiziske kynolog Albert Heim. Han identificerede dem som den gamle store sennenhundetype, og racen blev derefter anerkendt selvstændigt i Schweiz.
Den historiske anvendelse forklarer meget af racens nutidige adfærd: den knytter sig ofte tæt til sit hjem og sine mennesker, er opmærksom på omgivelserne og kan have lyst til at arbejde med kroppen, eksempelvis træk, spor, lydighed eller praktiske opgaver.
Motion og mental aktivering
En voksen Grosser Schweizer Sennenhund har brug for daglige gåture, fri bevægelse på sikre områder og meningsfuld aktivering. Lange, rolige ture, sporarbejde, nosework, lydighed, rally, trækarbejde og andre opgaver, hvor hunden samarbejder med sin ejer, vil ofte passe racen godt. Den har normalt ikke behov for intensiv konditionstræning på niveau med de mest energiske hyrde- eller jagthunde, men den trives sjældent med kun korte lufteture.
Hvalpe og unghunde skal skånes for ensidig, hård eller langvarig belastning, mens knogler og led udvikler sig. Undgå eksempelvis tvungen løbetræning, mange trapper og gentagne hop. Hold også hunden slank, da overvægt belaster dens store krop unødigt.
Jagtinstinkt, vagt og gøen
Racen er ikke avlet som jagthund, og jagtinstinktet beskrives typisk som behersket. Enkelte individer kan naturligvis interessere sig for vildt eller løbende dyr, så indkald og sikker indhegning er stadig vigtigt. Den er ofte mere tilbøjelig til at holde sig ved sit hjem og sine mennesker end til at strejfe langt væk.
Vagtsomhed er derimod en central del af racens baggrund. Den kan registrere besøgende, lyde og forandringer omkring hjemmet og give dyb alarmgøen. Det er ikke det samme som, at den skal optræde truende. Lær tidligt hunden, hvordan den skal forholde sig til gæster, naboer og almindelige hverdagslyde, så dens opmærksomhed ikke udvikler sig til vedvarende gøen eller uønsket territorial adfærd.
Børn og andre dyr
En velsocialiseret Grosser Schweizer Sennenhund kan være meget hengiven og tålmodig i en familie med børn. Samvær skal dog altid overvåges, ikke fordi racen nødvendigvis er hård ved børn, men fordi en hund på denne størrelse kan komme til at skubbe, trække eller vælte nogen ved et uheld. Børn skal lære at give hunden ro omkring mad, hvile og tyggeting og aldrig bruge den som klatrestativ.
Forholdet til andre hunde varierer. Nogle er sociale og ukomplicerede, mens andre kan være mere selektive, særligt som voksne. Tidlige, positive erfaringer med forskellige hunde er derfor vigtige. Introduktion til andre familiedyr skal ske roligt og under opsyn.
Træning og socialisering
Grundtræning er helt afgørende, fordi selv en venlig voksen hund er meget svær at håndtere fysisk, hvis den trækker i linen eller ikke kommer på indkald. Start fra hvalp med kontakt, ro, lineføring, indkald, håndtering og høflig hilsen. Træn kort, konsekvent og belønningsbaseret. Racen kan være lærevillig, men den er ikke nødvendigvis lynhurtig eller mekanisk lydig; for hårdt pres kan give modstand eller lukke hunden ned.
Omfattende socialisering betyder ikke, at hunden skal hilse på alle. Målet er en voksen hund, der roligt kan passere mennesker, hunde, trafik, gæster og nye miljøer uden at blive utryg eller tage vagtopgaven på sig selv.
Pels, farver og fældning
Grosser Schweizer Sennenhund har kort til middellang stokhårspels med tæt underuld. Pelsen er praktisk og vejrbestandig, men den er ikke vedligeholdelsesfri. En grundig gennembørstning cirka en gang om ugen er ofte passende, mens der i fældeperioder kan være behov for hyppigere børstning.
Den eneste racekorrekte farve er trefarvet: sort grundfarve med symmetriske brunrøde aftegninger og hvide aftegninger. De brunrøde aftegninger ses blandt andet over øjnene, på kinderne, på brystets sider, benene og under halen. Det hvide ses typisk som blis og snudetegning samt på bryst, poter og halespids.
Racen fælder mærkbart hele året og ofte ekstra meget, når underulden skiftes. Den korte pels betyder ikke, at der er få hår i hjemmet. Lav eller moderat pelspleje er heller ikke det samme som allergivenlighed: ingen hund kan garanteres allergivenlig, og allergikere bør altid afprøve deres reaktion på den enkelte hund, før de anskaffer en hvalp.
Sundhed
Som stor og tung race bør Grosser Schweizer Sennenhund købes hos en opdrætter, der kan dokumentere relevant sundhedsarbejde. I dansk avl er der krav om registreret status for hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og osteochondrose/osteochondritis dissecans (OCD) hos forældredyrene. Spørg konkret ind til resultaterne og til sundhed i nære slægtninge – ikke kun om forældrene har bestået minimumskrav.
Relevante helbredsforhold omfatter blandt andet hofte- og albueledsproblemer, OCD og øjenproblemer. Racen kan som andre store, dybbrystede hunde rammes af akut mavedrejning. Det er en livstruende tilstand, hvor hurtig dyrlægehjælp er afgørende. Ejere bør kende faresignaler som rastløshed, gentagne forgæves opkastningsforsøg, opspilet bug og tydeligt ubehag. Epilepsi, urininkontinens, enkelte øjenlidelser og kræft er også rapporteret i racen. Sundhedstests reducerer risiko, men kan ikke give garanti for et langt eller sygdomsfrit liv.
Bolig og alene hjemme
Racen behøver ikke nødvendigvis en stor landejendom, men den passer oftest bedst i et hjem med god plads, let adgang til udendørsarealer og mulighed for rolige ture. Lejlighed kan fungere for en veltrænet voksen hund, hvis ejeren kan opfylde dens behov uden for boligen, men den store krop, alarmgøen og eventuelle trapper gør det ofte mindre praktisk. En have er et plus, men erstatter aldrig ture, træning og samvær.
Grosser Schweizer Sennenhund er en social hund, som typisk trives bedst som en reel del af familiens hverdag. Den bør gradvist læres at være alene hjemme, men mange lange, ensomme dage er sjældent en god ramme for racen. Kedsomhed, manglende kontakt eller utilstrækkelig socialisering kan forstærke uønsket gøen, uro eller vagtsomhed.
Førstegangsejer?
Racen kan i princippet ejes af en engageret førstegangsejer, men er sjældent det mest ukomplicerede valg. Ejeren skal kunne træne konsekvent, styre en meget stor hund fysisk og tage ansvar for socialisering fra første dag. Erfaring med store hunde eller fast hjælp fra en kompetent, moderne hundetræner vil være en klar fordel.
Hvem passer racen godt til?
- Familier eller voksne, som ønsker en stor, nærknyttet og vagtsom hund.
- Ejere med tid til daglig motion, træning, socialisering og samvær.
- Hjem, der kan håndtere en hund med stor fysisk styrke og en kraftig stemme.
- Mennesker, som vil bruge hundens arbejdsglæde i eksempelvis spor, lydighed, træk eller lange vandreture.
- Købere, som prioriterer dokumenteret sundhedsarbejde og har økonomi til udgifterne ved en meget stor hund.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, som ønsker en hund, der er ukritisk venlig over for alle fremmede.
- Husstande, hvor hunden regelmæssigt skal være alene i mange timer.
- Ejere, der ikke kan eller vil arbejde målrettet med træning og socialisering.
- Folk, som bor meget trangt eller ikke realistisk kan håndtere fældning, pladsbehov og udgifter til en stor race.
- Personer, som søger en næsten lydløs, letførelig eller lavpraktisk førstegangshund.
Opsummering
Grosser Schweizer Sennenhund er en storslået, robust og hengiven schweizisk arbejdshund med roligt grundtemperament, tydelig vagtsomhed og stor fysisk kapacitet. Den kan blive en fremragende familiehund, når den får nær kontakt, passende aktivitet og omhyggelig opdragelse. Den rette ejer ser ikke kun en flot trefarvet kæmpe, men er klar til ansvaret for en tung, stærk og selvstændigt tænkende hund gennem hele dens liv.