Kort om Cane da Pastore Bergamasco
Cane da Pastore Bergamasco, ofte kaldet bergamasco, er en italiensk hyrdehund med et helt særligt, filtet pelssystem. Det er en mellemstor, robust og harmonisk bygget arbejdshund, som oprindeligt skulle drive og vogte husdyr i de italienske alper. I hjemmet knytter den sig ofte tæt til sine mennesker, men den er ikke nødvendigvis en hund, der ukritisk hilser alle fremmede velkommen.
Racen er kendt for sin intelligens, ro og selvstændige problemløsning. Den kan være en hengiven familiehund i de rigtige rammer, men dens vagtsomhed, behov for tidlig socialisering og usædvanlige pels gør den til et gennemtænkt valg frem for et rent udseendevalg.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Italien.
- FCI-status: Racen er endeligt anerkendt af FCI.
- FCI-gruppe: Gruppe 1, hyrde- og kvæghunde; sektion 1, hyrdehunde. Racen er underlagt brugsprøve.
- Oprindelig anvendelse: At drive og vogte hjorde og andet husdyr.
- Størrelse: Mellemstor, men kraftigt bygget og ofte større i fremtoning på grund af pelsen.
- Højde ved manken: Hanner ideelt 60 cm og tæver ideelt 56 cm, med en tolerance på 2 cm i begge retninger. Det svarer typisk til 58–62 cm for hanner og 54–58 cm for tæver.
- Vægt: Hanner cirka 32–38 kg; tæver cirka 26–32 kg.
Temperament og hverdagsliv
En velavlet og velsocialiseret bergamasco beskrives som opmærksom, koncentreret, lærenem, beslutsom, moderat og tålmodig. Racestandarden fremhæver dens tætte forhold til mennesker og angiver, at den hverken må være aggressiv eller sky. En vis naturlig tilbageholdenhed over for fremmede kan dog ses hos nogle individer og er en egenskab, der kræver fornuftig håndtering.
Racen er skabt til at arbejde selvstændigt sammen med en hyrde. Derfor kan den være mindre føjelig end hyrdehunde, som er avlet til at udføre hurtige og meget præcise kommandoer. Den vil ofte gerne samarbejde, men kan også overveje situationen og have sine egne idéer om løsningen. Venlig, konsekvent og belønningsbaseret træning passer typisk bedre end hård eller gentaget kommando-træning.
Oprindelse og historisk anvendelse
Bergamascoen er en gammel hyrdehund fra Italiens alpine og præalpine områder, særligt dalene omkring Bergamo. Her hjalp den hyrder med at flytte hjorde mellem bjerggræsgange og Po-slettens lavere områder ved de sæsonmæssige flytninger. Den skulle både kunne drive dyrene og holde opsyn med dem under barske vejr- og terrænforhold.
Den historiske funktion forklarer meget af racens nutidige adfærd: udholdenhed, opmærksomhed på omgivelserne, selvstændighed og en tendens til at knytte sig tæt til sin flok. Den er ikke en egentlig vogterace af typen selvstændig rovdyrsvogter, men den har naturlig vagtsomhed i kraft af arbejdet med at beskytte og holde styr på husdyr.
Motion og mental aktivering
Aktivitetsniveauet er typisk middel, men en bergamasco er stadig en arbejdende hyrdehund og trives ikke med kun korte lufteture. Den har brug for daglige ture, mulighed for at bevæge sig i et passende tempo og regelmæssige mentale opgaver. Lange gåture, sporarbejde, nosework, rally, lydighed på egne præmisser, hyrdetræning og praktiske opgaver i hverdagen kan være gode aktiviteter.
Det vigtigste er ikke at holde hunden fysisk kørende hele dagen, men at kombinere motion med meningsfuldt samarbejde og ro. En understimuleret hund kan blive rastløs, gøende eller selv finde på opgaver. En stor have erstatter ikke ture, træning og social kontakt, men sikker adgang til udendørs plads er en klar fordel.
Hyrdeinstinkt og jagtinstinkt
Racens centrale driftsanlæg er hyrdning og opsyn med husdyr – ikke jagt. Den er ikke avlet som jagthund, og et udpræget jagtinstinkt er derfor normalt ikke racens hovedudfordring. Der er dog individuel variation, og bevægelige dyr kan hos nogle hunde udløse interesse for at forfølge eller kontrollere bevægelse. Træn en sikker indkaldelse, og introducer hunden roligt og under opsyn til katte, smådyr og andre hunde.
Børn og andre dyr
Med ordentlig socialisering kan bergamascoen være en tålmodig og legesyg familiehund, som knytter sig varmt til både voksne og større børn. Den er imidlertid en kraftig hund, og dens pels kan skjule kropssprog for mindre erfarne børn. Som med alle racer skal samvær mellem hund og mindre børn altid foregå under ansvarligt voksenopsyn, og børn skal lære at respektere hundens hvile, mad og behov for afstand.
En hvalp bør møde børn, gæster, rolige hunde og forskellige hverdagsmiljøer på en tryg og positiv måde. Det hjælper den med at udvikle den selvsikkerhed, der er vigtig hos en naturligt vagtsom hyrdehund.
Træning, socialisering og vagtsomhed
Tidlig og vedvarende socialisering er meget vigtig. Bergamascoen skal lære, at besøgende, fremmede mennesker, trafik, dyrlægebesøg og nye omgivelser kan håndteres roligt. Træningen bør omfatte kontakt, indkald, ro på tæppe, håndtering af krop og pels, høflig hilsen samt en tydelig rutine for gæster.
Racen er naturligt opmærksom på sit hjem og sine mennesker. Den kan derfor gø ved relevante lyde eller når nogen nærmer sig, og dens dybe gøen kan virke afskrækkende. Vagtadfærd skal styres gennem træning: Hunden må gerne registrere noget, men skal kunne falde til ro igen, når ejeren tager over. Undgå at opmuntre den til at patruljere, gø ad forbipasserende eller tage ansvar for alle beslutninger.
Pels, farver og pelspleje
Pelsen er racens mest karakteristiske træk. Den er meget rigelig og lang, med grovere, gedelignende hår og bølgede flager fortil på kroppen. Fra brystets midte og bagud bliver den mere ulden og danner brede, filtede strenge eller flager. Underulden fanges i pelsen og indgår i de beskyttende filtdannelser.
Hvalpens pels er blød. De karakteristiske flager begynder typisk at dannes omkring 12–15 måneders alderen, og denne overgang er den mest krævende periode. Flagerne skal hjælpes med at dele sig korrekt, så de ikke samler sig i tætte måtter helt ind mod huden. Bed opdrætteren om konkret vejledning, før du selv påbegynder arbejdet.
En korrekt voksen pels skal ikke børstes ud som en almindelig lang pels. Til gengæld skal den løbende kontrolleres, holdes ren, holdes adskilt i passende flager og være helt tør efter bad. Særligt skæg, snude, ører, hudnære områder og områder, hvor flager kan vokse sammen, skal ses efter. Bad kan være tidskrævende, fordi den tætte pels holder på vand og skal tørres grundigt. Negle, ører og pels ved ansigtet kræver også regelmæssig pleje.
Godkendte farver: Ensfarvet grå eller grå med pletter i alle grå nuancer, fra meget lys grå til sort. Nuancer af isabella og lys fawn er tilladt. Ensfarvet sort er tilladt, når farven er mat. Ensfarvet hvid er ikke tilladt.
Fældning og allergi
Bergamascoen fælder typisk meget lidt synligt i hjemmet, fordi løse hår og underuld i høj grad bliver fanget i de filtede flager frem for at falde af som ved mange andre racer. Det er dog ikke det samme som, at pelsen er vedligeholdelsesfri: Hår, hudskæl og snavs ophobes i pelsen og skal håndteres korrekt.
Racen er ikke garanteret allergivenlig. Hundeallergi skyldes blandt andet allergener fra hudskæl, spyt og urin, ikke kun fritliggende hår. En person med allergi bør derfor tilbringe god tid sammen med voksne hunde af racen, før der træffes en beslutning.
Sundhed
Racen anses generelt for robust, men den er relativt sjælden og har en begrænset genpulje. Det gør gennemsigtig sundhedsregistrering og ansvarlig avl ekstra vigtigt. Der er ikke grundlag for at beskrive en enkelt sygdom som et stort, racetypisk problem for alle bergamascoer, men det fritager ikke opdrættere og købere for sundhedsfokus.
Spørg opdrætteren om dokumenteret undersøgelse af forældredyrene, herunder hofter og albuer, samt om øjenundersøgelser og eventuel DNA-test for degenerativ myelopati (DM) i relevante linjer. Se på sundhedsdata hos nære slægtninge, ikke kun forældredyrene. En seriøs opdrætter skal også kunne tale åbent om temperament, levetid, eventuelle sygdomstilfælde i familien og den praktiske pelshåndtering.
Kan racen bo i lejlighed?
Det kan den i princippet, hvis ejeren kan give den tilstrækkelig motion, mental aktivering, social kontakt og rolig træning i hverdagen. I praksis er racen ofte lettere at have i hus med nem adgang til sikre udendørsarealer. Pelsen fylder, kan tage snavs med ind, og en vagtsom hund kan blive udfordret af lyde i opgangen og mange tætte passager.
En lejlighed er derfor ikke umulig, men den passer bedst til en ejer, som er hjemmevant med træning, kan forebygge gøen og prioriterer daglige ture og aktiviteter uden for boligen.
Alene hjemme
Bergamascoen er ofte tæt knyttet til sin familie og bør gradvist lære at være alene hjemme. Den egner sig dårligt til et liv med mange og lange dage alene uden selskab eller aktivering. Træn alene-hjemme roligt fra hvalpestadiet, og indret hverdagen, så hunden får kontakt, ture og opgaver før og efter alenetid.
Førstegangsejer
Racen kan fungere hos en engageret førstegangsejer, men den er sjældent det letteste valg. Ejeren skal kunne arbejde konstruktivt med en selvstændig hyrdehund, forebygge overdreven vagtsomhed og lære den særlige pelspleje. Hjælp fra en dygtig opdrætter og en træner med forståelse for hyrdehunde vil være en stor fordel.
Racen passer godt til
- En familie eller enkeltperson, der ønsker en tæt knyttet, rolig og opmærksom hyrdehund.
- Ejere, som kan give daglige ture, mental aktivering og meningsfuld træning.
- Folk, der sætter pris på en hund med selvstændighed frem for konstant føjelighed.
- Ejere, som er indstillet på at lære og vedligeholde den specielle pels korrekt.
- Et hjem, hvor hunden kan være en reel del af familien og ikke forventes at være alene det meste af dagen.
Hvem bør overveje en anden race?
- Den, der ønsker en udpræget social hund, som normalt hilser alle fremmede med samme begejstring.
- Den, der vil have en meget hurtigt reagerende og konsekvent føjelig lydighedshund.
- Den, der ikke kan eller vil bruge tid på pelsens overgangsfase, kontrol, rengøring og grundig tørring.
- Den, der har en hverdag med lange, faste perioder alene hjemme.
- Den, der bor meget lydt og ikke har mulighed for at arbejde aktivt med vagtsomhed og gøen.
Opsummering
Cane da Pastore Bergamasco er en særegen italiensk hyrdehund: mellemstor, robust, intelligent og tæt knyttet til sin flok. Den har et moderat, men reelt behov for både fysisk aktivitet og mental beskæftigelse, og dens selvstændighed kræver venlig og konsekvent træning. Den usædvanlige pels fælder kun lidt synligt, men er ikke vedligeholdelsesfri og kræver særlig viden. For den ejer, der kan tilbyde nærhed, struktur, opgaver og korrekt pelspleje, kan bergamascoen blive en loyal og bemærkelsesværdig familiehund.