Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Dandie Dinmont Terrier er en lille, lavbenet og særdeles karakteristisk terrier med lang krop, stor personlighed og et roligt, værdigt udtryk. Den er ofte mindre hektisk end mange andre terriere, men den er stadig en rigtig terrier: modig, selvstændig, vedholdende og klar til at reagere, hvis noget vækker dens interesse. I hjemmet er den typisk hengiven over for sine nærmeste og har bedst af at være en reel del af familien.
Racen er FCI-anerkendt og hører til FCI gruppe 3, terriere, sektion 2 for små terriere. FCI angiver Storbritannien som oprindelsesland.
Dandie Dinmont Terrier beskrives i racestandarden som modig, arbejdsom, selvstændig, meget intelligent, beslutsom, vedholdende, følsom, hengiven og værdig. I praksis er det ofte en hund med ro indendørs, men med terrierens evne til pludselig at blive meget engageret. Den er ikke nødvendigvis en hund, der hilser alle begejstret; nogle er afventende eller reserverede over for fremmede og vælger selv deres nære venner.
Den tætte relation til familien betyder meget. En Dandie vil ofte gerne være med, hvor menneskerne er, uden at den nødvendigvis kræver konstant aktivitet. Individuelle forskelle er store, og tidlig, positiv socialisering har stor betydning for, hvor ubesværet hunden bliver i mødet med gæster, andre hunde og nye miljøer.
Racen blev udviklet i grænselandet mellem det nordlige England og Skotland. Den har rødder som en robust terrier til jagt på skadedyr og mindre rovdyr, og dens lave, lange og smidige bygning passede til arbejde i vanskeligt terræn. I dag holdes Dandie Dinmont Terrier først og fremmest som selskabshund, men dens terrierbaggrund lever videre i mod, nysgerrighed og lysten til at jage mindre dyr.
Navnet stammer fra Sir Walter Scotts roman Guy Mannering, hvor figuren Dandie Dinmont havde terriere med navnene Pepper og Mustard. Disse navne blev siden racens officielle farvebetegnelser.
Racen har normalt et moderat til lavt motionsbehov sammenlignet med mange andre terriere. Daglige gåture, mulighed for at snuse og opleve omgivelserne samt korte, men regelmæssige trænings- eller legepas vil passe de fleste voksne hunde godt. Den kan være livlig, hurtig og udholdende på tur, men den er ikke skabt til lange, ensformige løbeture ved siden af en cykel.
Den intelligente og selvstændige terrier har også brug for mental aktivering. Sporarbejde, godbidsøg, enkle problemløsningsopgaver og samarbejdsøvelser er gode måder at bruge hovedet på. Variation virker som regel bedre end mange gentagelser af den samme øvelse.
Jagtinstinktet varierer fra hund til hund, men racen kan fortsat være en dygtig rotte- og musejæger. Små dyr, hurtige bevægelser og dufte kan derfor udløse jagtadfærd. Indkald bør trænes grundigt, og mange ejere vil have gavn af line eller lang line i områder med vildt. En sikker indhegning er vigtig, da en terrier kan grave eller forfølge noget interessant.
En velopdragen og godt socialiseret Dandie Dinmont Terrier kan fungere fint i en familie med børn. Racen beskrives ofte som tålmodig, men den er ikke nødvendigvis en hund, der altid ønsker vild og vedvarende leg. Børn skal lære at respektere hundens pauser, soveplads og signaler, og samvær mellem små børn og hund skal altid være under opsyn.
Over for andre hunde afhænger meget af individ, erfaringer og socialisering. Den selvstændige terrier kan have klare meninger, så rolige og positive møder fra hvalpealderen er vigtige. Små familiedyr bør introduceres med stor omtanke på grund af racens jagtlige baggrund.
Dandie Dinmont Terrier lærer hurtigt, men den arbejder ikke altid blot for at behage sin ejer. Den kan være både klog og stædig, og hård eller utålmodig træning er sjældent en god vej. Brug venlig konsekvens, korte træningspas, belønninger, tydelige rammer og skiftende øvelser.
Start tidligt med håndtering af poter, ører, pels og tænder, da dette bliver en praktisk nødvendighed gennem hele livet. Socialisering bør omfatte rolige oplevelser med mennesker, trafik, underlag, andre hunde og hverdagslyde – uden at overvælde hvalpen.
Racen er som regel vagtsom og kan sige til, når der kommer besøg eller sker noget usædvanligt. Stemmen kan være overraskende dyb og klangfuld for en lille hund. Den er ikke en egentlig vagthund, men den kan blive en gøende dørklokke, hvis man ikke fra starten træner ro omkring lyde i opgangen, gæster og forbipasserende.
Dandie Dinmont Terrier har en særlig dobbeltpels. Underulden er blød, mens dækhårene er hårdere og giver pelsen en sprød, let strid fornemmelse. Pelsen falder ikke jævnt ned langs kroppen, men danner de karakteristiske små ”blyantstreger”, hvor de hårdere hår bryder gennem underulden. Den silkebløde hårtop på hovedet er et vigtigt racetræk.
De eneste standardfarver er:
Pelsen skal børstes og redes jævnligt for at forebygge filtre og fjerne løse hår. Den kræver desuden racekorrekt trimning mindst to til tre gange årligt. Mange nye ejere har gavn af vejledning fra opdrætter eller en hundefrisør med erfaring i racens specielle pels, da forkert klipning kan ændre pelsens struktur og udtryk.
Dandie Dinmont Terrier fælder typisk meget lidt synligt i hjemmet, fordi løse hår i høj grad bliver i pelsen, indtil de redes eller trimmes ud. Lav fældning betyder dog ikke, at pelsen passer sig selv; regelmæssig pleje er nødvendig.
Ingen hund er garanteret allergivenlig. Allergi kan udløses af blandt andet hudskæl, spyt og urin – ikke kun af hår. En allergiker bør derfor tilbringe tid sammen med voksne hunde af racen før et køb, men heller ikke det kan give en sikker garanti.
Dandie Dinmont Terrier er en sjælden race med en begrænset genpulje, så ansvarligt avlsarbejde og kendskab til forældredyrenes sundhed er vigtigt. En særligt relevant sundhedsopmærksomhed i racen er øjensygdommen glaukom. Racen har en øget risiko for glaukom i forbindelse med forandringer i øjets afløbsvinkel, og gonioskopi er derfor relevant øjenundersøgelse i avl.
Den lange, lave kropsbygning kalder også på fornuftig hverdagsstyring. Hold hunden slank, opbyg dens form gradvist, undgå gentagne høje spring og vær forsigtig med belastende aktiviteter. DKK anbefaler blandt andet, at racen ikke løber ved siden af cykel, og at spring begrænses af hensyn til ryggen. Kontakt dyrlægen ved tegn på smerte, stivhed, uvillighed til at bevæge sig eller pludselige ændringer i gang.
Spørg altid opdrætteren konkret om kendte sundhedsforhold i linjerne, øjenundersøgelser og hvordan der arbejdes for genetisk variation. En sundhedsundersøgelse er en risikovurdering, ikke en garanti for et sygdomsfrit liv.
Racen kan godt bo i lejlighed, hvis den får sine daglige ture, mental aktivering og rolig træning af lyde og besøg. Dens vagtsomhed og mørke stemme kan dog være en udfordring i en lydt opgang, hvis gøen ikke forebygges.
En Dandie Dinmont Terrier bør ikke forventes at kunne være alene hjemme uden forberedelse. Alenetid skal indlæres langsomt og positivt fra hvalpealderen. Den passer bedst i en hverdag, hvor den ikke rutinemæssigt efterlades alene i meget lange arbejdsdage.
Racen kan passe en engageret førstegangsejer, som er indstillet på at lære om terriertræning og pelspleje. Den er ikke ekstremt motionskrævende, men dens selvstændighed, jagtinteresse, vagtsomhed og plejekrævende pels gør den mindre ukompliceret end dens rolige fremtoning måske antyder. En god opdrætter og et belønningsbaseret hvalpehold er en stor fordel.
Dandie Dinmont Terrier er en sjælden, charmerende og særegen lille terrier: rolig og hengiven med sin familie, men stadig modig, selvstændig og jagtligt interesseret. Den kræver moderat daglig aktivitet, venlig og konsekvent træning, styring af terrierinstinkter og betydelig pelspleje. For den rette ejer, som respekterer dens egenart og tager hensyn til dens lange ryg, kan den være en meget hengiven og underholdende følgehund.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.