Kort om border terrier
Border terrier er en lille, robust og arbejdspræget terrier fra grænseområdet mellem England og Skotland. Den er ofte en glad, hengiven og selskabelig familiehund, men den er stadig en terrier med mod, selvstændighed og jagtlyst. Det er derfor ikke blot en lille selskabshund: den trives bedst hos ejere, som vil bruge tid på ture, træning og fælles aktiviteter.
Racen er FCI-anerkendt i FCI gruppe 3, terriere, sektionen for store og mellemstore terriere. Oprindelseslandet er Storbritannien.
Fakta om racen
- Størrelse: lille, men kompakt og fysisk sej.
- Højde: Dansk Kennel Klub angiver cirka 32–37 cm for begge køn. Den britiske racestandard angiver ikke en fast skulderhøjde, men lægger vægt på, at hunden skal have en funktionel størrelse til arbejdet.
- Vægt: hanner 6–7 kg og tæver 5–6,5 kg i racestandarden. Den enkelte familiehund kan ligge uden for dette, men overvægt bør forebygges.
- Bygning: smal nok om brystkassen til traditionelt at kunne "spændes" med to hænder bag skuldrene, med god udholdenhed og bevægelighed.
- Levealder: mange bliver gamle, men levetid varierer med arvelige forhold, vægt, livsstil og sygdom.
Oprindelse og oprindelig anvendelse
Border terrieren har eksisteret i lang tid i grænselandet mellem Nordengland og Skotland og blev udviklet som arbejdende terrier. Den skulle kunne følge jægere til hest og foxhounds over terrænet, men samtidig være lille, modig og smidig nok til at arbejde under jorden og drive ræv ud af graven. Racens funktion forklarer dens udholdenhed, mod, jagtinteresse og evne til at bevæge sig i al slags vejr.
Temperament og hverdagsliv
En velavlet og velsocialiseret border terrier er ofte livlig, kontaktsøgende og glad for sine mennesker. Mange er sociale over for både gæster og andre hunde, men racen er ikke ensbetydende med, at alle individer er ukomplicerede i alle situationer. Temperament formes af arv, opvækst, socialisering, træning og den enkelte hunds erfaringer.
Den har typisk terrierens initiativ og vedholdenhed. Den kan være underholdende, kærlig og meget charmerende, men også have sine egne idéer. En border terrier er sjældent en hund, man blot kan "motionere træt"; den har også brug for at bruge næse og hjerne.
Motion, aktivering og jagtinstinkt
Racen har et højt aktivitetsniveau i forhold til sin størrelse. Den bør have daglige, varierede ture med tid til at snuse, bevæge sig og udforske, suppleret med træning og mental aktivering. Længden afhænger af alder, sundhed og individ, men en voksen border terrier vil normalt ikke trives med kun korte lufteture.
Næsearbejde, spor, nose work, rally, lydighed, agility på et fornuftigt niveau og søgelege passer ofte godt. Aktiviteterne skal tilpasses den unge hund, så kroppen ikke overbelastes under væksten.
Jagtinstinktet er relevant. Border terrieren er udviklet til jagt, og nogle individer kan reagere hurtigt på duft eller bevægelse fra eksempelvis katte, egern, kaniner og andet småvildt. Indkald skal trænes grundigt fra tidlig alder, men bør ikke betragtes som en garanti i nærheden af vildt. Lang line og sikker indhegning er for mange ejere praktiske redskaber. Små familiedyr skal introduceres og håndteres med stor omtanke.
Børn, andre hunde og gæster
Border terrier kan passe rigtig godt i en aktiv familie med børn, når omgangstonen er rolig og respektfuld. Den er ofte legesyg og robust, men den skal altid have mulighed for at trække sig. Små børn og hunde skal aldrig være sammen uden voksent opsyn, og børn skal lære ikke at forstyrre hunden under hvile, spisning eller med legetøj.
Mange border terriere fungerer fint med artsfæller, men god socialisering og passende introduktioner er stadig vigtige. Racens baggrund betyder, at forholdet til mindre dyr ikke bør tages for givet.
Træning og socialisering
Start tidligt med venlig, konsekvent og belønningsbaseret træning. Border terrieren kan lære meget og vil ofte gerne samarbejde, men den er ikke lige så føjelig som de mest førerorienterede racer. Korte, varierede træningspas med gode belønninger fungerer som regel bedre end gentagelser og hård styring.
Prioritér håndteringstræning, ro, indkald, lineføring, kontakt omkring forstyrrelser og positiv erfaring med mennesker, hunde, trafik og hverdagens miljøer. Terrierens selvstændighed kræver tålmodighed og realistiske forventninger.
Gøen og vagtsomhed
Border terrieren er normalt ikke en egentlig vagthund. Den kan gø ved døren, usædvanlige lyde eller ophidselse, men er oftest mere en opmærksom alarmgiver end en hund med stærke beskyttelsesinstinkter. Gøen kan blive et problem, hvis hunden keder sig, bliver frustreret eller gentagne gange får lov til at øve adfærden.
Pels, farver og pelspleje
Pelsen består af en kort, tæt underuld og en hård, tæt dækpels. Den korrekte pels er skabt til at beskytte hunden mod vejr og terræn. Godkendte racestandardfarver er rød, hvedefarvet, grizzle med tan samt blue and tan.
Pelsen bør gennemgås jævnligt, særligt efter ture i krat og højt græs. Den skal typisk trimmes eller nappes flere gange om året for at fjerne moden, død dækpels og bevare den ru struktur. Mange vælger professionel trimning, mens andre lærer at gøre det selv. Klipning er nemmere på kort sigt, men kan gøre pelsen blødere og ændre dens struktur og beskyttende egenskaber.
Fældning: Racen fælder oftest lidt til moderat i hverdagen, men død pels skal ud. Når pelsen trimmes regelmæssigt, oplever mange mindre hår i hjemmet end hos racer med kraftig, løbende fældning.
Allergi: Border terrier kan ikke betegnes som allergivenlig. Selv hunde med begrænset fældning afgiver allergener via blandt andet hudskæl, spyt og urin. Personer med hundeallergi bør tilbringe gentagen tid sammen med voksne hunde af racen, før de beslutter sig.
Sundhed
Border terrier betragtes ofte som en forholdsvis robust race, men ingen race er fri for sygdom. Ansvarlige opdrættere bør arbejde systematisk med sundhed, temperament og genetisk variation frem for alene udseende.
Særligt relevante emner omfatter spongiform leukoencefalomyelopati (SLEM), en alvorlig arvelig neurologisk lidelse, som der findes DNA-test for. Spørg opdrætteren om forældredyrenes dokumenterede teststatus og om, hvordan resultaterne er anvendt i avlen. Raceorganisationernes sundhedsarbejde følger desuden blandt andet canine epileptoid cramping syndrome (CECS), galdeblæresygdom med mucoceler, Cushing’s syndrom og sent debuterende arvelig katarakt.
CECS kan give anfaldslignende episoder med kramper eller unormale bevægelser uden nødvendigvis at være epilepsi. Symptomer som anfald, usikker gang, gentagne opkastninger, gulsot, smerter, synsforandringer eller markante ændringer i adfærd skal altid vurderes af dyrlæge. Hold hunden slank, følg almindelige sundhedseftersyn og vælg en opdrætter, der kan redegøre åbent for sundhed i linjerne.
Bolig og alene hjemme
Border terrieren kan godt bo i lejlighed, hvis dens behov for motion, aktivering og ro bliver opfyldt. En have er praktisk, men er ikke en erstatning for ture og samvær. Haven skal være sikkert indhegnet, da en terrier kan være kreativ, når den får fært af noget interessant.
Alene hjemme skal indlæres gradvist og positivt. Racen er ofte meget knyttet til familien, og nogle individer kan udvikle uro eller frustrationsadfærd, hvis de efterlades for længe eller uden tilvænning. Planlæg hverdagen, så hunden får selskab, meningsfuld aktivitet og tilstrækkelig hvile.
Førstegangsejer?
En border terrier kan være et fint valg for en engageret førstegangsejer, som ønsker en aktiv hund og er klar til at træne konsekvent. Den er mindre velegnet, hvis man forventer en problemfri hund, der altid kan gå løs, ignorerer vildt eller nøjes med meget lidt aktivering. Hjælp fra hvalpehold, træner og en seriøs opdrætter er en god investering.
Hvem passer racen godt til?
- Aktive familier eller enkeltpersoner, der vil gå ture og lave aktiviteter med hunden.
- Ejere, som sætter pris på en lille, robust hund med stor personlighed.
- Folk, der vil træne indkald, samarbejde og ro som en fast del af hverdagen.
- Hjem, hvor der er lyst til at lære pelspleje eller budget til regelmæssig trimning.
- Ejere, som kan tage højde for jagtinstinkt og prioritere sikkerhed på ture.
Hvem bør overveje en anden race?
- Personer, som ønsker en meget rolig hund med lavt behov for aktivering.
- Ejere, som vil have en hund, der typisk er meget føjelig og let at have løs overalt.
- Hjem med smådyr, hvor sikker adskillelse og omhyggelig håndtering ikke er mulig.
- Personer, der ikke ønsker løbende pelsarbejde eller professionel trimning.
- Hjem, hvor hunden regelmæssigt skal være alene i mange timer.
Opsummering
Border terrier er en kompakt, hårdfør og ofte meget kærlig terrier med behov for et aktivt liv. Den kan blive en dejlig familiehund, når den får nærvær, tydelig og venlig træning, mental aktivering samt ansvarlig styring af sin jagtinteresse. Den rette ejer får en livlig makker med terriermod og masser af personlighed – ikke en lille hund uden store behov.