Kort om Bichon Havanais
Bichon Havanais er en lille, robust og livlig selskabshund med et muntert, kontaktsøgende udtryk og en lang, blød pels. Racen er skabt til tæt samvær med mennesker og trives typisk bedst som en reel del af familiens hverdag frem for som en hund, der ofte er alene. Den kan være en charmerende og legesyg familiehund, men dens pels, behov for selskab og tidlige træning skal tages alvorligt.
Racen er endeligt FCI-anerkendt som FCI-standard nr. 250. Den hører til FCI-gruppe 9, selskabs- og dværghunde, sektion 1: bichoner og beslægtede racer. Der er ingen brugsprøve.
Fakta om racen
- Oprindelsesland: Cuba. FCI angiver samtidig, at racens historiske rødder ligger i det vestlige Middelhavsområde.
- Oprindelig anvendelse: Selskabs- og dværghund; racestandarden fremhæver også dens evne som opmærksom alarmhund.
- Skulderhøjde: 23–27 cm. FCI tillader en tolerance på 21–29 cm.
- Vægt: FCI-racestandarden angiver ingen fast vægt. En voksen hund er normalt lille og let, men vægt skal vurderes i forhold til hundens bygning, højde og huld frem for et enkelt tal.
- Bygning: Lidt længere end høj, lavbenet og solid uden at virke tung.
- Levealder: Racen bliver ofte gammel, men den enkelte hunds levetid afhænger blandt andet af genetik, vægt, pasning og sundhed.
Temperament og hverdagsliv
En Bichon Havanais beskrives i racestandarden som meget kvik, kærlig, glad, venlig, legesyg og let at træne. Mange er sociale små hunde, som gerne følger familien rundt i hjemmet, deltager i aktiviteter og søger kontakt. Den underholdende og lidt klovneagtige side er en del af racens typiske charme.
Temperament varierer dog med avl, opvækst, socialisering og individ. En hund, der ikke får rolig og positiv erfaring med mennesker, hunde, lyde og nye miljøer, kan blive usikker eller udvikle overdreven alarmgøen. Racestandarden ønsker hverken aggression eller udpræget skyhed.
Oprindelse og historisk anvendelse
Selv om racens officielle oprindelsesland er Cuba, peger FCI på, at den udspringer af små selskabshunde fra det vestlige Middelhavsområde og blev udviklet langs de spanske og italienske kyster. Hunde af denne type kom tidligt til Cuba med søfarende italienere. Racen blev siden en eftertragtet selskabshund på Cuba. De oprindelige cubanske blodlinjer forsvandt stort set fra øen, mens efterkommere af hunde, der kom ud af Cuba, bevarede racen videre.
Det er altså ikke en jagt-, hyrde- eller vagthunderace, men en selskabshund, der historisk har levet tæt på mennesker.
Motion og mental aktivering
Bichon Havanais har et moderat behov for motion. Den behøver ikke mange timers hård fysisk aktivitet, men den skal have daglige ture, mulighed for at snuse, lege og opleve verden. Korte, varierede aktiviteter passer ofte bedre end ensformig motion.
Racen er ofte kvik og lærenem og har gavn af mental aktivering: kontaktøvelser, tricks, godbidssøg, nosework, let rallylydighed eller agility tilpasset den lille hunds fysik. Særligt unge hunde kan have masser af energi og skal både aktiveres og lære at falde til ro.
Jagtinstinkt og hyrdeinstinkt
Racen er ikke avlet til jagt eller hyrdning og har typisk ikke et udpræget arbejdsmæssigt jagtinstinkt. Enkelte hunde kan naturligvis synes, at fugle, egern eller hurtigt bevægende ting er spændende. Indkald og lineføring skal derfor stadig trænes, som hos alle andre hunde.
Børn, andre hunde og besøg
En velopdrættet Bichon Havanais kan ofte passe godt i en familie med børn, fordi den som regel er legesyg og menneskeglad. Dens lille størrelse betyder dog, at den ikke bør behandles som legetøj. Små børn skal lære at lade hunden sove og spise i fred, undgå at løfte den forkert og respektere dens signaler. Samvær mellem hund og mindre børn skal altid være under opsyn.
Mange individer omgås andre hunde fint, når de er socialiseret fornuftigt. Rolige og positive møder er vigtigere end at hilse på alle. Racen kan være glad for gæster, men nogle reagerer først med gøen, når der kommer nogen ved døren.
Træning og socialisering
Racen er ofte samarbejdsvillig og glad for belønningsbaseret træning. Brug korte, positive træningspas med leg, ros og passende belønninger. Hård behandling eller gentagne irettesættelser kan svække tilliden og er sjældent en god vej med en følsom selskabshund.
Start tidligt med hverdagsfærdigheder: renlighed, håndtering, klosaks, bad, føntørrer, børstning, transport, alene hjemme og ro på tæppe. Den tidlige tilvænning til pelspleje er helt central, da den voksne pels ellers kan blive svær at holde uden modstand og stress.
Gøen og vagtsomhed
Bichon Havanais er ikke en vagthund i beskyttende forstand, men den kan være opmærksom og give lyd ved dørklokke, gæster eller uvante lyde. Racestandarden omtaler netop racen som let at træne som alarmhund. Uden træning kan denne egenskab blive til unødig gøen, især i en lydt lejlighed eller hvis hunden ofte ser mennesker og hunde forbi vinduet.
Lær hunden et ro-signal, beløn stilhed og forebyg, at den øver sig i at reagere på alt udenfor. Gøen er individuel; nogle er ganske rolige, mens andre er mere vokale.
Pels, farver og pelspleje
Den voksne Bichon Havanais har en meget lang, rigelig, blød pels, som helst er bølget. FCI angiver en pelslængde på cirka 12–18 cm hos den voksne hund. Underulden er sparsom og kan helt mangle. I udstillingsstandarden skal pelsen som udgangspunkt fremtræde naturlig; klipning af kroppen er ikke ønsket i ringen. I en almindelig familie kan en praktisk, kortere klip naturligvis være et fornuftigt valg, hvis den udføres med respekt for hundens hud og velbefindende.
Godkendte farver omfatter sjældent helt ren hvid, fawn i forskellige nuancer, sort, havannabrun, tobaksfarvet og rødbrun. Pletter i de nævnte farver er tilladt, og tan-aftegninger er tilladt i alle nuancer.
Praktisk pelspleje
Den lange pels filtrer let, især bag ørerne, i armhulerne, ved lysken, på benene og hvor sele eller halsbånd gnider. En voksen hund i lang pels vil ofte have behov for grundig gennembørstning og gennemsætning med kam meget hyppigt, ofte dagligt. Hvalpe skal vænnes roligt til plejen flere gange ugentligt, og pelsens skift fra hvalpe- til voksenpels kan være en særlig filterudsat periode.
Selv en kortklippet hund kræver regelmæssig børstning, bad, klipning og kontrol af ører, kløer og området omkring øjne og mund. Pelspleje er derfor en fast del af livet med racen – ikke en lejlighedsvis opgave.
Fældning og allergi
Racen fælder som regel meget lidt synligt i hjemmet sammenlignet med mange dobbeltpelsede racer. Løse hår bliver ofte fanget i pelsen og fjernes ved børstning og bad, hvilket er en af grundene til, at pelsen let kan filtre.
Lav fældning er ikke det samme som allergivenlighed. Allergi kan udløses af blandt andet hudskæl, spyt og urin, og ingen hund kan garanteres allergivenlig. En allergiker bør derfor tilbringe gentagen og længere tid sammen med voksne hunde af racen, før der træffes en beslutning.
Sundhed og valg af opdrætter
Bichon Havanais betragtes overordnet som en relativt sund race, men det er ikke det samme som, at alle hunde er fri for arvelige eller aldersrelaterede problemer. Særligt relevante forhold omfatter patellaluksation, hvor knæskallen kan glide ud af sin normale position, samt øjensygdomme. Der forekommer også rygsmerter og diskusprolaps i racen. Andre forhold, der bør være kendt i avlsarbejdet, omfatter blandt andet hofteforandringer, Legg-Calvé-Perthes sygdom, hjerteproblemer, stofskifteforstyrrelser og talgkirtelbetændelse, men forekomst og betydning kan variere mellem populationer og linjer.
Bed om dokumentation for forældredyrenes relevante sundhedsundersøgelser. Øjenundersøgelse og undersøgelse for patellaluksation er vigtige at spørge ind til; seriøse opdrættere bør kunne forklare resultaterne, deres avlsvalg og eventuelle sygdomme i nære slægt. Sundhedstests reducerer risiko, men kan aldrig give en garanti for et helt sygdomsfrit liv.
Lejlighed og alene hjemme
Racen kan trives fint i lejlighed, hvis den får daglige ture, aktivering og lærer at forholde sig roligt til lyde i opgangen og mennesker udenfor. Dens størrelse gør den praktisk i mindre bolig, men den er ikke automatisk en stille eller kravløs hund.
Den tætte tilknytning til mennesker kan gøre nogle individer sårbare over for problemer med at være alene. Alene-hjemme-træning skal bygges meget gradvist og positivt fra starten. Racen passer bedst i et hjem, hvor den ikke regelmæssigt skal være alene i lange arbejdsdage.
Førstegangsejer
Bichon Havanais kan være et godt valg for en engageret førstegangsejer. Dens lille størrelse, sociale natur og ofte gode lyst til træning gør den som regel overskueligere end mange mere selvstændige eller fysisk krævende racer. Til gengæld skal en ny ejer være klar til konsekvent opdragelse, socialisering, forebyggelse af alarmgøen og betydelig pelspleje.
Racen passer godt til
- Familier, par eller enlige, der ønsker en lille hund med tæt kontakt til mennesker.
- Ejere, som vil bruge tid på pelspleje hjemme eller budgettere med professionel klipning.
- Hjem, hvor hunden kan indgå aktivt i hverdagen og ikke er alene i lange perioder.
- Ejere, der vil træne med venlige, belønningsbaserede metoder og tilbyde små mentale udfordringer.
- Familier med børn, som kan lære at omgås en lille hund roligt og respektfuldt.
Du bør overveje en anden race, hvis
- Du ønsker en hund, der kræver meget lidt pelspleje.
- Hunden ofte skal være alene i mange timer på hverdage.
- Du vil have en hund, der med sikkerhed aldrig gør ved lyde eller besøgende.
- Du søger en stor motions- eller arbejdshund til lange, krævende aktiviteter hver dag.
- Du har meget små børn og ikke kan sikre roligt, overvåget samvær med en lille hund.
- Du forventer, at lav fældning i sig selv løser problemer med hundeallergi.
Opsummering
Bichon Havanais er en lille, glad og ofte meget menneskeorienteret selskabshund med moderat motionsbehov og god lyst til samarbejde. Den kan være en dejlig familie- og førstegangshund, når ejeren prioriterer socialisering, alene-hjemme-træning og daglig eller meget hyppig pelspleje. Racens lave fældning gør ikke pelsen nem: den lange, bløde pels kræver konsekvent vedligeholdelse for at undgå smertefulde filtre.