Kort om Gordon setter
Gordon setter er en stor, britisk stående jagthund med rødder i Skotland. Det er en smuk, kraftigt bygget og udholdende setter, som er avlet til at søge efter fuglevildt, tage stand og arbejde tæt sammen med sin fører. I hjemmet er den ofte hengiven og nær knyttet til sine mennesker, men den er ikke blot en dekorativ selskabshund: Den har typisk behov for et aktivt liv, regelmæssige opgaver og reel kontakt med familien.
Racen kan passe rigtig godt hos aktive, naturglade ejere, gerne med interesse for jagt, apportering, sporarbejde eller anden målrettet hundetræning. Den er som udgangspunkt et krævende valg, hvis man ønsker en hund, der kan nøjes med korte lufteture og et roligt hverdagsliv.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Storbritannien; racens historiske ophav er Skotland.
- FCI-status: FCI-anerkendt race, standard nr. 6.
- FCI-gruppe: Gruppe 7, stående jagthunde; sektion 2, britiske og irske pointers og settere. Racen er underlagt arbejdsprøve.
- Anvendelse: Stående fuglehund.
- Skulderhøjde: Ideelt ca. 66 cm for hanner og ca. 62 cm for tæver.
- Vægt: FCI angiver ideelt ca. 29,5 kg for hanner og ca. 25,5 kg for tæver. I praksis ses voksne hunde ofte omkring 25–30 kg, afhængigt af køn, bygning og kondition.
- Størrelse: Stor, robust og muskuløs uden at være en gigantisk race.
Temperament og hverdag
FCI beskriver Gordon setter som intelligent, dygtig, værdig, modig, udadvendt og venlig med et stabilt sind. I hverdagen er mange hengivne over for familien og kan knytte sig særligt tæt til én person. Samtidig er racen ofte mere selvstændig end mange udprægede familie- og selskabshunde, fordi den er skabt til at arbejde på afstand i terrænet.
Der er naturligvis individuelle forskelle. Nogle er imødekommende over for fremmede, mens andre er mere reserverede, indtil de kender dem. En Gordon setter bør ikke være sky eller aggressiv, men tidlig, rolig og vedvarende socialisering har stor betydning for dens evne til at hvile i nye miljøer, møde mennesker og fungere med andre hunde.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Gordon setter er den eneste af setterracerne med oprindelse i Skotland. Racen blev udviklet til fuglejagt i et ofte barskt og krævende terræn, hvor der var ønske om en noget kraftigere hund. Den moderne sort-og-tan-farvede type blev formet i slutningen af 1700-tallet af hertugerne af Richmond og Gordon, og racen har navn efter Gordon Castle nord for Aberdeen.
Som stående jagthund skal den kunne afsøge terrænet efter fugl, lokalisere vildtet ved hjælp af færten og tage stand, så jægeren kan komme til. Denne baggrund forklarer både dens store arbejdslyst, udholdenhed, næsearbejde og betydelige jagtinteresse.
Motion, aktivering og jagtinstinkt
Gordon setter har et højt behov for daglig aktivitet. Den trives normalt ikke med ensformige fortovsture alene, selv hvis turene er lange. Den har brug for mulighed for at bruge kroppen, næsen og hovedet – helst i varierede omgivelser og med samarbejde med sin ejer.
For en voksen, sund hund kan hverdagen blandt andet indeholde lange ture i naturen, løb ved passende opbygget kondition, apportering, spor, nose work, schweissarbejde, marktræning eller praktisk jagt. Unge hunde skal dog skånes for ensidig, hård belastning, indtil kroppen er færdigudviklet.
Jagtinstinktet er centralt i racen. Duft af fugle og andet vildt kan hurtigt tage fokus, og en Gordon setter kan have lyst til at søge over store afstande. Indkald, kontakt og sikker lineføring skal derfor trænes systematisk fra hvalpestadiet. Mange vil kun kunne færdes løse i områder uden vildt, eller når indkald og samarbejde er meget sikkert. En indhegnet have erstatter ikke motion, træning eller jagtrelaterede opgaver.
Træning og socialisering
Racen er intelligent og lærer gerne, men den kan også være selvstændig, sent moden og let distraherbar i miljøer med interessante færter. Træning virker bedst, når den er belønningsbaseret, konsekvent, varieret og opdelt i korte, engagerende sekvenser. Apportering og næsearbejde er ofte gode måder at bruge racens naturlige anlæg konstruktivt på.
Prioritér tidligt:
- indkald og kontakt trods forstyrrelser,
- rotræning og evnen til at slappe af indendørs,
- venlig håndtering af pels, ører, poter og kløer,
- tilvænning til forskellige mennesker, hunde, underlag og steder,
- at kunne være alene gradvist og trygt.
Hård eller urimelig træning kan skade samarbejdet. Ejeren skal kunne sætte tydelige rammer, men også have tålmodighed og lyst til at investere betydelig tid i unghunden.
Børn, gæster og andre dyr
En velopdragen og godt socialiseret Gordon setter kan fungere fint i en familie med børn. Dens størrelse, energi og ungdommelige begejstring betyder dog, at den kan være voldsom for små børn, uden at det er ondsindet. Samvær mellem hund og børn skal altid overvåges, og børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og behov for afstand.
Racen kan være mere forbeholden over for fremmede og kan variere i sin tolerance over for andre hunde. Tidlige, positive erfaringer og ejerens evne til at læse hundens signaler er vigtigt. På grund af jagtinstinktet bør samliv med katte, fugle eller mindre dyr vurderes individuelt og håndteres ansvarligt; man kan ikke regne med, at racens jagtadfærd forsvinder gennem træning.
Gøen og vagtsomhed
Gordon setter er normalt ikke en klassisk vagthund. Den kan gø for at melde, at nogen kommer, eller reagere på usædvanlige lyde, men racen er ikke avlet til at vogte. Vedvarende gøen er oftere et tegn på understimulation, uro, frustration eller mangelfuld alene-hjemme-træning end en racetypisk ønskværdig egenskab.
Pels, farver og pleje
Pelsen er moderat lang, glat og tilliggende på kroppen; den må ikke være krøllet eller tydeligt bølget. Hårene på hovedet, forsiden af benene og ørespidserne er kortere og finere. Der er lange, silkeagtige behæng på den øvre del af ørerne samt behæng på bagsiden af benene, under maven, brystet og halen.
Den eneste FCI-godkendte farve er dyb, skinnende kulsort med klare kastanjerøde/tan-aftegninger. En meget lille hvid plet på brystet er tilladt efter racestandarden, men andre farver er ikke tilladt.
En grundig gennembørstning mindst ugentligt er nødvendig for mange hunde, mens behæng, ører, bukser, hale og områder mellem tæerne ofte bør ses efter oftere. Efter ture i skov, krat og højt græs skal man fjerne kviste, frø, burrer og eventuelle flåter. Regelmæssig pleje forebygger filtre og gør det lettere at opdage hudforandringer eller irritation i ørerne.
Fældning og allergi
Gordon setter fælder moderat og typisk mere i perioder, hvor pelsen skifter. Den lange pels og behæng kan gøre hårene synlige i hjemmet, selv om fældningen som regel ikke er blandt de mest voldsomme.
Racen er ikke garanteret allergivenlig. Allergi skyldes ikke kun hår, men også blandt andet hudskæl og spyt. Personer med hundeallergi bør tilbringe gentagen tid sammen med voksne Gordon settere før et eventuelt køb, men heller ikke det kan give en fuld garanti.
Sundhed
En Gordon setter kan leve et aktivt liv, men ansvarligt opdræt og passende opvækst er vigtigt. Relevante sundhedsområder omfatter hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi og arvelige øjensygdomme. Progressiv retinal atrofi, PRA rcd4, er en sen-debuterende arvelig nethindesygdom, som der findes DNA-test for. En DNA-fri status for rcd4 udelukker ikke alle mulige øjensygdomme eller andre former for PRA, og kliniske øjenundersøgelser er derfor fortsat relevante.
Racen er dybbrystet, og mavedrejning er en akut, livstruende tilstand, som ejere skal kende faresignalerne på: oppustet eller hård bug, uro, savlen, smerter og gentagne forgæves forsøg på at kaste op. Ved mistanke skal man kontakte dyrlæge akut.
Spørg opdrætteren konkret om dokumenterede resultater for forældredyrene, herunder hofter, albuer, øjenundersøgelse og PRA rcd4-DNA-test, samt om kendte helbredsproblemer i linjerne. Sundhedstest reducerer risiko, men er ikke en garanti for en sygdomsfri hund.
Lejlighed og alene hjemme
Gordon setter kan i princippet bo i lejlighed, men det er sjældent det letteste match. Det forudsætter, at ejeren hver dag kan tilbyde meget udendørs aktivitet, træning og rotræning, og at hunden lærer at falde til ro indenfor. Nem adgang til natur og sikre træningsmuligheder er ofte vigtigere end selve boligens størrelse.
Racen bør ikke efterlades alene i lange arbejdsdage uden gradvis tilvænning, luftning og meningsfuld aktivitet før og efter. Den er social og kan udvikle uro eller uhensigtsmæssig adfærd, hvis dens behov for kontakt, motion og beskæftigelse ikke bliver mødt.
Førstegangsejer
Gordon setter er normalt ikke det oplagte valg for den helt uerfarne hundeejer. Den er bedst for en ejer, som enten har erfaring med aktive jagthunde eller er klar til at søge kvalificeret hjælp, træne konsekvent og indrette hverdagen efter hundens behov. En meget engageret førstegangsejer med god tid, realistiske forventninger og lyst til løbende træning kan lykkes, men racen er ikke en nem genvej til en rolig familiehund.
Hvem passer Gordon setter godt til?
- Aktive mennesker eller familier, som prioriterer friluftsliv og daglige oplevelser med hunden.
- Jægere eller ejere, der vil arbejde seriøst med marktræning, apportering eller andet næsearbejde.
- Ejere med tålmodighed til en sent moden hund og lyst til kontinuerlig træning.
- Hjem, hvor hunden indgår som en nær del af familien og ikke blot holdes i have eller løbegård.
- Ejere, der kan håndtere pelspleje, vildtsikring og styring af en hund med tydeligt jagtinstinkt.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, der ønsker en hund med lavt aktivitetsbehov eller korte daglige ture.
- Hjem, hvor hunden ofte skal være alene i mange timer.
- Ejere, der drømmer om problemfri løsgang overalt uden omfattende indkaldstræning og hensyn til vildt.
- Personer, som ikke ønsker regelmæssig pelspleje eller rengøring efter en aktiv langpelset hund.
- Familier, der først og fremmest søger en ukompliceret, rolig og meget nem førstegangshund.
Opsummering
Gordon setter er en hengiven, intelligent og arbejdsvillig stående jagthund med skotsk historie, stor udholdenhed og en markant interesse for fuglevildt. Den belønner den engagerede ejer med et nært samarbejde og et aktivt liv i naturen, men kræver daglig motion, mental aktivering, gennemarbejdet indkald, socialisering og pelspleje. For den rette ejer er den en fantastisk makker; for den mindre aktive eller uerfarne familie vil en mindre krævende race ofte være et bedre valg.