Egenskaber
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.
Kort fortalt
- Overvej aktivitet, tid og erfaring
- Læs om socialisering og træning
- Spørg opdrætter om sundhed og temperament
Amerikansk Cocker Spaniel er en lille til mellemstor, elegant spaniel fra USA. Det er en selvstændig race – ikke blot en mindre variant af Engelsk Cocker Spaniel – og den adskiller sig blandt andet ved sin mindre størrelse, kortere ryg, anderledes hovedform og mere overdådige pels. Racen er FCI-anerkendt som nr. 167 i gruppe 8, sektion 2, støvende hunde, uden krav om arbejdsprøve.
Den er oprindeligt avlet som støvende jagthund, der skulle søge efter og rejse fuglevildt, men holdes i dag først og fremmest som aktiv, kontaktsøgende selskabshund. En Amerikansk Cocker Spaniel passer ofte godt ind i et nært familieliv, hvis familien både har tid til selskab, træning og konsekvent pelspleje.
Racestandarden beskriver Amerikansk Cocker Spaniel som mentalt afbalanceret uden tegn på skyhed. Mange er glade, blide, menneskeglade og meget orienterede mod deres familie. De vil ofte gerne være med i dagens aktiviteter frem for blot at opholde sig i haven eller ligge alene i et andet rum.
Det er dog vigtigt at se på det enkelte individ, opdrættet og forældredyrenes temperament. En social og tillidsfuld hund bliver ikke til af race alene. Rolig, positiv prægning hos opdrætteren, veltilrettelagt socialisering og venlig træning er afgørende, ikke mindst fordi racen ofte er følsom over for hård tone, uro og uforudsigelig håndtering.
Racen udspringer af cocker spaniels, som kom fra England til Nordamerika. I USA udviklede man gradvist en type, der blev mindre og fik et anderledes udtryk og en mere rigelig pels end den engelske type. Obo II, en lille cockerhan importeret til USA i 1880'erne, blev en vigtig stamfader i udviklingen af den moderne amerikanske race.
Som støvende hund skulle den arbejde tættere på jægeren, bruge næsen, søge i terrænet og rejse vildtet. Derfor kan racen stadig have arbejdsglæde, næse for dufte og lyst til at forfølge noget, der bevæger sig.
Amerikansk Cocker Spaniel har et moderat, men reelt behov for daglig aktivitet. Den er normalt ikke en ekstrem motionsrace, men den trives sjældent med kun korte lufteture. Voksne, raske hunde har typisk brug for daglige gåture, mulighed for fri bevægelse på sikre steder og regelmæssig mental aktivering.
Jagtinstinktet varierer. Nogle individer har begrænset interesse for vildt, mens andre kan blive meget optagede af fugle eller smådyr. Indkald bør derfor trænes grundigt, og line eller lang line er et fornuftigt redskab, indtil indkaldet er sikkert i forstyrrende omgivelser.
En velopdrættet og velsocialiseret Amerikansk Cocker Spaniel kan ofte fungere fint i en familie med børn. Racen er lille nok til at være fysisk håndterbar, men er ikke en robust bamse. Små børn skal altid lære at lade hunden spise, sove og trække sig tilbage i fred, og samvær mellem hund og børn skal overvåges.
Mange kan omgås andre hunde godt, når de er blevet socialiseret ordentligt. Introduktioner skal ske roligt, og man bør ikke forvente, at enhver hund automatisk er glad for alle artsfæller eller fremmede gæster.
Racen er ofte samarbejdsvillig og kan være let at motivere med ros, leg og belønning. Korte, varierede træningspas med tydelige rammer fungerer som regel bedre end hård korrektion eller mange gentagelser. Start tidligt med hverdagsøvelser som indkald, ro, linegang, håndtering, alene-hjemme-træning og kontakt i nye miljøer.
Gør pelspleje til en naturlig del af hvalpens liv. Hvalpen bør gradvist lære at blive børstet, redt, få set på ører og poter samt stå roligt på et bord eller underlag. Det er en stor fordel resten af hundens liv.
Amerikansk Cocker Spaniel kan gøre opmærksom på lyde eller besøgende og er ofte vagtsom i betydningen observant. Den er imidlertid ikke en egentlig vagthund og bør ikke anskaffes med beskyttelse som formål. Tendensen til at gø varierer med individ, miljø, træning og hvor meget hunden overlades til at reagere på lyde ved vinduer eller døre.
Pelsen er kort og fin på hovedet, middel-lang på kroppen og har underuld. Den skal være silkeblød, glat eller let bølget. Ører, bryst, bug og ben har rigelige behæng. Den smukke pels er en af racens store kvaliteter, men også den mest tidskrævende del af ejerskabet.
De FCI-anerkendte farvegrupper er:
Pelspleje i praksis: Grundig gennembørstning og gennemredning flere gange ugentligt er som regel nødvendigt; i fuld pels vil mange have brug for det næsten dagligt. Særligt behæng, armhuler, lyske, bag ørerne og poter filtrer let. Mange ejere vælger regelmæssig professionel klipning, ofte omtrent hver sjette til ottende uge, kombineret med hjemmepleje. Hyppigheden afhænger af klip, pelstype og hundens hverdag.
De lange ører, øjenrande og læbefolder skal kontrolleres og holdes rene. Pels og fugt omkring ørerne kan gøre det lettere at overse begyndende irritation, så rødme, dårlig lugt, kløe eller hovedrysten bør vurderes af dyrlægen.
Racen fælder moderat. Den lange pels kan holde på løse hår, så fældningen ikke altid ses på samme måde som hos en korthåret hund, men regelmæssig pelspleje er stadig nødvendig. Mængden varierer med sæson, pelslængde og den enkelte hund.
Amerikansk Cocker Spaniel er ikke garanteret allergivenlig. Allergi kan udløses af blandt andet hudskæl, spyt og urin, ikke kun af hår. En allergisk person bør tilbringe gentagen og længere tid sammen med voksne hunde af racen, før man beslutter sig.
Ingen race er fri for sygdom, og en sund hvalp kan ikke garanteres. For Amerikansk Cocker Spaniel er øjensundhed særligt vigtig. Arvelig katarakt, progressiv retinal atrofi (PRA) og glaukom er blandt de øjentilstande, man skal have fokus på. Hofteledsdysplasi er også relevant i racen. De lange, behårede hængeører kræver desuden løbende opmærksomhed, fordi øreproblemer kan opstå.
Bed om dokumentation for forældredyrenes sundhedsundersøgelser. I Danmark skal begge forældredyr have registreret HD-status A, B eller C før parring, og racens avlsanbefalinger omfatter øjenundersøgelser for blandt andet PRA og arvelig katarakt. Spørg opdrætteren, hvordan sundhedsresultater anvendes i avlsvalget, og bed også om at møde mindst morhunden samt se, hvordan hvalpene vokser op.
Et sundhedstjek eller en DNA-test er ikke i sig selv en garanti for et sygdomsfrit liv. Det er et redskab til at træffe bedre avlsvalg sammen med åbenhed om sundhed og temperament i familien.
Racen kan godt bo i lejlighed, hvis den får sine daglige ture, aktivering og ro. En have er praktisk, men erstatter hverken gåture, træning eller samvær. Pelspleje og våde, snavsede behæng er desuden en praktisk faktor i en mindre bolig.
Amerikansk Cocker Spaniel knytter sig ofte tæt til sine mennesker. Alene hjemme skal indlæres gradvist og positivt fra hvalpealderen. Den passer dårligt til hjem, hvor den regelmæssigt skal være alene meget længe, eller hvor dens behov for kontakt og aktivitet ikke kan prioriteres.
Racen kan være et godt valg for en engageret førstegangsejer, fordi den ofte er social, træningsglad og forholdsvis tilpasningsdygtig. Den er dog ikke et lavpraktisk valg: pelsplejen er omfattende, ører og hudfolder skal passes, og hunden har brug for nærværende, venlig opdragelse. En førstegangsejer bør være indstillet på hvalpetræning, løbende socialisering og eventuelt professionel pelspleje.
Amerikansk Cocker Spaniel er en charmerende, følsom og ofte meget menneskeglad spaniel med jagthundens næse og selskabshundens behov for nær kontakt. Den kræver moderat daglig motion, men betydelig pelspleje og opmærksomhed på sundhed, især øjne, hofter og ører. For den ejer, der prioriterer samvær, venlig træning og konsekvent pleje, kan den blive en hengiven og glad familiehund.
Vurderingerne er vejledende (1–5). Hver hund er individuel.