Kort om engelsk setter
Engelsk setter er en elegant, mellemstor til stor, britisk stående jagthund med et venligt og socialt væsen. Racen er udviklet til fuglejagt og har typisk stor energi, en udpræget interesse for vildt og et stort behov for at bruge både krop og næse. I hjemmet er mange engelske settere rolige, kærlige og tæt knyttet til familien, når deres behov for aktivitet og kontakt er opfyldt.
Det er ikke en race, der blot skal have en kort tur om blokken. En engelsk setter passer bedst hos mennesker, der oprigtigt nyder et aktivt udeliv og vil bruge tid på træning, fri bevægelse under kontrol, spor-, søge- eller jagtarbejde samt regelmæssig pelspleje.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Storbritannien.
- FCI-status: FCI-anerkendt race, standard nummer 2.
- FCI-gruppe: Gruppe 7 – stående jagthunde; sektion 2.2 britiske og irske pointere og settere. Racen er underlagt brugsprøve.
- Anvendelse: Stående jagthund, oprindeligt anvendt ved fuglejagt.
- Højde: Hanner typisk 65–68 cm, tæver 61–65 cm ved skulderen.
- Vægt: Typisk cirka 20–30 kg, men kropsbygning, køn og arbejdslinje kan give variation.
- Levealder: Ofte over 10 år; den enkelte hunds sundhed, vægt, livsstil og avl har stor betydning.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Engelsk setter har rødder i de britiske setting spaniels, som blev brugt til fuglejagt. Hundene arbejdede med at finde fuglene og markere dem ved at tage stand, så jægeren kunne komme til. Da jagt med skydevåben blev mere udbredt, blev de langbenede settere udviklet som specialiserede fuglehunde, der kunne søge effektivt i terrænet, tage stand og arbejde efter skuddet.
I 1800-tallet fik Edward Laverack stor betydning for udviklingen af den moderne engelske setter. Racen forbindes fortsat med hurtig, udholdende søgning og en markant evne til at arbejde med fuglevildt. Den spættede tegning kaldes belton.
Temperament og hverdag
Racestandarden beskriver engelsk setter som meget aktiv, med skarp vildtsans, intensivt venlig og godmodig. I praksis er det ofte en hengiven og omgængelig hund, som gerne vil være en del af familiens liv. Mange er imødekommende over for både gæster og andre hunde, men personlighed, opvækst, erfaringer og avlslinje betyder meget.
Den voksne hund kan være behageligt rolig indenfor efter en dag med passende aktivitet. Uden tilstrækkelig motion, næsearbejde og social kontakt kan den derimod blive rastløs, opsøge egne opgaver eller have sværere ved at falde til ro.
Motion, mental aktivering og jagtinstinkt
Engelsk setter har et meget højt aktivitetsniveau. Den har brug for daglige, varierede ture i naturen og mulighed for at bevæge sig i et passende tempo. Lange lineførte gåture alene erstatter sjældent racens behov for at bruge næse, hjerne og krop.
Gode aktiviteter kan være:
- jagt eller apportering, hvor det foregår ansvarligt og med relevant træning,
- spor, schweiss, feltsøg og andre næseopgaver,
- retrieverarbejde og apportering fra land eller vand,
- lange vandreture, løb ved tilpasset alder og fysisk form samt anden aktiv friluftsliv,
- træning af indkald, kontakt, ro og samarbejde i vildtrige omgivelser.
Jagtinstinktet er en central del af racen. En engelsk setter kan få fært, sætte efter fugle eller bevæge sig langt ud i sit søg, hvis den får mulighed for det. Derfor skal indkald og samarbejde prioriteres fra hvalpestadiet, og fri løb bør kun ske, hvor det er lovligt, forsvarligt og reelt under kontrol. En indhegnet mark, lang line og systematisk træning er for mange en vigtig del af hverdagen.
Træning og socialisering
Racen er ofte lærevillig og samarbejdsvillig, men er samtidig avlet til at kunne arbejde selvstændigt på afstand. Træningen skal derfor ikke kun handle om grundsignaler i haven, men også om at kunne vælge ejeren til, når omgivelserne er fulde af dufte, fugle og bevægelse.
Venlig, konsekvent og belønningsbaseret træning passer normalt godt til racen. Gør træningen varieret og meningsfuld, og begynd tidligt med rotræning, håndtering, indkald, lineføring og alene-hjemme-træning. God socialisering betyder rolige, positive erfaringer med mennesker, hunde, miljøer, transport og hverdagens lyde – ikke at hunden skal hilse på alt og alle.
Børn, andre hunde og gæster
En velopdragen og passende aktiveret engelsk setter kan ofte fungere rigtig godt i en aktiv familie med børn. Racen beskrives almindeligvis som venlig og tålmodig, men dens størrelse, energi og livlige bevægelser kan være overrumplende for helt små børn. Samvær skal altid være under voksent opsyn, og børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og grænser.
Mange individer er sociale over for andre hunde. Små dyr og fugle skal derimod ikke betragtes som sikre sammen med hunden alene, da jagtlysten kan blive aktiveret. Tidlig, gennemtænkt tilvænning kan forbedre hverdagen, men fjerner ikke nødvendigvis racens medfødte interesse for vildt.
Gøen og vagtsomhed
Engelsk setter er normalt ikke først og fremmest en vagthund. Den kan gø for at gøre opmærksom på noget usædvanligt, men dens venlige og ofte imødekommende natur betyder, at man ikke bør vælge racen for vagtegenskaber. Vedvarende gøen er ikke et racemål, men kan opstå ved understimulering, frustration eller mangelfuld alene-hjemme-træning.
Pels, farver og pelspleje
Pelsen er lang, silkeblød og let bølget, men ikke krøllet. Der er tydelige behæng på ører, bryst, ben, bagpart og hale. Den smukke pels er praktisk set et arbejde: den samler let græsfrø, kviste, burrer og snavs fra ture i naturen.
Regn med grundig gennembørstning flere gange ugentligt og ofte hyppigere i perioder med meget udeliv. Behæng, ører, armhuler, lyske, poter og området bag ørerne skal kontrolleres for filtre. Mange har gavn af løbende trimning eller klipning af poter og praktiske områder, mens en udstillingshund kan kræve mere omfattende pelsarbejde.
Godkendte farver er:
- sort og hvid, kaldet blue belton,
- orange og hvid, kaldet orange belton,
- gul og hvid, kaldet lemon belton,
- leverbrun og hvid, kaldet liver belton,
- trefarvet: blue belton med tan eller liver belton med tan.
Belton betegner den karakteristiske spættede eller flekkede farvetegning. En jævnt flekket tegning uden store, tunge farvepletter på kroppen foretrækkes i racestandarden.
Fældning og allergi
Engelsk setter fælder, men mængden opleves forskelligt afhængigt af pels, årstid, indeklima og pelspleje. Regelmæssig gennembørstning fjerner løse hår og begrænser hår i hjemmet, men racen er ikke en udpræget lavfældende race.
Racen er ikke garanteret allergivenlig. Hundeallergi skyldes blandt andet allergener fra hudskæl, spyt og urin – ikke kun hår. Personer med allergi bør derfor tilbringe gentagen og længere tid sammen med voksne engelske settere, før de tager stilling til et hvalpekøb.
Sundhed
Engelsk setter regnes ofte for en forholdsvis sund og langlivet race, men alle hunde kan blive syge. Ved valg af opdrætter bør sundhedsarbejdet vægte højt frem for farve eller udseende alene.
Hofteledsdysplasi er et særligt relevant fokus i avlen, og forældredyrene bør være røntgenundersøgt og bedømt gennem en anerkendt ordning. Arvelig døvhed forekommer også i racen; BAER-høretest af avlsdyr og eventuelt hvalpe er relevant at spørge ind til. Internationale raceklubber arbejder desuden med blandt andet hudproblemer som atopisk dermatitis, lavt stofskifte og enkelte arvelige sygdomme, herunder PRA4 og NCL i visse populationer.
Bed om dokumentation for forældredyrenes relevante sundhedsundersøgelser, tal med opdrætteren om sygdomshistorik i linjerne, og vælg en opdrætter, der prioriterer temperament, funktion og genetisk variation. Hold desuden hunden slank, tilpas motionen til alder og udvikling, og kontakt dyrlægen ved tegn på smerte, halthed, hudproblemer, høretab eller forandret adfærd.
Lejlighed og alene hjemme
En engelsk setter kan i princippet bo i lejlighed, men det er sjældent den letteste ramme. Det kræver, at ejeren hver dag kan levere betydelig aktivitet, næsearbejde og mulighed for gode ture i naturen. En stor have er ikke en erstatning for fælles oplevelser og træning, men sikker adgang til udendørsarealer gør hverdagen lettere.
Racen bør gradvist lære at være alene hjemme. Den er ofte social og trives dårligt, hvis den fast efterlades alene i mange timer uden tilvænning, motion og selskab resten af dagen. Ingen hund bør anskaffes med forventning om at være alene det meste af hverdagen.
Førstegangsejer?
En engelsk setter kan blive en dejlig første hund for en meget aktiv og engageret ejer, som er indstillet på at lære om jagthunde, træning og pelspleje. Den er dog ikke et let valg for den gennemsnitlige førstegangsejer, fordi jagtinstinkt, høj energi og behovet for sikker friløbstræning stiller store krav til hverdagen. Hjælp fra en kompetent træner, gerne med erfaring i stående jagthunde, er en god investering.
Hvem passer racen godt til?
- Aktive mennesker eller familier, som bruger meget tid i naturen.
- Ejere med interesse for jagt, apportering, spor, næsearbejde eller anden målrettet hundesport.
- Hjem, hvor hunden er en integreret del af hverdagen og ikke blot holdes som havehund.
- Ejere, der vil arbejde vedholdende med indkald, ro og samarbejde omkring vildt.
- Mennesker, som accepterer regelmæssig pelspleje og snavs efter ture i terrænet.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, der ønsker en hund med lavt behov for motion og mental aktivering.
- Hjem, hvor hunden ofte skal være alene i lange arbejdsdage.
- Ejere, der ikke kan eller vil håndtere et tydeligt jagtinstinkt.
- Personer, der ønsker en udpræget vagthund eller en meget selvstændigt hjemmeorienteret hund.
- Hjem, hvor regelmæssig børstning og praktisk pelsarbejde vil føles som en belastning.
Opsummering
Engelsk setter er en smuk, venlig og livsglad jagthund, der kan være en varm og hengiven familiehund i de rette rammer. Den kræver langt mere end almindelige lufteture: dens jagtlyst, energi og næse skal have en konstruktiv plads i livet. For den aktive ejer, der vil træne, være ude og holde pelsen ved lige, kan racen være en fantastisk makker. For et roligt hjem uden tid til omfattende aktivitet er den typisk ikke det rette valg.