Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Bichon Frisé er en lille, hvid selskabshund med krøllet pels, et muntert udtryk og et tæt forhold til sine mennesker. Den er typisk legesyg, kontaktsøgende og tilpasningsdygtig, men den er ikke en pyntegenstand: den har brug for dagligt samvær, venlig opdragelse, små oplevelser og meget regelmæssig pelspleje.
Racen er FCI-anerkendt som Bichon à poil frisé, standard nummer 215. Den hører til FCI gruppe 9, selskabs- og ledsagehunde, sektion 1.1, bichoner. FCI angiver racens oprindelse som fransk-belgisk, med Frankrig og Belgien som protektorlande.
Racestandarden beskriver Bichon Frisé som social over for mennesker og andre hunde, tilpasningsdygtig og knyttet til sine ejere. Mange er glade, charmerende og klar på leg, kontakt og små træningsopgaver. Den enkelte hunds temperament påvirkes dog både af arv, opvækst, socialisering og erfaringer.
En Bichon Frisé kan passe fint ind i både en roligere hverdag og i en familie, der gerne vil lave ting med hunden. Den vil normalt helst være tæt på sine mennesker frem for at passe sig selv i mange timer. Racen kan være kvik og have en vis evne til at få sin vilje, så venlige, tydelige hverdagsrammer er en fordel.
FCI beskriver, at racen kom til Frankrig fra Italien under renæssancen. Den blev kaldt barbichon, sandsynligvis fordi den mindede om en lille Barbet, og navnet blev senere forkortet til bichon. Små hvide bichoner var selskabshunde hos velstillede familier og blev ofte afbildet sammen med kongelige og adel i 1600- og 1700-tallet.
Racen var senere kendt som Ténériffe og blev populær i både Frankrig og Belgien. Bestanden blev meget lille efter de to verdenskrige, men blev genopbygget af franske og belgiske opdrættere. Bichon Frisé er altså udviklet som ledsager – ikke som jagt-, hyrde- eller vagthund.
Bichon Frisé er normalt ikke blandt de mest motionskrævende racer, men den har stadig brug for daglige gåture, snusetid, leg og kontakt. Flere korte ture og mulighed for at opleve forskellige miljøer passer ofte godt til racen. En voksen hund vil typisk trives med raske ture kombineret med ro hjemme, frem for ekstrem fysisk træning.
Den er ofte glad for mental aktivering i overskuelige portioner: belønningsbaseret lydighed, tricks, søgelege, problemløsning og enkle nosework-øvelser. Det kan forebygge kedsomhed og styrke samarbejdet. Hvalpe og unge hunde skal naturligvis have aktivitet tilpasset alder og fysisk udvikling.
Racen er ikke avlet til jagt, og et udpræget jagtinstinkt er normalt ikke et kendetegn. Enkelte hunde kan naturligvis synes, at fugle, egern eller hurtige bevægelser er spændende, så almindelig indkaldstræning er stadig vigtig.
FCI-standarden beskriver racen som en hund, der ikke ofte gør. Den kan dog godt melde, når der kommer nogen ved døren eller sker noget uvant. Den er normalt ikke en egentlig vagthund, og gøen kan udvikle sig til en vane, hvis den ubevidst belønnes eller hunden mangler tryghed, ro og passende aktivering.
En veltilvænnet Bichon Frisé kan ofte være en dejlig familiehund og en god ven for børn, som har lært at omgås hunde roligt og respektfuldt. Den lille størrelse betyder samtidig, at den lettere kan komme til skade ved hård eller uforsigtig leg. Samvær mellem små børn og hund bør derfor altid foregå under voksent opsyn.
Racen er ofte social over for andre hunde, men tidlige, positive og kontrollerede erfaringer er vigtige. Socialisering handler ikke om, at hunden skal hilse på alle, men om at den lærer at færdes roligt blandt mennesker, hunde, trafik, lyde og nye miljøer.
Bichon Frisé er ofte opmærksom, følsom og forholdsvis samarbejdsvillig. Den lærer som regel bedst med korte, sjove træningspas, klare signaler og belønning for det, man ønsker mere af. Hård behandling eller mange gentagelser kan mindske motivationen.
Racen kan være et godt valg for en engageret førstegangsejer, der er indstillet på at gå til hvalpetræning, arbejde med alene-hjemme-træning og prioritere pelsplejen. Det er en fordel at vænne hvalpen systematisk til børste, kam, bad, føntørring, klipning, tandbørstning og håndtering af poter og ører.
Bichon Frisé har en rigelig pels med blød og tæt underuld samt løse proptrækkerkrøller i dækhårene. Pelsen er hverken glat, snoreformet eller filtet af natur – men den kan hurtigt filtre, hvis den ikke plejes grundigt.
Den voksne hund skal være helt hvid. FCI tillader, at hvalpe under 12 måneder kan have et let beige eller champagnefarvet skær, hvis det ikke dækker mere end 10 procent af pelsen. Mørke tårestriber eller misfarvning omkring mund og poter er ikke en selvstændig pelsfarve og kan have flere årsager; ved vedvarende eller markante forandringer bør man tale med dyrlægen.
Racen fælder typisk meget lidt synligt, fordi løse hår let bliver fanget i den krøllede pels. Det betyder ikke, at pelsen er vedligeholdelsesfri: løse hår skal børstes og redes ud, før de bliver til filtre. Grundig gennembørstning helt ned til huden er som regel nødvendig dagligt eller meget hyppigt, og hunden skal vaskes og klippes regelmæssigt.
Bichon Frisé omtales ofte som en race med lav fældning, men ingen hund er garanteret allergivenlig. Allergi kan udløses af blandt andet hudskæl, spyt og urin – ikke kun af hår. En person med hundeallergi bør derfor tilbringe gentagen tid sammen med voksne hunde af racen i et almindeligt hjem, før der træffes en beslutning.
Bichon Frisé betragtes ofte som en forholdsvis sund race, men ansvarlig avl og forebyggende pleje er stadig vigtigt. Relevante sundhedsområder omfatter blandt andet patellaluksation (løse knæskaller), øjensygdomme, hofteforandringer og Legg-Calvé-Perthes sygdom. Hudproblemer og allergi/atopi, urinvejsproblemer og blæresten samt tand- og tandkødsproblemer er også forhold, man bør kende til.
Bed om dokumentation for relevante helbredsundersøgelser hos begge forældredyr, herunder særligt øjen- og patellaundersøgelser. Tal med opdrætteren om sundhed i linjerne, og spørg hvad der konkret er gjort for at vælge sunde avlsdyr. Regelmæssig tandbørstning, normalvægt, pels- og hudpleje samt almindelige sundhedstjek har stor betydning gennem hundens liv.
Racen kan trives godt i lejlighed, hvis den får sine daglige ture, mental stimulering og nære kontakt med familien. En have er hyggelig, men erstatter ikke gåture eller fælles aktiviteter. Man skal samtidig tage højde for, at selv en lille hund kan forstyrre naboer, hvis den får vane for at gø ved lyde i opgangen.
Som udpræget selskabshund er Bichon Frisé sjældent et godt match til et hjem, hvor den rutinemæssigt skal være alene i mange timer. Alene-hjemme-træning skal bygges langsomt og positivt op fra hvalpealderen. Også en voksen hund har behov for, at fravær planlægges realistisk og varieret.
Bichon Frisé er en lille, munter og social selskabshund, som ofte passer godt til et hjem med tid til nærhed, venlig træning og daglige ture. Den lave synlige fældning opvejes af et betydeligt behov for pelspleje. Vælg racen for dens selskabelighed og livsglæde – og kun hvis du er klar til at lade den være en reel del af hverdagen.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.