Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Gammel Dansk Hønsehund er en dansk, alsidig stående jagthund med et roligt og stabilt præg i hjemmet, når dens behov for arbejde, motion og nær kontakt med familien bliver mødt. Det er en kraftigt bygget, mellemstor hund, som oprindeligt er avlet til fuglejagt, sporarbejde og apportering. Racen kan være en hengiven familiehund, men den er først og fremmest en brugshund med jagtlige anlæg.
Racen er FCI-anerkendt på endelig basis som FCI-nr. 281 i gruppe 7, stående jagthunde, sektion 1.1 kontinentale stående jagthunde af braque-type. Den er underlagt brugsprøve i FCI-systemet.
Racestandarden beskriver Gammel Dansk Hønsehund som rolig, stabil, beslutsom og modig. Dansk Kennel Klub beskriver den som behersket og ligevægtig, ofte rolig og stilfærdig i familien. Mange individer knytter sig tæt til deres mennesker og trives bedst som en integreret del af hjemmet frem for som hundegårdshund.
Det rolige udtryk må ikke forveksles med lavt aktivitetsbehov. På jagt er den udholdende og arbejdsorienteret. Den arbejder typisk i et mere grundigt og moderat tempo end nogle hurtigere stående jagthunderacer, samtidig med at den er avlet til at holde kontakt med føreren.
Racens historie føres tilbage til omkring 1710. Ifølge racestandarden krydsede Morten Bak fra Glenstrup gennem flere generationer omrejsendes hunde med lokale gårdhunde. Resultatet blev de hvid-brune Bak-hunde, som senere blev kendt som Gammel Dansk Hønsehund. Racens baggrund omfatter sandsynligvis både hunde med forbindelse til spanske pointere og lokale drivende hunde af blodhundetype.
Den blev udviklet som en alsidig stående jagthund: Den skal finde fuglevildt, tage stand, arbejde kontrolleret i terrænet, apportere og kan med sin gode næse også være velegnet til eftersøgning af anskudt vildt.
Gammel Dansk Hønsehund har brug for daglig, meningsfuld aktivitet. Lange ture alene er sjældent nok; den bør også have mulighed for at bruge næsen, samarbejde og løse opgaver. Jagt, marktræning, apportering, spor, schweissarbejde og målrettet næsearbejde er oplagte aktiviteter. Fri bevægelse bør kun ske, hvor indkald og sikkerhed er på plads.
Jagtinstinktet er en central del af racen. Selv en hund, der lever som familiehund, kan reagere på fugle og andet vildt. Det kræver tidlig træning af kontakt, indkald, ro og selvkontrol. Man bør ikke forvente, at racens jagtlige behov forsvinder, fordi hunden ikke anvendes til jagt.
Racen beskrives ofte som tålmodig og overbærende over for familiens børn samt omgængelig over for fremmede og andre hunde. Det gør den ofte til et godt familiemedlem i en aktiv familie. Som med alle store hunde skal samvær mellem hund og mindre børn altid foregå under ansvarligt opsyn, og børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og grænser.
Tidlig, positiv socialisering med mennesker, hunde, trafik, miljøer og hverdagslyde er vigtig. Den enkelte hunds erfaringer, arv og opdragelse har stor betydning for dens sociale adfærd.
Gammel Dansk Hønsehund er normalt lærevillig, opmærksom og glad for samarbejde. Den responderer bedst på venlig, konsekvent og belønningsbaseret træning med tydelige rammer. Variation i belønning, øvelser og træningsmiljø kan hjælpe med at fastholde motivationen.
Jagthundeuddannelse og sikker indkaldstræning bør prioriteres fra tidlig alder. Racen kan arbejde selvstændigt i terrænet, men den er avlet til at bevare kontakten med jægeren. En ejer skal alligevel være klar til at træne vedholdende, særligt omkring vildt, apportering og ro.
Gammel Dansk Hønsehund er normalt ikke valgt som vagthund og er ofte socialt indstillet over for gæster. Den kan naturligvis gø ved usædvanlige lyde, besøg eller ophidselse, men udpræget vagtsomhed og vedvarende gøen er ikke racens kendetegn. Kedsomhed, for lidt aktivitet eller mangelfuld alenetræning kan dog øge vokalisering hos den enkelte hund.
Pelsen er kort, tæt og dækker hele kroppen. Den er forholdsvis enkel at holde, men de korte, lyse hår kan være tydelige på møbler og tøj. En gummibørste eller et fugtigt vaskeskind fjerner let løse hår og støv. I fældeperioder og i et aktivt hjem kan hyppig, gerne kort daglig, børstning være praktisk.
Den eneste standardfarve er hvid med brune aftegninger. Aftegningerne kan bestå af få store brune pletter eller mange små brune pletter og fregner. Den brune nuance kan variere, men brun til mørkebrun foretrækkes i racestandarden.
Gammel Dansk Hønsehund fælder, og racen er ikke allergifri. Kort pels betyder ikke, at den er egnet til personer med hundeallergi, fordi allergener også findes i blandt andet hudskæl og spyt. Ved allergi bør man tilbringe gentagen tid sammen med voksne hunde af racen, før man træffer en beslutning.
Racen kan i princippet bo i lejlighed, hvis ejeren hver dag kan tilbyde rigelig motion, næsearbejde, træning og adgang til egnede naturområder. Den store krop, jagtlige drift og behovet for aktivt samvær gør den dog oftest nemmere at have i bolig med let adgang til udendørs aktivitet. En have er et plus, men den erstatter hverken ture, træning eller arbejde med føreren.
Alene hjemme skal indlæres gradvist og positivt. Da racen ofte trives med meget menneskelig kontakt, passer den sjældent godt til en hverdag med mange lange, faste timer alene. Den voksne hunds faktiske evne til at være alene varierer, og behovene før og efter alenetid skal fortsat opfyldes.
En ansvarlig opdrætter skal kunne dokumentere racerelevante sundhedsresultater. I dansk DKK-avl er der krav om kendt hoftestatus og DNA-status for rcd4/PRA før stambogsføring af afkom. Hofteledsdysplasi er derfor et vigtigt punkt at spørge ind til ved køb af hvalp.
Racen har desuden en kendt recessivt arvelig form for progressiv retinal atrofi, rcd4/PRA. Sygdommen er fremadskridende og kan medføre synstab. Der findes en DNA-test. Spørg også ind til DNA-status for den recessivt arvelige sygdom muskeltræthed, også kaldet congenital myasthenic syndrome eller CHAT-relateret muskeltræthed. Berørte hunde kan efter kort tids aktivitet blive meget svage og have behov for hvile. Der findes ligeledes en DNA-test.
Sundhedsresultater reducerer risiko, men er ikke en garanti for et problemfrit hundeliv. Bed om dokumentation, se forældredyrene hvis muligt, og tal med opdrætteren om temperament, funktion, sundhed og racens jagtlige behov.
En engageret førstegangsejer kan godt lykkes med racen, hvis vedkommende har lyst til et aktivt liv, systematisk træning og gerne støtte fra opdrætter eller træningshold. Den er ofte mere førersøgende og samarbejdsvillig end sit rolige ydre kan antyde. Alligevel er den ikke et let valg for den, der ønsker en hund med beskedent motionsbehov eller ingen interesse har i jagtligt præget arbejde.
Gammel Dansk Hønsehund er en dansk stående jagthund med et stabilt, hengivent og ofte roligt familiemindset, men med reelle krav til aktivitet, samarbejde og brug af næsen. For den rette ejer er den en robust og alsidig makker til jagt, friluftsliv og familieliv. For den for lidt aktive ejer kan dens jagtlige anlæg og behov for meningsfuldt arbejde blive en udfordring.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.