Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Bodeguero, korrekt benævnt Ratonero Bodeguero Andaluz, er en livlig, atletisk og korthåret spansk terrier. Den er udviklet til at opspore og bekæmpe rotter og mus, og den kombinerer ofte stor kontaktglæde med terrierens hurtighed, vedholdenhed og interesse for bevægelige smådyr. Det er en mellemstor hund i et kompakt format – og ikke blot en lille selskabshund, selv om den kan blive en meget hengiven familiehund i det rigtige hjem.
Racen kaldes ofte blot bodeguero. Den må ikke forveksles med eksempelvis Ratonero Valenciano, Jack Russell Terrier eller glathåret foxterrier, selv om de kan ligne hinanden og har beslægtede arbejdsegenskaber.
Ratonero Bodeguero Andaluz stammer fra det sydlige Spanien. FCI beskriver racen som efterkommer af ældre linjer af engelske glathårede foxterriere, der fra midten af 1800-tallet kom til Jerez-området med britiske vinhandelsvirksomheder. Disse hunde blev krydset med lokale landlige hunde.
Racen blev selekteret til at arbejde i havne, vinkældre, lagre, stalde og garverier, hvor den skulle fange rotter, mus og andet skadedyr. Den overvejende hvide farve med sorte og tan-aftegninger gjorde hunden lettere at se i de mørke arbejdsmiljøer. Den oprindelige funktion forklarer, hvorfor mange bodegueros fortsat er hurtige, nysgerrige, modige og meget opmærksomme på små dyrs bevægelser.
Racestandarden beskriver bodegueroen som glad, urolig i betydningen aktiv og foretagsom, kærlig og modig. I hverdagen er den ofte en hund med meget energi, hurtige reaktioner og en tydelig lyst til at være med, hvor familien er. Mange knytter sig tæt til deres mennesker og trives dårligt med et liv, hvor de mest skal underholde sig selv.
Som hos andre terriere findes der dog individuel variation. Nogle er meget sociale og ukomplicerede over for fremmede, mens andre er mere reserverede eller alarmerende. En bodeguero er ikke avlet som vagthund, men den kan være en effektiv alarmhund, der reagerer på lyde, besøgende eller aktivitet omkring hjemmet.
Dette er en aktiv terrier, som har brug for mere end korte lufteture. Den vil typisk trives med daglige gåture i tempo, mulighed for at bruge kroppen frit på sikre områder og regelmæssige opgaver for hovedet. En voksen, sund bodeguero har ofte godt af omkring 1–1½ times samlet aktivitet om dagen, men behovet afhænger af alder, sundhed, individ og hverdag.
Mental aktivering er mindst lige så vigtig som kilometer. Næsearbejde, godbidssøg, spor, problemløsning, apportering, tricks og lydighed i korte, motiverende pas passer ofte godt. Racens smidighed og hurtighed kan også gøre den velegnet til eksempelvis agility, rally eller nose work, når træningen bygges fornuftigt op.
En understimuleret bodeguero kan selv finde på arbejde: gø, grave, jage, stresse op eller blive kreativ med ting i hjemmet. Ro skal derfor trænes bevidst sammen med aktivitet.
Jagtinstinktet er centralt i racens historie. Bodegueroen er specialist i rotter og mus, og racestandarden nævner også anvendelse til kanin og hare samt arbejde med at få skadedyr ud af deres skjul. Derfor kan interessen for katte, kaniner, gnavere, fugle og andre smådyr være betydelig.
Det betyder ikke, at alle individer jager alt, og nogle kan leve fredeligt med en kat, de er vokset op med. Men små burdyr bør beskyttes konsekvent, og fri samvær er sjældent et klogt udgangspunkt. Indkald og løsgang kræver omhyggelig træning, men er ikke en garanti, når et dyr pludselig løber. Vælg hellere indhegnede områder eller lang line, hvis jagtlysten er tydelig.
En velopdrættet og godt socialiseret bodeguero kan fungere fint i en familie med børn, især når børnene lærer at respektere hundens pauser, mad og soveplads. Den aktive og legesyge side kan passe godt til større børn, som kan deltage roligt i træning og ture.
Små børn og en hurtig terrier skal altid overvåges. Høj aktivitet, løb og hvin kan vække jagt- eller overgearede legeadfærd hos nogle hunde. Lær derfor både hund og børn at have rolige pauser, og undgå vild leg med hænder og fødder.
Med andre hunde afhænger meget af individ, tidlig socialisering og ejerens håndtering. Den kan være selskabelig, men terrierens selvsikkerhed betyder, at den ikke nødvendigvis trives i alle hundemøder.
Bodegueroen er ofte kvik og lærer hurtigt, men den er stadig en terrier og kan have egne ideer, særligt når omgivelserne byder på duftspor eller bytte. Træning bør være venlig, konsekvent og belønningsbaseret. Korte pas med leg, godbidder eller mulighed for at snuse fungerer ofte bedre end mange gentagelser.
Prioritér fra hvalp stadigt bedre kontakt, indkald, lineføring, rotræning, håndtering og et sikkert “lad være”-signal. Socialisering handler ikke om at hilse på alle; den handler om trygge, positive og kontrollerede erfaringer med mennesker, hunde, trafik, lyde og forskellige miljøer.
Racen er ikke en egentlig vagthund, men den kan være opmærksom og give lyd, når noget sker. Nogle individer er forholdsvis stille, mens andre hurtigt kommenterer på lyde i opgangen, dyr udenfor eller gæster. Forebyg uhensigtsmæssig gøen ved at træne ro, afskærme for konstante triggere og belønne, når hunden registrerer noget uden at fortsætte med at gø.
Pelsen er meget kort, tæt og ensartet over kroppen. Den kræver normalt kun lidt pelspleje: en hurtig gennembørstning med en blød børste eller gummihandske efter behov fjerner løse hår og holder huden under opsyn. Bad gives kun, når hunden reelt er snavset.
Den korrekte farve er overvejende ren hvid med sorte aftegninger, især på hovedet og begyndelsen af halsen, suppleret af tan-aftegninger i ansigtet, på kinderne og over øjnene. Sort og tan kan desuden forekomme omkring halerod, perineum og på benene. Næse, øjenrande, læbekanter og trædepuder skal være sorte.
Racen fælder typisk lidt til moderat. De korte hår kan dog stadig sætte sig i tøj og møbler, og fældningen kan variere gennem året og fra hund til hund. Den korte pels er ikke ensbetydende med, at racen er allergivenlig. Ingen hund kan garanteres at være allergivenlig.
Der er begrænset offentligt tilgængelig, racespecifik sundhedsstatistik for bodegueroen sammenlignet med mange mere udbredte racer. Det er derfor ikke ansvarligt at kalde racen sygdomsfri eller at påstå faste sygdomsrisici ud over det, der faktisk testes for i avlen.
Den spanske kennelklubs udvidede stambogsordning angiver patellaluksation og DNA-test for brachyuri som relevante for racen. Patellaluksation er en tilstand, hvor knæskallen kan forskubbe sig. Brachyuri-testen er relevant i forbindelse med racens naturligt forekommende korte eller manglende hale og bør indgå i opdrætterens avlsplanlægning. Bed om dokumentation for de undersøgelser og DNA-resultater, der er relevante for forældredyrene, og spørg ind til forekomsten af knæproblemer, øjensygdomme, tandproblemer og kryptorkisme i linjerne.
Vælg en opdrætter, der prioriterer et stabilt temperament, fysisk funktion, sundhedsoplysninger og gode opvækstvilkår – ikke kun farve, lav pris eller hurtig levering. Ved adoption af en voksen hund med ukendt baggrund er et sundhedstjek hos dyrlægen og realistiske forventninger til jagtadfærd og socialisering særligt vigtigt.
En bodeguero kan godt bo i lejlighed, hvis den får sine daglige ture, aktivering og rotræning. En have er praktisk, men erstatter hverken motion eller mental beskæftigelse. I lejlighed bør man være ekstra opmærksom på lydfølsomhed og tendens til at alarmere ved lyde på opgangen eller udenfor.
Alene-hjemme-træning skal bygges langsomt op fra hvalp eller ved indflytning. Racen kan være meget menneskeorienteret og aktiv, så lange, faste arbejdsdage uden pause, selskab eller meningsfuld aktivitet passer sjældent godt. En voksen hund skal naturligvis kunne slappe af alene i rimelige perioder, men den bør ikke anskaffes med forventning om at kunne være alene det meste af døgnet.
Racen kan passe til en engageret førstegangsejer, der ønsker en aktiv hund og er klar til at træne. Den er ikke det letteste valg for den, som vil have en hund, der automatisk er løs og problemfri med alle smådyr eller tilfreds med meget lidt aktivitet. Erfaring med terriere er en fordel, men er ikke et krav, hvis ejeren søger hjælp tidligt og arbejder konsekvent med belønningsbaseret træning.
Ratonero Bodeguero Andaluz er en spansk, foreløbigt FCI-anerkendt terrier med rødder i skadedyrsbekæmpelse omkring Jerez’ vinkældre. Den er korthåret og forholdsvis nem at holde, men den er ikke en “nem” hund uden behov: den kræver aktivitet, mental beskæftigelse, tidlig træning og respekt for sit jagtinstinkt. For den rigtige ejer er den en adræt, kærlig og livlig makker med masser af personlighed.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.