Vigtigst først: racen er forbudt i Danmark
Dogo argentino er en forbudt hunderace i Danmark. Hundeloven forbyder besiddelse, avl og indførsel af racen samt blandinger, hvori racen indgår. Der kan ikke opnås dispensation. Denne racebeskrivelse er derfor alene relevant som generel raceviden eller for personer, der bor et sted, hvor racen lovligt kan holdes.
Kort om dogo argentino
Dogo argentino er en stor, kraftfuld og atletisk jagthund fra Argentina, udviklet til jagt på stort og potentielt farligt vildt i flok. Den er ikke blot en stor selskabshund med kort pels: Racens fysiske styrke, mod, udholdenhed, lugtesans og markante jagtinstinkt stiller meget store krav til ejerens erfaring, styring og hverdag.
En racetypisk dogo argentino skal ifølge FCI være modig, robust, adræt og stille i sporet – og den skal aldrig være aggressiv over for mennesker. Det er dog fortsat en meget stærk hund med oprindelse som storvildtjæger. Individets temperament, opvækst, avl og træning betyder derfor enormt meget for, hvordan hunden fungerer i praksis.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Argentina, med rødder i provinsen Córdoba.
- FCI-status: Anerkendt endeligt af FCI siden 1973.
- FCI-gruppe: Gruppe 2, molossoider; sektion 2.1, dogue-type. Racen er ikke underlagt brugshundeprøve i FCI-nomenklaturen.
- Anvendelse: Storvildtjagthund.
- Skulderhøjde: Hanner 60–68 cm, tæver 60–65 cm.
- Vægt: Ca. 40–45 kg for hanner og ca. 40–43 kg for tæver.
- Bygning: Stor, muskuløs, harmonisk og adræt snarere end tung eller langsom.
- Levetid: Varierer mellem individer og linjer; køber bør fokusere på sundhedstest, sund familiehistorik og ansvarlig opdrætter frem for et bestemt forventet antal leveår.
Oprindelse og historisk anvendelse
Racen blev skabt af den argentinske læge Dr. Antonio Nores Martínez. Udgangspunktet var den nu uddøde Old Fighting Dog of Córdoba, og racen blev gennem målrettet avl formet med bidrag fra blandt andet engelsk bulldog, grand danois, pyrenæermastiff, bull terrier, boxer, pointer, dogue de bordeaux og irsk ulvehund.
Målet var en hvid, fysisk stærk, udholdende og modig hund til jagt i det argentinske terræn. Dogo argentino blev traditionelt brugt i flok til blandt andet vildsvin, pekari og puma. Den historiske funktion forklarer racens kombination af stor fysisk kapacitet, intensitet, vedholdenhed, lugtesans og jagtlyst.
Temperament og hverdagsliv
En velavlet og velsocialiseret dogo argentino kan være hengiven og tæt knyttet til sin familie. FCI fremhæver et venligt og blidt udtryk samt fravær af aggression mod mennesker. Det må imidlertid ikke forveksles med, at racen er ukompliceret, social med alle eller egnet til enhver hverdag.
Racen er stor og meget stærk, og den kan reagere hurtigt, når noget fanger dens interesse. Møder med fremmede hunde, katte, fritløbende dyr og vildt skal styres ansvarligt. Der findes betydelig individuel variation, men man bør aldrig gå ud fra, at en voksen dogo argentino uden videre vil kunne gå frit med alle andre dyr.
Jagtinstinkt
Jagtinstinktet er en central del af racens identitet. En dogo argentino kan have stor motivation for at opsøge, forfølge og fastholde vildt eller andre dyr. Indkald skal trænes systematisk, men selv en veltrænet hund bør ikke betragtes som sikker løs i områder med vildt. Sikker line, solid sele eller halsbånd, forsvarligt indhegnede arealer og god forebyggelse er nødvendige rammer.
Gøen og vagtsomhed
Racestandarden beskriver dogo argentino som stille og ikke gøende under sporing. Den er derfor ikke nødvendigvis en meget vokal hund. Den kan dog være opmærksom på omgivelserne og virker ofte imponerende alene på grund af sin størrelse og fremtoning. Vagtsomhed må ikke opbygges gennem konfronterende eller skarp træning; målet skal være en rolig hund, der kan styres sikkert i hverdagen.
Motion og mental aktivering
Dogo argentino har et højt behov for daglig aktivitet, men den skal motioneres med omtanke. Den har brug for lange, kontrollerede ture, tid i sikre omgivelser og opgaver, der bruger næsen og hjernen. Sporarbejde, nosework, målrettet lydighed, miljøtræning og rotræning er ofte mere værdifuldt end ensformig boldkastning.
En unghund må ikke presses fysisk med lange løbeture, hård springtræning eller mange gentagne, eksplosive bevægelser, mens kroppen udvikler sig. Tilpas aktivitet efter alder, kondition og dyrlægens råd. En understimuleret hund kan blive rastløs og svær at håndtere, men en hund, der kun lærer høj aktivitet, kan også få svært ved at falde til ro. Balance er afgørende.
Træning og socialisering
Racen kræver en erfaren, rolig og konsekvent ejer. Træningen bør bygge på belønning, tydelige rammer, gradvis sværere øvelser og god impulskontrol. Hårdhændede metoder, fysisk magtkamp eller forsøg på at "dominere" hunden er ikke en ansvarlig løsning og kan skabe utryghed eller konflikter.
Socialisering er ikke det samme som, at hunden skal hilse på alle. En god socialisering lærer hvalpen at forholde sig roligt til mennesker, hunde, trafikale miljøer, dyrlægebesøg, håndtering og hverdagens overraskelser. Der skal arbejdes med dette fra første dag og fortsættes gennem unghundeperioden. Ejerens fysiske evne til at holde og styre en hund på 40 kg eller mere er en reel sikkerhedsfaktor.
Børn, andre hunde og alene hjemme
Børn
En stabil, velopdragen voksen hund kan knytte sig tæt til sin familie, men racen er ikke et oplagt valg alene på grund af børn i hjemmet. Dens kropsvægt, styrke og energi kan vælte eller overrumple mindre børn, og samvær skal altid overvåges aktivt. Børn skal lære at respektere hundens hvile, mad, legetøj og grænser.
Andre dyr
På grund af racens oprindelige jagtanvendelse bør samliv med katte, smådyr eller andre hunde vurderes meget nøje for det enkelte individ. Tidlig tilvænning kan være en fordel, men er ikke en garanti for problemfrit samliv. Særligt situationer med hurtige bevægelser, leg eller ophidselse kræver ansvarlig styring.
Alene hjemme
Dogo argentino bør gradvist læres at være alene hjemme, og den bør ikke efterlades i mange timer som en fast del af hverdagen. En stor, stærk og understimuleret hund kan gøre betydelig skade, hvis den mistrives eller keder sig. Forudsigelige rutiner, passende aktivitet før hvile og langsom alene-hjemme-træning er vigtigt.
Pels, farver, fældning og allergi
Pelsen er kort, glat og ensartet, typisk omkring 1,5–2 cm lang. Dens tæthed og tykkelse varierer med klimaet. Pelsplejen er enkel: Regelmæssig gennembørstning med en blød børste eller gummihandske fjerner løse hår og giver mulighed for at kontrollere hud og pels.
Den FCI-godkendte farve er helt hvid. Standarden tillader én sort eller mørk plet på kraniet, øret eller omkring ét øje, hvis pletten ikke fylder mere end 10 % af hovedet. Pletter i kropspelsen er ikke racetypiske efter FCI-standarden.
Den korte pels betyder ikke, at racen er fældefri. Dogo argentino fælder typisk en moderat mængde korte, stive hår, som let kan sætte sig i tøj og møbler. Racen er heller ikke allergivenlig. Allergi udløses blandt andet af proteiner fra hudskæl, spyt og urin, og ingen hund kan garanteres at passe til en person med hundeallergi.
Sundhed
Ansvarlig avl og dokumenterede sundhedsundersøgelser er særligt vigtige. Dogo argentino-klubber anbefaler eller kræver blandt andet undersøgelser for medfødt døvhed med BAER-test, hofteledsdysplasi og hjertesygdom. I internationale sundhedsprogrammer indgår desuden ofte mindst én af følgende undersøgelser: albuer, autoimmun thyroiditis eller øjenundersøgelse.
Medfødt døvhed er særligt relevant for racen og kan ikke vurderes sikkert ved blot at observere hvalpen. BAER-test er derfor væsentlig dokumentation. Køber bør bede om skriftlig dokumentation for hvalpens hørelse samt for forældredyrenes relevante undersøgelser. Sundhedstests reducerer risiko, men er ikke en garanti for, at en hund aldrig bliver syg.
Lejlighed og førstegangsejer
Racen egner sig sjældent godt til en almindelig lejlighedstilværelse. Det afgørende er ikke kun antal kvadratmeter, men adgang til sikre udendørsarealer, mulighed for meningsfuld aktivitet, god håndtering ved opgange og møder samt hensyn til naboer. En have erstatter ikke træning og motion, men et sikkert indhegnet areal kan være en stor praktisk fordel.
Dogo argentino anbefales normalt ikke til førstegangsejere. Den rette ejer har erfaring med store, fysisk stærke hunde, kan træne systematisk, kan forebygge konflikter og har overskud til at prioritere hundens behov hver dag gennem hele dens liv.
Hvem passer racen til?
Uden for Danmark kan racen passe til en meget erfaren hundeejer, der lovligt kan holde racen, har indgående kendskab til store jagtprægede hunde og kan tilbyde sikker, struktureret og aktiv hverdag. Ejeren skal være indstillet på langvarig træning, omhyggelig socialisering, praktisk sikkerhed og grundig undersøgelse af opdrætterens sundhedsarbejde.
Hvem bør vælge en anden race?
Racen er et dårligt valg for førstegangsejere, personer uden mulighed for konsekvent træning, familier der ønsker en ubesværet hund til fritløb med alle andre dyr, eller hjem hvor hunden ofte skal være alene. Den er naturligvis heller ikke en mulighed for personer, der bor i Danmark, da racen er forbudt.
Kort opsummering
Dogo argentino er en imponerende, adræt og yderst kraftfuld argentinsk storvildtjæger med kort hvid pels, højt aktivitetsniveau og tydeligt jagtinstinkt. Den kan være hengiven over for sin familie, men kræver en særdeles kompetent og ansvarlig ejer. I dansk sammenhæng er den afgørende oplysning, at racen ikke må ejes, avles eller indføres i Danmark.